01/09/2022 - Advokatetiske regler

Det skal du vide om de nye advokatetiske regler


En lempelse af forbuddet mod klientfiskeri og udbytteafhængige salærer samt en præcisering af tavhedspligten, der også gælder, når sagen er afsluttet, er blot nogle af de nye initiativer.

Tekst: Joachim Ploug Hansen


Foto: Udsnit af de advokatetiske regler og shutterstock

 

Fra i dag skal advokater agere efter et nyt sæt advokatetiske regler. Advokatrådet har for første gang siden 2011 valgt at modernisere branchens rettesnor, og udover enkelte indholdsmæssige ændringer er strukturen også lavet om, så den følger den gængse måde, en advokat behandler en sag.

”Advokatetik er kernen i vores profession og udvikler sig i takt med virkeligheden og i takt med at der kommer ny praksis om, hvordan begrebet god advokatskik skal fortolkes. Vi synes, at tiden er inde til at få struktureret reglerne bedre og til at få indarbejdet den praksis, som gælder i dag,” sagde Martin Lavesen, formand for Advokatrådet, til Advokatsamfundet tilbage i juni, da de blev offentliggjort.

Herunder giver K-NEWS dig en beskrivelse af nogle af ændringer i regelsættet.

 

Lempelse af klientfiskeri i forhold til erhvervskunder

Den generelle formulering om at en advokat ikke må fortrænge en anden advokat fra en sag sløjfes, skriver Advokatsamfundet, da nogle advokater var tilbageholdende med målrettede markedsføringstiltag over for eksempelvis erhvervsdrivende.

I stedet står der nu i artikel 4, stykke 2, at ”en advokat må ikke uopfordret foretage handlinger, der har til formål eller er egnede til at påvirke en forbrugers valg af advokat i en konkret sag.”

Advokatsamfundet skriver, at artikel 4 i praksis nok indebærer en liberalisering i forhold til erhvervsdrivende. Til AdvokatWatch fortæller ledende partner hos Horten, Christian Gregersen, at lempelsen ikke rykker noget ved det daglige arbejde:

”Det er godt, at reglerne bliver præciseret. Men det ændrer ikke noget i forhold til, hvordan virkeligheden fungerer,” siger Christian Gregersen og uddyber, at der er ingen, ”der holder sig tilbage i forhold til konkurrencen om de store erhvervskunder.”

 

Nye bestemmelser om vederlag

Forbuddet mod udbytteafhængige salærer (pactum de quota litis) ophører, og i stedet bliver der i artikel 57 indskrevet en mere generel bestemmelse om, at ”en advokat ikke må indgå aftale med klienter eller andre om, at advokatens honorar skal fastsættes på en måde, som kan påvirke advokatens uafhængighed under udførelse af hvervet.”

Samtidig mener Advokatrådet, at advokater også skal kunne indgå eksempelvis abonnementsaftaler. Det vil sige, at advokaten forpligter sig til at bistå klienten inden for en given ramme mod et på forhånd aftalt honorar. Advokatsamfundet skriver, at det er en honorarform, der efterspørges af klienter, og rådet ikke finder afgørende hensyn, der taler imod det. Dog skal abonnementsaftalen være gennemskuelig, og en rimelig bindingsperiode kan ikke overstige tre måneder, vurderer rådet.

 

Tavshedspligt og viderefaktureringer

I artikel 16 er det præciseret, at tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning, og derved også efter at sagen for klienten er afsluttet. I stykke 2 bliver det dog præciseret, at – efter Østre Landsrets afgørelse i U.2020.1062 – forsvarsadvokater kan udtale sig til pressen i generelle vendinger om straffesagens fremdrift og lignende spørgsmål.

Dernæst er der i artikel 63 gjort tydeligt, at klienten skal godkende eventuelle omkostninger til køb af varer eller tjenesteydelser i forbindelse med klientens sag, som advokaten havde tænkt sig at viderefakturere.

Advokatsamfundet skriver, at der er behov for at klargøre, hvilke udgifter der skal anses for at være en del af advokatens timepris, og hvilke udgifter, der skal afregnes på anden vis, da udgifter til it-understøttelse er generelt stigende. Advokatsamfundet opstiller et eksempel, hvor Karnov nok ikke ville kunne afregnes særskilt, mens en udgift til et cloudbaseret datarum godt vil kunne.

”Vi har udformet reglerne, så det kommer til at stå klart for både advokater og klienter, at visse typer udgifter til eksempelvis IT kan viderefaktureres, mens andre ikke kan. Det er en naturlig følge af, at teknologien udvikler sig og er med til, at advokatarbejdet kan udføres bedre og måske billigere for klienten. Det er nu indarbejdet i reglerne for at sikre, at advokater er påpasselige og får afstemt med klienten, hvilke udgifter der forventes viderefaktureret,” sagde Martin Lavesen til Advokatsamfundet.

Du kan læse alle kapitler og artikler af de nye advokatetiske regler her.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak