Vi har spurgt nogle af de advokater og jurister, der sidder i K-News' advisory board, og som hjælper os på redaktionen med at have hånd i hanke med de bevægelser, der præger den juridiske verden, om, hvilke emner der har optaget dem, og hvilke artikler og/eller podcasts de vil fremhæve fra året der gik?
En af disse er Privacy and Technology Leader hos IKEA i Malmø Markus Klokhøj. Han fremhæver særligt formidlingen af nuancerne i den årlige rapport 'Fremtidens Jurist', som K-News dækkede tæt i august.
"Jeg synes arbejdet omkring rapporten 'Fremtiden Jurist' var spændende af flere årsager.
Først og fremmest fordi rapporten satte nogle ord på, hvilke skævvridninger der er mellem nyuddannede jurister og arbejdsmarkedet. Mit indtryk er at mange nyuddannede jurister er virkelig har snuden i sporet under hele studiet for at opnå de gode for udsætninger (karakter, fag, studiejob mm.) for at få det ”rigtige” arbejde og når de så pludselig rammer arbejdsmarkedet så bliver de enormt skuffede over hvad der egentlig møder dem – eller også forsætter de i samme tempo, nu bare med en umættelig debiteringsmaskine som konstant bider dem i haserne, hvorfor nogle hurtigt brænder ud. Selvfølgelig er der ikke noget i vejen med at motivere de ambitiøse unge, men tror mange store virksomheder/myndigheder undervurderer, hvor meget de egentlig svinger taktstokken ift. de studerende og nyuddannedes nysgerrighed og risikovillighed, som kan være sund at have hvis man skal lære at fejle."
K-News har desuden spurgt Markus Klokhøj om, hvorfor han vil anbefale K-News. Til det svarer han kækt:
”K-News' nyhedsbrev er som min kaffe: Obligatorisk hver morgen”
I 2020 udgav K-News 384 journalistiske produktioner og havde 44 % flere artikelvisninger end i 2019.