Det amerikanske præsidentvalg har hen over weekenden malet USA blåt, og en sejr til Joe Biden er nu mere eller mindre sikret. Men Trump anskuer langtfra valget som afgjort. I hvert fald ikke på lovlig vis. Den nok afgående præsident har beskyldt flere store demokratiske byer for valgfusk og fortæller nu, at han vil bringe sagen for den amerikanske Supreme Court.
Selvom de fleste herhjemme ryster på hovedet ad Trumps beskyldninger, har han faktisk en mulighed, som man i dansk sammenhæng ikke har.
Trumps muligheder eller mangel på samme
Problemet for Donald Trump er imidlertid, at intet tyder på, at han har nogen som helst dokumentation for, at hans beskyldninger er sande. Og så gør det det som bekendt svært at føre en sag – også i det amerikanske retssystem.
Tilbage i 2000 standsede et dommerflertal en genoptælling i Florida og gjorde republikaneren George W. Bush til præsident. Men situationen er en helt anden i år 2020, hvor løbet nok er kørt for Trump:
”Dengang var stemmerne jo 537 i forskel mellem de to kandidater. Den, der ville vinde Florida, ville vinde valget, men situationen er ikke sådan i øjeblikket. For selv hvis Højesteret skulle gå ind og ændre på noget i en enkelt delstat, så kommer det ikke til at ændre, hvordan valget ender ud”, fortæller Emil Friis Lauszus, der til dagligt er bosat i Washington D.C. og juridisk skribent for Kongressen.com til K-News.
Dengang stod man altså med en sag med meget mere substans end den sag, som Trump vil præsentere i 2020. Men uanset omstændighederne, så er der meget på spil, ikke blot for USA, men resten af verden. Og så skal bevisbyrden være tung, før man kan forvente, at Højesteret vil tage sagen, mener Emil Lauszus:
”Tilbage i 2000 var man ikke så berøringsangst for at sige, hvem der skulle være præsident. På det tidspunkt var USA ikke lige så splittet, som det er i dag. Det ville jo skabe ramaskrig nu!”
En konsekvens af en sådan sag, som Trump vil føre, kan teoretisk betyde, at et valg kan blive erklæret ugyldigt. Men om det er det scenarie, som Trump håber på, er ikke det samme, som at det er realistisk, eller at han selv tror på det:
”Det er det pure opspind. Det er hans egen taktik for at skabe usikkerhed om valgresultatet og få befolkningen på hans side. Som han altid gør. Og det skaber utryg stemning herovre,” fortæller Emil Friis Lauszus.
I Danmark er scenariet usandsynligt
Kunne man forestille sig, at den afgående danske statsminister lavede en lignende manøvre, satte sig imod et valgresultat og tog afgørelsen videre til Højesteret? I modsætning til USA bestemmer grundlovens § 33 i Danmark, at det er de folkevalgte, der bestemmer, om et valg kan godkendes.
Og det er faktisk et rettighedsmæssigt problem, mener Jørgen Albæk Jensen, som er professor fra Aarhus Universitet. Han peger på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention siger, at spørgsmålet om et folkeligt valgs legalitet skal behandles med garanti for upartiskhed, samt at beslutninger skal træffes retfærdigt, objektivt og begrundet. Og det er ikke tilfældet i Danmark, da det i så fald vil være et netop nyvalgt folketing, der skal vurdere, om det overståede valg er lovligt.
I juli 2020 har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt dom i sagen Mugemangango mod Belgien. Belgien blev dømt for overtrædelse af artikel 3 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ”Ret til frie valg”, fordi de netop – ligesom Danmark – mangler et upartisk organ til den slags beslutninger.
Fordi det belgiske system er så lig med det danske, er en lignende dom for Danmark ikke utænkelig. Det fortæller Jørgen Albæk Jensen:
”Det er formentlig også i strid med menneskerettighederne i Danmark, fordi forholdene i Belgien og i Danmark er meget lig hinanden. Så længe man ikke har fået en decideret dom i Danmark, kan man måske læne sig tilbage og sige ’ej, der er nogle forskelle’, men det er der nok ikke i det store hele”, siger han.
Ikke nok med, at der ikke er en nedskreven mulighed for, at eventuelt ”valgfusk” skal behandles af en tredje part i Danmark, så er der bestemt heller ikke tradition for det:
”Efter normal gængs juridisk lærdom, så er det ikke en sag, der kunne gå til domstolene i Danmark. I helt ekstraordinære tilfælde kan man ikke udelukke, at Højesteret ville acceptere at blande sig i den sag. Det er jo som bekendt Højesteret selv, der bestemmer, hvornår de vil tage en sag op. Men i realiteten ville jeg tro, at det ligger så langt fra traditionen for, hvordan man afholder valg i Danmark. Så sådan som det foregår lige nu, ser jeg det som helt utænkeligt, at Højesteret ville tage den slags sager op.”
Selvom en bestemmelse i Grundloven som bekendt står over alt andet, så kan det altså være på kant med europæiske konventioner, hvis en situation, som den der er i USA lige nu, skulle ske i Danmark.
Jørgen Albæk Jensen ser dog en eventuel løsning på problemet i Danmark. En ordning, så man uden at ændre Grundloven måske alligevel kan slippe igennem nåleøjet i Strasbourg:
”Jeg har svært ved at se, hvad man kunne gøre i Danmark, men en mulighed var jo, at man på en eller anden måde indskød en form for uafhængigt kontrolorgan og sagde, at i sidste ende er det Folketinget som helhed, der skal godkende mandaterne. I dag sker den reelle sagsbehandling i Udvalget for Valgs Prøvelse, som er et udvalg under Folketinget. Man kunne godt nedsætte et uafhængigt nævn eller udvalg bestående af statsretseksperter og andre kloge hoveder, som så skulle komme med en indstilling til Folketinget med den stiltiende aftale, at Folketinget så kunne sige ja eller nej til det. Om det er nok til at tilfredsstille dem nede i Strasbourg, det kan vi jo endnu ikke vide.”
Og mens der endnu ikke er lignende tilfælde i Danmark, så har afgørelsen fra Belgien allerede haft betydning for vores naboer mod nord.
”Norge har et system, der er magen til det danske, hvor parlamentet også godkender mandaterne. Dér er man i gang med en grundlovsændring for at imødekomme den nye dom fra Menneskerettighedsdomstolen. Det er også, fordi at den norske grundlov er betydeligt nemmere at ændre end den danske."
Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor vi i Danmark ikke har diskuteret godkendelsen af en statsleder, som man gør det i USA lige nu. Jørgen Albæk Jensen mener, at det skyldes, at vi nok ikke i Danmark har oplevet et behov endnu.
”Jeg tænker, at hvis det her foregik i Ungarn, så ville vi nok synes, at det var meget betænkeligt, at Orbán kunne sidde og godkende, om oppositionskandidater var valgt på lovlig vis eller ej. Men fordi vi har en meget lang demokratisk tradition og aldrig har set nogle situationer, der bare nærmer sig misbrug af de der regler, så synes vi, at det egentlig er meget naturligt. Så det er nok noget med forskelle mellem lande med en meget lang demokratisk tradition og så lande med en nok mindre demokratisk tradition.”
Så selvom den (snart) tidligere amerikanske præsident Donald Trump højst sandsynligt ingen holdepunkter har i sine anklager, så er USA måske længere fremme, hvad angår retssikkerheden omkring ”valgfusk”:
”Hvis man skulle sammenligne det, så ville man jo nok sige, at det amerikanske system er bedre, fordi det er en uafhængig instans. Der er jo et eller andet underligt i, at et flertal i Folketinget sidder og bestemmer, om deres egne valg er gyldige, fordi det betyder jo også, at de kan sige, at mindretallets valg ikke er gyldige,” fortæller Jørgen Albæk Jensen.