Borgerforslag resulterer i tre stramninger i straffeloven

”Det er dybt problematisk, at vi først nu har en snak om, at folk med et handicap skal være beskyttet. Det er faktisk helt grotesk.”

Dina Hashem hedder hun, den ene af de to initiativtagere til det borgerforslag, der torsdag den 11. november, er vedtaget med sine krav til tre ændringer i straffeloven. Cecilie Fjeldberg Hjarsen hedder den anden, der er bachelor i sociologi.

Det er § 81 nr. 6 og § 266 b - dem med hadtale og skærpende omstændigheder - der skal ændres. §81 sådan at det tydeliggøres, at der skal strafskærpes for forbrydelse, selv om den er kun delvist motiveret af had. Vi skal nemlig væk fra i dansk retshåndhævelse, at der kun tiltales og i sidste ende dømmes for forbrydelser, hvor had er hele motivet.

Det er den ene ændring i det nu vedtagne borgerforslag. De to andre er, at også handicap og kønsidentitet skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelser. De to skal skrives ind 266 b.

Sker sent

Det groteske er ifølge Dina Hashem, at det først er her i 2021, det her sker.

”Også for at snakke lidt bredere, så synes jeg det er problematisk, at det er os som tre unge kvinder, der skal gøre det.”

Hvordan de to kvinder blev til tre besvares om et øjeblik. Men Dina’s undren handler om, hvorfor ændringerne ikke for længst er kommet fra politisk hold.

At folk med et handicap kan udsættes for spottende og hadefuld opførsel har været kendt længe. Mens det måske kan diskuteres, om fokus på - og had rettet mod - kønsidentitet først er noget vi, politikere såvel som øvrige befolkning, for alvor er blevet bevidste om med de seneste fokus på de mange forskellige definitioner af kønsidentitet og seksuel orientering.

Men igen. Hvor overraskende kan det være? Det er jo ikke nyt, at homoseksuelle i årevis, længe inden der var noget der hed LGTBI+, har været en udsat gruppe.

Da projektet tog fart, voksede arbejdsmængden så gevaldigt at de to kvinder blev til tre.

Så ud over Cecilie Fjeldberg Hjarsen, 26, bachelor i sociologi, der med Dina, 27, startede det hele op via timelange videomøder, kom også Melisa Tas, der er nogle år yngre, ind og løftede den voksende administrative byrde.

En byrde, der voksede til tung med blandt andet de mange mails frem og tilbage til samarbejdspartnerne. 19 organisationer endte med at understøtte notatet, som den sociologistuderende og juristen udfærdigede. Og med dem i ryggen og det faglige notat i hånden er det gået relativt hurtigt fra det første møde i begyndelsen af marts.

Men det er sent, det sker, påpeger Dina Hashem.

”På få måneders arbejde har vi som de første ændret retstilstanden på det her punkt. Hvorfor er der ikke andre, nogen fra politisk hold, der har gjort det før?".

Spørgsmålet falder fra Dina Hashem, da hun bliver interviewet af K-NEWS en lille uge efter, at hun og hendes partners-in-antihatecrime glade kunne dele opslag på de sociale medier (se billede nedenfor). 

Det er så paradoksalt for os, at det ikke gør sig gældende i retspraksis. Man anerkender ikke at hadforbrydelser også kan have et del-motiv

Deres borgerforslag fik ikke bare flertal ved førstebehandlingen i folketinget og sendes nu videre til færdiggørelse i Retsudvalget men høstede også markant rosende ord. Blot otte måneder efter, at de to af kvinderne havde deres første møde på Christiansborg med en række retsordførere, kunne de fra talerstolen høre Kasper Sand Kjær, Retsudvalgsmedlem fra S, sige:

”Jeg synes, det er et af de borgerforslag hvor der ligger mest grundighed og evidens i det arbejde, der er lagt i forslaget. Og det synes jeg virkelig klæder det format.”

Udtalelsen er redigeret en smule af K-NEWS - helt så mundret fik retsudvalgsmedlemmet det nemlig ikke sagt. Men det er essensen. Og det er altså formatet med borgerforslag, Kasper Sand Kjær taler om.

Et format, der ikke har drysset mange konkrete ændringer ud over Danmark, sådan som vi på K-NEWS opgjorde det i klare tal i en artikel i august med overskriften 'På tre år er kun ét ud af 1019 borgerforslag blevet til lovgivning'.

Borgerforslaget, som blev vedtaget i torsdags er blot nummer to, der udmønter sig i ændret lovgivning.

Karina Lorentzen, der for SF ligeledes sidder i Retsudvalget sagde fra talerstolen:

”Det er en bedrift at få 50.000 underskrifter på et borgerforslag. Men det er en endnu større bedrift rent faktisk at få gennemført noget af det. Så tillykke med det, og tillykke til os alle sammen”.

Herunder screenshots af LinkedIn-opslag:

Det første møde

Dagen for mødet med retsordførere på Christiansborgs, der fandt sted 5. marts 2021, var i øvrigt også første gang de to random kvinder mødte hinanden fysisk.

Indtil da havde de siddet i hver deres corona-hverdagsbobbel og startet projektet op over videomøder.

De var sat sammen gennem en fælles veninde, som kendte til ”vores fagligheder og vores passion”, som Dina siger det. For hendes vedkommende skinnede det blandt andet igennem hendes specialevalg, hvor hun argumenterede for, at blandt andet folk med handicap også skulle være beskyttet af lovgivningen om hadforbrydelser.

I 2020 begyndte samarbejdet mellem den nyligt uddannede jurist og - den fra andet sted i det samfundsvidenskabelige spektrum -  Cecilie Fjeldberg Hjarsen.

”Det starter ved, at Cecilie ringer mig op, og vi har en samtale om, hvilke tanker vi har, og hvordan vi har lyst til at skabe en ændring. Det var under lockdown."

Det var den 15. oktober 2020.

"Noget af det første, vi snakker om, er, at vi simpelthen er nødt til at snakke om hadforbrydelserne på en måde, som man ikke har gjort før - og det er ved at gøre det på en ren faglig måde uden noget følelsespræget, fordi det holder ikke i længden, folk har ikke forståelse for det."

Alle, der ser tv, læser aviser, ser fiktionsserier, lytter podcast, kender til fortællinger om forbrydelser, der retter sig mod minoriteter. Forbrydelser udført af gerningsmænd og -kvinder, der ikke bryder sig om offerets minoritetstilhørsforhold.

Men de mange fortællinger stikker ikke dybt nok i os, peger Dina Hashem på.

"Vi er nået til en grænse, hvor det er nok at bede minoritetspersoner om at uddele deres oplevelser. Det er derfor, det er vigtigt for os at tage det på et højere fagligt niveau.”

K-NEWS: Forklar lige hvad du mener med ’at uddele oplevelser’?

”Når vi taler om hadforbrydelser, så vil vi gerne høre, hvad der er sket, høre om dramaet i selve episoden, selve hændelsen, men vi tager ikke det step videre og finder ud af, hvordan vi får stoppet det, og hvordan vi sørger for, at det ikke gentager sig. Så vi har en masse episoder, historier og folk, der har udleveret deres oplevelser, men der bliver ikke gjort yderligere ved det. Man er ikke dykket ned i fagligheden.”

De to 'random' kvinder, der nu var et par, som kombinerede fagligheder, brainstormede over, hvad problemet egentlig er.

De nåede frem til den klare konklusion, ud fra de mange sager, de hørte om, at mange af dem ikke kommer for en domstol.

Og de hørte på, når folk fortalte, hvad sagerne blev afvist på.

”Og det er blandt andet på grund af delmotivet. Altså: Ja ja, men I blev jo også uvenner. Ja ja, men du kørte jo også ind i ham. Ja ja, der var altid et eller andet andet, der blev inddraget og kunne forklare hændelsen.”

Og så var der en udtalelse i et DR1 program fra en tidligere politichef, der bidrog.

”Vi så også en dokumentar på DR, hvor en tidligere politichef udtalte, at hvis der er en anden årsag end had, der kan forklare hændelsen, så kan der ikke være tale om en hadforbrydelse.”

Dina Hashem tænkte om dét virkelig kunne passe. At fordi noget ikke starter med et had, men udvikler sig til had senere hen, at hadet er med til at eskalere en episode, at det så ikke kan være omfattet af en hadforbrydelse.

”Vi dykkede ned i det og læste os frem til i rapporter fra Institut for Menneskerettigheder, at de også pointerede, at det her med delmotivet - altså at en handling kan være helt eller delvist motiveret af had - det står i bemærkningerne til lovgivningen. Bemærkningerne, der jo er vejledning til gældende ret. Og derfor er det her så paradoksalt for os, at det ikke gør sig gældende i retspraksis. Man anerkender ikke at hadforbrydelser også kan have et del-motiv.

På den måde gik der mange måneder under sidste vinters lockdown med noget brugbart for de to kvinder. Og stadig helt uden at give håndtryk, røre ved det samme dørhåndtag, pudse vinternæse i nærheden af hinanden, hoste, eller på anden måde foretage sig helt almindelige handlinger, vi normalt gør når vi er sammen. For de var ikke sammen.

”Vi sad et halvt år og lavede research inden vi offentliggjorde noget som helst, og der snakkede vi i telefon hver eneste dag flere timer uden at have mødt hinanden. Første gang vi mødte hinanden var faktisk til et af vores møder med retsordførerne - det var den 5. marts. Der, i Folketinget på trappen, mødte vi hinanden og var klar til at gå ind sammen og tale vores sag.”

De havde på det her tidspunkt underbygget deres overvejelser.

De havde kigget på udenlandsk lovgivning - blandt andet den engelske - der alle steder peger mod, at det er det med del-motivet, der er problemet.

Og de underbyggede den hjemlige tilstand med aktindsigt hos Rigsadvokaten og fakta fra Rigspolitiets årsrapport fra 2019, der - som det kan læses i deres faglige notat - viser, at under halvdelen af alle de anmeldelser, som politiet har registreret under de to involverede paragraffer, fører til en straffesag, og under ni procent af anmeldelserne efter § 266 b fører til dom.

Informationerne, de input til fundamentet for deres borgerforslag, samlede de i notatet: ’Notat om ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser’, der i sin fulde version kan læses HER.

Dina Hashem forklarer om arbejdet frem mod notatet.

”Vi fandt ud af, at man bruger del-motivet som et modargument ved domstolene. Man bruger argumentet om, at der er noget andet, der kan forklare det, som modbevis for at det er en hadforbrydelse. Og det er derfor, vi mener, det skal specificeres. Fordi retspraksis viser jo, at man ikke anerkender det, når der er del-motiv
også selvom bemærkningerne anerkender det.”

Og hun fortsætter.

”Da vi havde spottet det, gik vi i gang med at undersøge, hvordan vi kan fikse det. Og det kan en mindre kodificering af lovgivningen, altså at specificere det i selve ordlyden af paragrafferne. Det giver klarere rammer og bedre værktøjer til både politi og domstole til at forstå, hvad det vil sige når der tales om hadforbrydelse.”

Det er da noget, jeg ville ønske, jeg ikke skulle gøre, noget, jeg ikke skulle bruge mine tyvere på. Men det er kæmpetilfredstillelse, at det er lykkedes

”Sådanne fejl kan bedre forhindres fremadrettet”

Vi har spurgt advokat Tyge Trier, om han ser det vedtagne forslag som en potentiel virkningsfuld forbedring af straffeloven.

Tyge Trier har været bistandsadvokat for en kvinde i en sag, hvor hun på en parkeringsplads ved en Harald Nyborg-butik blev overfuset verbalt med klare nedsættende bemærkninger rettet mod hendes etnicitet, og hun blev slået fysisk.

En politimand i civil overværede episoden, blandede sig for at stoppe det, og vidnede i retten. Den sigtede blev ikke dømt for de skærpende omstændigheder.

K-NEWS har pr mail stillet Tyge Trier, der i øvrigt kender udemærket til Dina og Cecilie og deres arbejde med borgerforslaget, et par spørgsmål.

Hvad ville det i hans øjne have haft af betydning, hvis ’delvist motiveret’ skal anses som strafskærpende

”I Harald Nyborg-sagen frifandt byretten – efter min vurdering ved en fejl – da forbrydelsen ikke udelukkende var motiveret af fremmedhad. Sådanne fejl kan bedre forhindres fremadrettet, hvis det direkte fremgår af loven, at domstolene skal statuere strafskærpelse i den konkrete sag, hvis overtrædelsen af loven er delvist motiveret af had.”

Og til spørgsmålet om, hvordan den vedtagne ændring med afsæt i borgerforslaget vil ændre den bevisbyrde, der skal løftes, svarer Tyge Trier.

”En klargøring af straffelovens paragraf om hadforbrydelser vil fremad kunne sikre, at ”undskyldningen” med, at vold, trusler, racediskrimination m.v. skyldes helt andre forhold, som det ofte fremføres. Eksempler på ”bortforklaringer” er utilfredshed med en anden bilist, hidsighed, generelt grov tone, havde bare en dårlig dag osv, hvilket bliver sværere at komme igennem med, hvis loven gøres mere tydelig.”

To private random kvinder

Det var først ved læsning af opslaget på LinkedIn, at K-NEWS, der tidligere har skrevet om det nu succesfulde borgerforslag, fandt ud af, at Dina Hashem har et nært familiemedlem med et handicap. At hun er af anden etnisk herkomst er heller ikke noget Cecilie og hun har slået på i arbejdet med projektet. Et arbejde, der for alvor startede, da de skulle skaffe de første Christiansborgaftaler.

”Det vigtige for os har været, at bruge hinandens fagligheder. At det udelukkende var to random kvinder, der kom med noget faglighed. Det vigtige for os var, at man ikke så min etnicitet, at man ikke så vores køn, og at man ikke associerede os med en organisation eller et parti. Det er også derfor vi er et tværfagligt privat initiativ, vi er privatpersoner”.

Arbejdet er ikke slut endnu. Det ved de godt. De konkrete formuleringer, kodificeringerne, skal gennemarbejdes og behandles i Retsudvalget og igen godkendes på tinge. Men et stort mål er nået med det flertals-ja-tak, der faldt sidste torsdag.

Med afsæt i den vægt Dina selv lægger på, at de er almindelige private danskere, random kvinder på 26 og 27 år, der stadig er i starten af deres karrierer, er det interessant at vide, hvordan de er blevet imødekommet.

Hvordan bliver de modtaget af retsordførerne, da de kommer og siger hey alle politikommisærer og dommere de har misforstået noget her?

”Det var ret specielt og det var en udfordring” svarer hun.

”Der var en retsordfører, som jeg ringede op til, der sagde at vores initiativ og ønskede ændringer simpelthen var for useriøst, og han ville ikke møde med os på baggrund af det. Og da vores notat skulle præsenteres for justitsministeren, som blev gjort af to retsordførere, der anmodede vi om at få lov at være med, såfremt der var nogle spørgsmål, vi kunne bistå med at svare på. Der fik jeg et svar tilbage fra en af de retsordførere; ’Ha ha, I er friske’ plus en smiley med solbriller tilføjet”.

Alt det er lige meget nu. Samarbejdet har fungeret, er igang og skal fortsætte. Eller som hun kort nævner, da vi spørger ind til det.

”Det taler ind i en anden diskussion, der er lige så vigtig. Det taler ind i nogle magtforhold, som i forvejen er en udfordring, når man prøver at overtale magthaverne til at ændre den danske straffelov. Det har dog vist sig at kunne lade sig gøre.”

Justitsministeriets udmelding: Vi er allerede igang

Som allerede nævnt var de tre kvinder på dagen for vedtagelsen åbenlyst glade, som de tydelig viste på f.eks. LinkedIn. Men de var ikke overraskede.

De havde en fornemmelse af, via de møder og forhandlinger de havde haft, at der var stor opbakning fra et folketingsflertal.

Og også regeringen har adopteret projektet. Samme dag som borgerforslaget blev vedtaget, altså torsdag den 11. november, kom der en udmelding fra Justitsministeriet.

De skriver, at det ikke i dag ’udtrykkeligt’ fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at ’både helt og delvist hadmotiverede forbrydelser er omfattet.'

Og 'det vil regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten nu lave om på.’

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler utvetydigt om den ændring, som Cecilie Fjeldberg Hjarsen og Dina Hashem har foreslået i deres borgerforslag:

"Nu vil regeringen bakke op om at tydeliggøre straffeloven, så det bliver soleklart, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er motiveret af had – uanset om hadet ikke er hele motivet".

Og, fortsætter han.

"Der er behov for at sende et meget klart signal om, at vi ganske enkelt ikke vil tolerere nogen former for hadforbrydelser i det danske samfund. Derfor bakker regeringen op om ændringen”. 

Længere nede i udtalelsen skriver Justitsministeriet, at regeringen i øvrigt allerede var i gang med at gennemføre tiltaget med, at ’handicap skrives ind i § 266 b. Det har regeringen nemlig fremsat lovforslag om i oktober. Altså syv måneder efter Dina Hashem og Cecilie Fjeldberg Hjarsen mødtes første gang på Christiansborg.

De endelige ændringer venter

Det vigtige, der venter foran os alle sammen, hvis vi skal tage Karina Lorentzens ”tillykke til os alle sammen” for gode varer, er nu at få lavet den tydeligere kodificering i lovgivningen af, hvad der er reelt anno 2021 mål for hadforbrydelser.

Og i samme åndedrag må det så også være på allersidste vers at tro, at §266 b handler om hadtale rettet mod minoriteter, samt at den paragraf nogensinde igen skal omtales som racismeparagraffen.

For som man kan læse i føromtalte notat, der jo danner grundlaget for folketingsbeslutningen, så skal også cis-kønnede kvinder defineres som en målgruppe for had, hvor strafskærpelse kan komme i spil. Altså cis-kønnet som - når det skal formuleres korrekt i en kønsidentitetspolitisk tid - er en person, der identificerer sig med det biologiske køn, vedkommende er født som. Så fremover kan mænd eller kvinder, der hader kvinder, få skærpet deres straf, hvis de udfører en handling, der er helt eller delvist motiveret af had til kvinder.

Alt taget i betragtning, både det groteske og det dybt problematiske, forløbet med det hårde arbejde og møderne med magtudøverne på Christiansborg, så er der ikke noget, der
overskygger den anden side af forløbet med det her borgerforslag.

De sidste ord indtil videre går til Dina.

”Det er problematisk, men det er også smukt. Det er demokratiet, når det er bedst. Men det er da noget, jeg ville ønske, jeg ikke skulle gøre, noget jeg ikke skulle bruge mine tyvere på. Men det er kæmpetilfredstillelse at det er lykkedes.”