Statsminister Mette Frederiksen, eller ’børnenes statsminister’ som hun af flere omgange har kaldt sig selv, vil gøre det muligt at flere udsatte børn kan bortadopteres. ”Så de får en ny start”, sagde hun i sin nytårstale. Dette kan dog blive udfordring set i lyset af en dom mod Norge ved Menneskerettighedsdomstolen i september. Det skriver Berlingske.
Den norske sag handler om en dreng, der tre uger gammel blev fjernet fra sin mor, da de norske myndigheder vurderede hende uegnet til at tage sig af sit barn. På grund af gentagende konflikter mellem moren, kommunens repræsentanter og plejemoren, blev drengen stresset under samværet med sin mor, så da han fyldte tre år, indstillede kommunen, at han skulle bortadopteres. Sagen gik gennem hele det norske socialsystem og efterfølgende gennem samtlige retsinstanser, som vurderede, at alt var foregået efter bogen.
Det var den Europæiske Menneskerettighedsdomstol imidlertid ikke enig i. De mente, at myndighederne ikke havde vægtet morens ret til familieliv højt nok. Denne dom kan nu få betydning for, hvordan vi i Danmark skal vægte forældrenes ret til familieliv, og hvad myndighederne vurderer som værende ’det bedste for barnet’.
”Dommen sætter nogle retningslinjer, som alle medlemslande skal kigge på, når de laver deres egen lovgivning. Vi har på mange måder lagt vores lovgivning i samme spor som nordmændene, der også har tænkt som statsministeren. De har i de seneste 15 år arbejdet for, at der skulle være flere tvangsadoptioner ud fra den tankegang, at det er det bedste for barnet, hvis alternativet er en langvarig pleje hele barndommen igennem. Det kunne lyde som om, at det også er det, statsministeren taler for,” siger Anette Faye Jacobsen, Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, til Berlingske.
Hun fortsætter med at fortælle, at barnet også kan have gavn af forældrene, selvom det ikke er gode forældre. Derfor handler det også om børnenes ret til familieliv og barnets tarv – ikke kun forældrenes, og at ”Bortadoption med tvang er sådan set det største indgreb i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til familieliv, som man kan forestille sig”.
Til Berlingske udtaler Socialminister Astrid Krag, at hun dog ikke mener, at man skal konkludere for meget ud fra denne ene dom.
”Det vigtigste for mig er, at alle i Danmark får en god og tryg barndom, og forældrenes ret til børnene er jo ikke ubegrænset. Det vil sige, at hvis forældrene ikke kan sørge for barnets ret til at vokse op med en tryg barndom uden overgreb, så skal samfundet tage over. Og det vil undre mig meget, hvis Menneskerettighedsdomstolen vil stille sig i vejen for, at børn, der omsorgssvigtes af forældrene, og hvor forældrene ikke har nogen udsigt til at kunne tage sig ordentligt af dem, ikke kunne få et nyt og trygt hjem med omsorgsfulde voksne.”
Læs hele artiklen her