Dømte i straffesager fanges i dybe gældshuller

Det kan være rigtig dyrt at tabe en straffesag. Særligt for de mennesker, der i forvejen ingen betalingsevne har. Men gælden til det offentlige fra sagsomkostninger koster samfundet dyrt, da den ikke kan inddrives.

Sådan siger professor Annette Olesen, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde i det nyeste nummer af fagbladet Advokaten.

Ifølge hendes beregninger ventes den samlede gæld fra sagsomkostninger i straffesager at stige fra fire milliarder kroner til 13 mia. kroner om ti år - det svarer til en stigning på 300%.

Det skyldes bl.a. at gæld i forbindelse med sagsomkostninger siden 2017 er blevet pålagt en årlig rente på 8,05%.

"Det er problematisk, fordi mange aldrig vil have økonomi til at afdrage på hovedstolen, og det er enormt demotiverende for dem. Samtidig har det i praksis vist sig at være tæt på umuligt at få eftergivet eller saneret sin gæld forårsaget af strafbare forhold. Konsekvensen er, at mange begår ny kriminalitet, fordi de ikke kan se lyset for enden af tunnelen, " siger Annette Olesen til Advokaten.

Ifølge Annette Olesen er løsningen, at man ser på en betalingsmodel, der tager højde for den enkelte dømtes betalingsevne, ligesom der bør laves en tidsbegrænset model, der muliggøre en realistisk betaling inden for en overskuelig årrække, så man bibeholder incitamentet til at arbejde og uddanne sig.

Forslaget forholder sig til en betænkning, som blev fremsat af en række eksperter tilbage i 2014. Én af dem er professor ved Københavns Universitet Flemming Balvig.

"Man kunne jo sige, at en eftergivelse af sagsomkostninger til de fattigste kunne skabe en lille smule balance på retfærdighedsvægten", siger han til Advokaten.