Forestil dig, at du er sigtet for hærværk, men der går næsten et år, før din sag kan komme for en dommer. Du googler straffen for hærværk for at få en idé om, hvad for et scenarie, du kan forvente. På Wikipedia står der, at straffen kan være en bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder.
Så det får du ikke rigtigt noget ud af. Du kan heller ikke få fat i en forsvarsadvokat, der kan give et klart svar. Det eneste, du kan gøre, er altså at vente, til du kommer for en dommer om forhåbentligt et år.
Det er scenariet for mange sigtede i Danmark. Og ventetiden har ifølge Rasmus Wandall, der er forsvarsadvokat, men blandt andet også har skrevet en Ph.d. om domstolenes beslutningsvirksomhed indenfor strafferetten, store skadevirkninger.
Skadevirkninger som Rasmus Wandall sammen med sit team i Ilas gerne vil være med til at afhjælpe ved hjælp af deres værktøj Vejrudsigten.
Et team, der er sammensat af forskellige kompetencer, og som udover Rasmus Wandall består af Birgitte Dahl fra Rooftop Analytics, Christian Dahl Møller, Professor på SDU og Christian Eppers fra Think Creative. Teamet er ikke et advokatkontor, og de har modtaget fondsmidler fra Innovationsfonden til projektet.
11 klik til en strafprognose
Går man ind på Ilas.io, kan man finde Vejrudsigten, der er et værktøj, som tager dig gennem 11 spørgsmål. Når de 11 spørgsmål er besvaret, giver den dig en prognose eller en vejrudsigt for udfaldet af den dom, du kan få.
Spørgsmålene dækker over alt fra, hvad sagen handler om, til dit køn, om du bor alene eller sammen med nogen, og hvilken kommune sagen foregår i. Variable, der er nøje udvalgt gennem analyser af forhold, der har indvirkning på en dom.
“Det, vi har gjort, er, at vi har trukket data fra nogle databaser, og så har vi taget de forhold, der har indvirkning på udfaldet af en sag. Så vi er jo startet med at have variable for et hav af ting, langt over 50. Og så har vi analyseret dem for at finde ud af, hvilke variable der egentligt har betydning. Og det er så de 11 forhold, der er tilbage, der giver folk det bedst mulige svar,” forklarer Rasmus Wandall, der er lead på initiativet.
“Vi har set bort fra alle formelle forbehold og fokuseret på de variable, der betyder noget - så som forskel på kommune,” tilføjer han og uddyber, at det jo i princippet og formelt ikke burde betyde noget, hvilken kommune man modtager sin dom i.
“Men velkommen til virkeligheden. Det betyder helt sikkert noget,” siger han.
Målet er i høj grad at give almindelige mennesker, den erfaring som praktikere har. En del af den erfaring er, ifølge Rasmus Wandall, at almindelige mennesker blandt andet ved, at sanktioner i forbindelse med en dom varierer på tværs af landet, og at det kan have en betydning for din dom, om du er mand eller kvinde. Og det er netop den information Vejrudsigten skal give.
“Det hele handler om demokratisering af straffeprocessen og at hjælpe mennesker med at få lettere adgang til at besvarer spørgsmål, som betyder så utroligt meget for dem, der er involverede,” siger han.
Eget data
Det data, som Vejrudsigten trækker på, er ikke trukket fra en masse forskellige steder på internettet gennem ukendte algoritmer, men er derimod data, som Rasmus Wandall og teamet selv har indsamlet og analyseret fra Danmarks Statistik og samlet i en videnskabelig artikel, om forudsigelser om skyld og straffastsættelse.
“I modsætning til de fleste AI-produkter, der findes i dag, hvor man ikke ved, hvor data kommer fra, så er vores science based. Vores værktøj er baseret på forskning fra Syddansk Universitet og Lunds Universitet,” uddyber Rasmus Wandall.
Sandheden er, at processen i virkelig mange sager betyder langt mere end selve spørgsmålet om skyld og straf.
Det betyder også, at teamet skal opdatere værktøjet manuelt, hvis det skal blive ved med at være up to date med de nyeste data. Et arbejde, der tager tid. Lige nu bygger Vejrudsigten på tal frem til 2020.
“Hvis du går ind på Danmarks Statistik nu, så er det nyeste data fra 2022, der er ikke noget fra 2023 endnu. Så der vil altid være en betydelig forsinkelse. Dertil skal du lægge, at det også tager op til et halvt år for os at indarbejde dem,” siger han og tilføjer, at de på temaet tager forsinkelsen i forhold til data med ro:
“Vi er ret kølige omkring det, for når du tager gennemsnittet over flere år, så er det ikke det afgørende, at de nyeste tal ikke er med. Så kan der selvfølgelig være nogle situationer, hvor der er sket strafskærpelser på et område. Og derfor skal man altid tale med en advokat også. Informationen må ikke stå alene,” siger Rasmus Wandall og tilføjer:
”Det er sådan set det samme med retspraksis i UfR, TfK og i andre domsbaser."
Hvor korrekt er den?
“Selvfølgelig er der usikkerhed, der er intet, der er sikkert. Det er den ene ting. Den anden ting er, at der rent statistisk er nogle typer af kriminalitet, den er bedre til at forudse end andre, blandt andet dokumentafalsk og bedragerig. Men det ændrer stadig ikke ved, at det er best guess, så den er bedre end den information, man kan finde andre steder. Men den er ikke statistisk helt sikker. Det er der ingenting, der er.”
“Det er jo hele pointen med, at vi kalder den en vejrudsigt. Og det er meget vigtigt.”
Processen bliver en del af straffen
Vejrudsigten er som sagt udviklet netop for give mere ro til folk, der er indblandet i en sag. Det kan nemlig, ifølge Rasmus Wandall, være enormt belastende at gå rundt i uvidenhed. Og det er lige meget, om det handler om tre måneder eller et år.
“Der er forskning, der viser, at folk føler sig fanget i det her mentale fængsel. Det betyder, at folk trækker sig mere ind i sig selv, deres liv går i stå. De holder op med at se venner, de holder op med at tænke karrierer eller søge uddannelse. De sætter deres liv på pause. Det er en enorm belastning. Processen, hvor man går og venter, bliver jo en del af straffen, og det skal den jo ikke være,” siger Rasmus Wandall.
Derfor er visionen også for Vejrudsigten, at den skal være med til at skabe et samfund, hvor det er en selvfølge for mennesker, at de kan forvente at få en vejrudsigt eller en prædiktion for, hvad der kommer til at ske i deres sag.
“Vi skal tage seriøst, at vi har adgang til data i dag, og at vi kan give pålidelig viden. Det er det, vi har prøvet på,” siger Rasmus Wandall og tilføjer:
“Vi har et enormt fokus på selve straffen i samfundet i dag, som om alt andet bare er ligegyldig proces. Sandheden er, at processen i virkelig mange sager betyder langt mere end selve spørgsmålet om skyld og straf. Det er virkeligheden for de mennesker, der er involverede, og det er det, vi prøver at tage seriøst. Vi kan jo slet ikke tale om skadevirkninger af skyld og straf uden at tale om, hvad det betyder at gå igennem sådan en proces.”