/Derek%20Chauvin.jpg)
Det var en tydeligt påvirket Derek Chauvin, der modtog rettens afgørelse den 20. april, der kendte ham skyldig i alle tre anklagepunkter for mordet på George Floyd. Imens blev afgørelsen mødt med jubelråb fra de tusindvis af demonstranter og iagtagere, der uden for retsbygningen fulgte domafsigelsen. Fra de tilstedeværende lød der, at der nu endelig var håb for det amerikanske retssystem. At der nu for alvor var skabt et solid retligt fundament, der også i fremtiden vil få betydning for det uligevægtige magtforhold mellem amerikanske betjente og særligt sorte amerikanere.
Og det er også håbet fra IBA, hvor Matt Kaiser, næstformand for den internationale organisations strafferetskomité, forventer, at afgørelsen vil skabe en større bevidsthed blandt de amerikanske betjente. Til IBA's egen hjemmeside siger Kaiser, at han håber, at dommen vil øge ansvarspådragelsen i forhold til politivold, og at de individuelle betjente i højere grad vil afholde sig fra at udøve volden med frygt for senere retsforfølgelse.
Men hvilken betydning får Chauvins dom reelt for et amerikansk retssystem, der af flere omgange er blevet udskammet som værende både biased og uretfærdigt?
Individet og systemet
Lad os starte med at sætte sagen mod George Floyd i kontekst. Ifølge IBA er Derek Chauvin den blot ottende betjent, der er blevet dømt for mord i aktiv tjeneste siden 2005. Til sammenligning har det amerikanske politi i samme periode dræbt mere end 16.000.
Så kan sagen mod Derek Chauvin rykke ved noget som helst?
Mens Kaiser er håbefuld, så ser amerikanske menneskeretsorganisationer anderledes på sagen. Paige Fernandez, Policing Policy Advisor ved the American Civil Liberties Union, hæfter sig ved, at der under retssagen var flere eksempler på lignende sager andetsted i det amerikanske retssystem, hvor rettergangen var direkte mangefuld.
"Dette medfører ikke nogen ændring i vores strafferetlige system. I ugen, siden Chauvin blev dømt, har der været masser af store juryer, der ikke har bragt andre officerer til retssag og anklagere, der har besluttet ikke at anklage. Dette vil ikke løse skaderne", siger hun til IBA.
For der er store problemer i det amerikanske retssystem, hvor politiet har en særlig beskyttet rolle i relation til at foretage en tilbundsgående efterforskning. Ifølge Jane Fischer-Byrialsen, danske strafferetsadvokat bosiddende i USA, er der intet lovmæssigt krav om sandhed og objektivitet i politiets efterforskningsarbejde f.eks. i forbindelse med deres afhøringer for at få de rigtige tilståelser ud af de sigtede. Som hun fortæller i 'Forbrydelse og Moral' ep. 31, så er strafferetssystemet skævt og langt fra de objektivitetsprincipper, vi kender fra Danmark.
Men der er også Chauvins retssikkerhed, som er blevet et tema i USA. For mens selve strafudmålingen lader vente på sig, og selvom Chauvin står til i omegnen af 40 års fængsel, så vil Chauvin formentlig leve længe i isolation for sin egen sikkerheds skyld.
"Vores fængselssystem er i stykker og alt for straffende, og han vil sandsynligvis tilbringe de næste 12-20 år i isolation for sin egen sikkerhed. Hvilket er en forfærdelig ting for alle", forudser Matt Kaiser.
For at skabe forandringer i det amerikanske retssystem bør man ifølge Kaiser passe på med at bruge for meget energi på den enkelte gerningsmand og derimod tale problematikken ind i et samlet hele. Derfor skal Chauvin ikke gøres til en dæmon og symbol på problematikken, men derimod som et led i et større problem.
Derek Chauvin har sammen med sin advokat krævet en helt ny retssag på grund af beskyldninger om, at retsprocessen og juryen i sagen var fordomsfuld, og at mindst et jurymedlem var upartisk i sagen. Det ventes at Derek Chauvin får sin strafudmåling i løbet af juni måned.