03/01/2019 -

DIGITAL RETSSIKKERHED: Miniputnationen, der ville være digital verdensmester


Med et af de mest effektive retssystemer i verden, offentlig online adgang til alle lovforslag siden 2003 og med brug af blockchain på nationalt plan har Estland taget førertrøjen på og viser vejen for, hvordan man sætter strøm til hele den offentlige forvaltning og skaber transparens omkring borgernes data.

Mathilde Skov Jensen


”The most advanced digital society in the world”. Sådan beskriver det amerikanske magasin 'Wired' Estland. Med den betegnelse hører et hav af digitale tilbud til de estiske borgere og naturligvis også en digitalisering af det retslige system. Alt fra sygejournaler til et åbent lovbibliotek findes digitalt, og esterne kunne som den første befolkning i verden stemme over nettet ved valg. Men hvorfor kaldes et lille land som Estland for digital frontløber? Hvor stort et digitalt forspring har den estiske befolkning? Og hvilken betydning har det for det estiske retssystem?

 

Strøm til retssystemet

I januar 2018 indgik et enigt Folketing en politisk aftale om at gøre den danske lovgivning digital. I den forbindelse opstillede man syv principper, som skal bidrage til en mere enkel digital administration. Aftalen skal være med til at sikre, at ny lovgivning er digitaliseringsklar fra 1. juli i år. Og mens Danmark har NemID og netbank i den digitale bagage og så småt er på vej mod digitalisering af retssystemet, ser det helt anderledes ud, hvis man kigger mod det mindste af de tre baltiske land.

I Estland begyndte man at digitalisere retssystemet som det første, da landet blev selvstændigt i 1991. E-Estonia, som det statsstyrede digitale initiativ i Estland kaldes, er en digital rejse mod at skabe transparens og effektivitet i det offentlige system. Et offentligt system, som kan bryste sig af bl.a. at være det første land til at bruge blockchain på et nationalt niveau, have den anden hurtigste retssagsbehandling og have 99% af alle statslige tjenester tilgængelige online. Sådan beskrives det på e-Estonia.com, hvor man kan læse om Estlands digitale rejse. 

Når man som Estland kan tilbyde 99% af de offentlige tjenester digitalt, kræver det en teknologisk rygrad, som alle systemer kan bindes op på. Denne e-rygrad kaldes for X-Road. X-Road er en dataudvekslingsplatform, som administrerer og forbinder alle de estiske e-tjenester. I praksis betyder det, at autoriserede instanser har fuld digital adgang til data. Men hvad så med fortrolighed? kan man måske tænke. Når en instans skal tilgå en borgers data, skal den enkelte borger give tilladelse, så man beskytter data for uautoriserede parter.

Et princip, der har betydning her, er ”once-only”-princippet. Dette betyder, at myndighederne kun er tilladt at spørge borgere om data én gang. Det sikrer, at borgere og institutioner kun behøver at oplyse om information en enkelt gang, før data bliver gemt og beskyttet og herefter kan tilgås af alle instanser, hvis der gives tilladelse til det. Det sikrer en hurtig og effektiv administration. Så hvis f.eks. din læge har en mistanke om, at du har psoriasis, behøver en hudspecialist ikke spørge dig ind til din lægehistorik. Den kan specialisten nemlig få adgang til online, hvis du giver tilladelse til det. På den måde kan undersøgelses- og behandlingstiden gå langt hurtigere.

 

Blockchain som bindende teknologi

Et område, hvor esterne løber særligt hurtigt sammenlignet med mange andre lande, når man måler på digitalisering, er anvendelsen af blockchain. Allerede i 2008 begyndte man at teste teknologien, efter Estland i 2007 blev ramt af hackerangreb. I 2012 var den estiske stat så klar til at anvende den i praksis. I dag er blockchain den bindende teknologi i flere af de digitale estiske registre inden for bl.a. det retslige, lovgivningsmæssige, sikkerhedsmæssige og kommercielle område. Og med et ønske om at udvide brugen af blockchain til områder som personlig medicin, cybersikkerhed og dataambassader, bliver den usynlige digitale kæde med årene kun større og større.

Estland har et af de mest effektiviserede retssystemer i verden. Estiske borgere har adgang til en portal for retslige forespørgsler i alle døgnets 24 timer. Så hvis man som estisk borger ønsker at anmelde et forhold, kan man gøre det digitalt på alle tidspunkter af døgnet, hvilket gør, at man kan få bekræftet en høring allerede inden for en time. Med fuldt automatiserede retsprocesser og adgang til digitale værktøjer til kommunikation og udveksling af information for alle parter fra politiet til retten og advokater til borgere, er der ikke blot tale om en udvidet udgave af retsinformation. Både love og retskendelser findes online, frit tilgængeligt for alle. Målet er at skabe transparens i retssystemet, og det er derfor tilgængeligt for alle parter, også de estiske borgere. Så længe man har et ID-kort kan man få adgang – og sådan et bliver tilbudt alle borgere i Estland.

Når vi som danskere får at vide, at vi skal vise ID, tænker de fleste på legitimation som pas eller kørekort. I Estland menes der noget lidt andet med det personlige ID. Her sættes der nemlig strøm til passet a la et USB-stik, der giver adgang til alle estiske online services. Med det personlige ID-kort, som er en form for obligatorisk nationalkort med en stærk kryptering og ikke bare simpel ID-legitimation, kan esterne få adgang til offentlige portaler og se banktransaktioner, sygejournaler og kontrakter. De kan også stemme online, når der afholdes nationale valg og købe biler og ejendomme med ID-kortet. På den måde er det digitale ID-kort altså essentielt for e-Estonia.

 

At være borger i et digitalt samfund

Som ester har man med sit digitale ID også et ”e-residency”, altså et digitalt borgerskab. Helt konkret betyder det, at man som ester er både almindelig borger og digital borger. Bag denne tankegang eksisterer et ønske fra den estiske stats side om at etablere en global digital nation, som ikke kun er til esternes fordel. En af de centrale tanker bag e-borgerskabet er, at det skal være nemmere for blandt andet entreprenører at opstarte firmaer digitalt, som er uafhængige af lokation. Når man er e-borger, er man altså en digital nomade, som ikke er bundet af, hvor i verden man befinder sig. ”e-Residency” er det seneste eksempel på en af de mange digitale løsninger, som Estland har indført, siden den første digitale tjeneste ”e-Governance” fra 1997. Målet med e-governance er at forbedre borgernes bekvemmelighed og effektivisere retssystemet og dermed også Estlands konkurrenceevne som stat. Sådan skriver det britiske medie for virksomhedsledere Raconteur bl.a. om det mindste af de tre baltiske lande. 

Men digitalisering skaber debat. For hvordan digitaliserer man en hel nation på den bedste og mest sikre måde? Kritikere argumenterer for, at når man omtaler Estland som digital frontløber, måler man på mængden og ikke på kvaliteten af det digitaliserede. Altså har man fokus på, hvor mange digitale løsninger Estland har, og ikke hvordan de fungerer i praksis. Et aspekt, der knytter sig til det, er, om det er staten eller borgerne, der har kontrollen. For hvor Estland bruger once-only-princippet, mener nogle specialister på området, at man i fremtiden skal distribuere kontrollen, så borgeren opretter specifikke identiteter til hvert digitalt formål. Altså at for hver gang, man foretager sig noget digitalt, laves der en ny afledt digital signatur, som ikke kan kobles tilbage til CPR-nummeret. På den måde vil kun den enkelte borger have adgang til oplysninger om sig selv og ingen andre. Et argument fra kritikernes side er nemlig, at når data kan lede tilbage til CPR-nummeret, kan det misbruges af staten – hermed ikke sagt, at det bliver gjort, men det er muligt.

Når man digitaliserer et retssystem, kan man ikke undgå at støde på uoverensstemmelser omkring processen og etiske problemstillinger. For hvad med de borgere, som ikke er så digitalt stærke? Hvad sker der, når man fjerner det personlige og menneskelige skøn i en sagsbehandling for eksempel? Og hvordan er advokatens rolle i et så digitaliseret samfund?
K-News søger svar på disse og flere spørgsmål, når vi dykker ned i digitaliseringen af det estiske retssystem i en helt ny minidokumentar, som vi sender i næste uge. Tune in!

Vil du vide mere om digitaliseringen af det danske retssystem? Så lyt til ’Magtens Tredeling’ ep. 2.9, hvor Birgitte Arent Eriksson, advokat for Justitia, og Lisbeth Bech Poulsen, IT-ordfører for SF debatterer den digitaliseringsklare lovgivning. https://www.k-news.dk/nyheder/magtens-tredeling-ep.-2.9-folketinget-vil-have-digitaliseringsklar-lovgivning-men-er-danmark-klar

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak