Det svære ved tilfangetagne pirater 

I sidste uge blev det klart, at tre af de pirater, som den danske fregat Esbern Snare tog til fange efter en dødelige ildkamp ved Guineabugten tilbage i november, har fået tiltalefrafald og derfor skal sættes fri. Den fjerde pirat blev derimod fløjet til Danmark, hvor han blev stillet for en dommer i et grundlovsforhør i fredags.

Danmark har fået massiv kritik for sin ageren i forhold til den dramatiske træfning mellem Esbern Snare og gruppen af pirater i Guineabugten ud for Nigerias kyst.

Sagen om Esbern Snares mission i Guineabugten rejser spørgsmålet om, hvorfor det er en dansk domstol, der skal tage stilling til piratens retsstilling, når konflikten udspiller sig tusindvis af kilometer fra dansk territorie. Når Danmark ikke har lavet overleveringsaftaler med nærområderne, kan Danmark nemlig blive nødsaget til at fragte pirater hjem og retsforfølge dem her.

Særlig forældelsesfrist

Når et dansk skib anholder pirater, har piraterne i overensstemmelse med almindelig dansk retspraksis krav på at blive stillet for en dommer inden for 24 timer. Men fordi det foregår langt fra Danmark, har piraterne ikke fysisk mulighed for at blive stillet for en dommer i herhjemme. Derfor foregår grundlovsforhøret in absentia, fortæller Peter Huggler, som ikke kan gå meget ind i den konkrete sag om Esbern Snare:

”Skibene har nogle bure, som de kan sætte piraterne ind i, så de kan sidde varetægtsfængslet, men vi skal selvfølgelig varetægtsfængsle på et grundlag. Derfor kan de få behandlet deres sag in absentia. Der er selvfølgelig en advokat til stede, en anklagemyndighed og en dommer. Her skal dommeren så afgøre, hvorvidt de kan tilbageholdes udover de 24 timer.”

Der er dog noget, som er ganske særligt, når vi taler om forbrydelser begået på et dansk skib i internationalt farvand.

Straffelovens § 94 omtaler forældelsesfristen for en forbrydelse, som normalt regnes for den dag, den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Forældelsesfristen afhænger af, hvor alvorlig forbrydelsen er. Men i § 94 stk. 3 fremgår det:

”Er forholdet begået på et dansk skib uden for riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn. Fristens begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i mere end et år.”

Forældelsesfristelsen indtræffer altså ikke før, piraterne ankommer til Danmark. Det er der ifølge Peter Huggler en meget god grund til.

”Hvis to aktører kommer op og slås ude på havet, så er det lidt upraktisk, hvis der falder en forældelsesfrist på en sag, fordi de har været til søs i nogle måneder. § 98 stk. 3 skyldes jo netop, at der er søfolk, der er til søs i rigtig mange måneder ad gangen, hvor det simpelthen ikke er praktisk muligt at få mennesker retsforfulgt. Derfor gælder forældelsesfristen først, når de kommer ind i en havn”, fortæller Peter Huggler.

Retsforfølgelse eller frihed?

Danmark kan overlevere pirater, som man har taget til fange, hvis der er lavet overleveringsaftaler med de omkringliggende lande, så piraterne kan blive retsforfulgt der.

Men det har man ikke gjort i tilfældet med Esbern Snare, og derfor står man i en situation, hvor man bliver nødt til at befri de tre pirater, som man havde taget til fange.

”Hvis Danmark havde lavet aftaler med nærområderne, så ville vi normalt prøve at få sat piraterne af borde der, så de kan blive retsforfulgt. Men her har vi simpelthen ikke haft aftalerne på plads omkring at få piraterne retsforfulgt dernede”, fortæller Peter Huggler og tilføjer, at de danske politikere bestemt heller ikke ønsker at tage piraterne tilbage til Danmark og retsforfølge dem, hvorfor man har valgt at løslade piraterne.

”Ifølge Nick Hækkerup har man ikke nogen interesse i at få pirater til Danmark, hvor de skulle afsone en straf, og så bagefter ikke ville kunne udsendes”, siger Huggler, som henviser til Justitsministeriets pressemeddelelse d. 6. januar, hvor Justitsministeren udtalte følgende:

”Vi har ingen interesse i at få de pågældende til Danmark, hvor de ville skulle afsone en eventuel straf, og hvor vi også risikerer, at de ikke efterfølgende ville kunne udsendes. Derfor har jeg helt ekstraordinært truffet beslutning om at pålægge anklagemyndigheden at meddele tre af de fire formodede pirater et tiltalefrafald. Det betyder, at de tre formodede pirater er blevet sat på fri fod.”

Ifølge Huggler sker det ofte, at der kommer tiltalefrafald i sager om pirateri, og derfor ender man ofte med at måtte sætte dem fri. Det er også det, vi ser med Esbern Snare, pointerer han.

Internationale forpligtelser

Hvis Danmark ikke har mulighed for at overlevere piraterne, og hvis de ikke selv ønsker at retsforfølge dem, så skal de løslades til søs. Der kan dog være nogle problemer forbundet med dette, eksempelvis hvis en pirat er alvorligt såret.

Her træder en meget vigtig artikel i FN’s Havretskonvention - også kaldet UNCLOS - i kraft, nemlig artikel 98 om pligten til at yde hjælp.

”I artikel 98 i Havretskonventionen er der en redningsforpligtelse, som betyder, at man skal assistere folk, der er i fare. Kort sagt: hvis du sejler forbi et skib, hvor folk er i fare, så har du en pligt til at yde assistance. Det er uanset, hvem det er. Der er en universel forpligtelse til at redde folk, der er i fare”, fortæller Peter Huggler.

Derfor kan Danmark ikke sætte en pirat fri til søs, hvis han er alvorligt såret, og man vurderer, at han ville være i livsfare. I tilfældet med Esbern Snare har man altså grundet disse internationale forpligtelser været nødsaget til at fragte den sårede pirat til Danmark, hvor man vil retsforfølge ham.

”Som følge af Danmarks internationale forpligtelser og den formodede pirats helbredstilstand er det blevet vurderet, at der ikke var anden udvej end at bringe vedkommende til Danmark. Regeringen ønsker på ingen måde, at de formodede pirater kommer til Danmark, men i det ene ud af de fire tilfælde var der desværre ikke andre muligheder”, siger Nick Hækkerup i pressemeddelelsen.

Peter Huggler kommenterer ikke yderligere på regeringens afgørelse, men som afsluttende bemærkning pointerer han:

”Man skal huske på, at pirateri kan ramme søfolk rigtig hårdt. Når søfolk bliver udsat for pirateri, er der mange, der bliver rigtig syge af det og får PTSD. Så vi skal se på pirateri som en rigtig farlig handling. Det er som at få stukket en pistol i panden. Det er ikke en offerløs forbrydelse det her – det går ud over nogle mennesker.”