"Det giver associationer til amerikanske gangchains"

"Jeg er umiddelbart rystet".

Så klar er udmeldingen fra kriminolog ved Syddansk Universitet Linda Kjær Minke i forhold til justitsministerens seneste lovforslag, der skal tillade mere brug af håndjern og brev - og besøgskontrol over for indsatte for at komme det, som justitsministeriet selv kalder, 'problemet med fangeflugter til livs'.

For i lovforslaget lægger justitsminister Nick Hækkerup op til en skærpelse af straffuldbyrdelsesloven, hvor det nu er muligt for fængselspersonale og politi at benytte sig af håndjern, såfremt man f.eks. vil undgå undvigelser, altså fangeflugter, særligt ved transport af indsatte. Af §65 stk.2 fremgår det dog, at sådanne indgreb som håndjern ikke må finde sted, hvis det må antages at være et uforholdsmæssigt indgreb. Konkret foreslår justitsministeren at personalet fremover kan benytte sig af 'store håndjern', som kan monteres på fangernes ankler og med en kæde imellem, så det bliver umuligt at løbe.

Og det er ved første øjekast denne frase, som Linda Kjær Minke finder dybt bekymrende.

”Jeg er umiddelbart rystet over punkt 2.4, 3,3 i lovforslaget, hvor der er overvejelser om supplering af håndjern og håndjernstransportbælte med andre sikringsmidler fx store håndjern, som monteres på anklerne og som er forbundet med en ekstra lang kæde imellem, som vanskeliggør muligheden for at løbe. Det giver associationer til amerikanske gangchains. Det er rystende læsning, fordi det er så fjernt fra de grundlæggende principper som den danske kriminalforsorg er baseret på såsom princippet om normalisering, der jo indbefatter, at indsatte bevarer deres rettigheder og behandles med respekt og værdighed."

Hvorfor stramme skruen nu?

Ifølge justitsministeriet kommer lovforslaget som en direkte forlængelse af den handlingsplan, der som tilbage i marts kom med ti initiativer, der skulle imødegå udfordringerne med fangeflugter. Handlingsplanen blev udarbejdet på bagkant af særligt tre voldsomme fangeflugter - en flugt fra Vestre Fængsel i 2018, hvor en mand byttede identitet med sin bror, og hermed kunne flygte under en transport. En flugt fra Psykiatrisk Afdeling i Slagelse i 2019, hvor indsatte truede sig ud med våben. Og endelig Peter Madsens flugtforsøg fra Herstedvester Fængsel i 2020.

Ved episoderne ved Vestre og Herstedvester Fængsel ligger der udførlige redegørelser fra Kriminalforsorgen, der præsenterer flere initiativer, der skal sikre, at lignende situationer ikke opstår igen. Og på den baggrund undrer det Linda Kjær Minke, at man vil stramme loven nu.

”I de senere år har der været nogle alvorlige sager vedrørende flugt, og det bør naturligvis ikke kunne ske. Redegørelser fra Kriminalforsorgen viser da også, at de tager det meget alvorligt og de har indført en række kontrolforanstaltninger for at undgå, at det samme sker igen. Jeg går ud fra, at der inden for retspsykiatrien også er indført flere kontrolforanstaltninger. Spørgsmålet er, om vi ikke skal se, om det virker, inden vi ændrer lovgivningen og indfører yderligere magtbeføjelser?"

Lovforslaget kommer desuden på et tidspunkt, hvor antallet af fangeflugter i hele Danmark er faldende og har været faldende de sidste fem år. Men det ligger ikke til grund for justitsministerens lovforslag, lyder det fra ministeriet, der ikke anser faldet i det samlede antal af fangeflugter og fangeflugtforsøg for en retvisende præmis for stramningerne i forslaget. K-NEWS ville gerne have haft svar fra justitsministeren på, hvor stort et problem han selv anser det, når han kalder det 'problemet med fangeflugter til livs', når tallene er faldende, ligesom vi også gerne ville have svar på, hvorfor man på den baggrund vil give øgede magtbeføjelser til de ansatte.

Justitsministeriet vil dog ikke svare konkret på vores spørgsmål, men henviser til en skriftlig kommentar fra ministeren, som kom i kølvandet på offentliggørelsen af handlingsplanen tilbage i marts.

”Det er en grundpille i vores retssystem, at dømte skal tage deres straf og udstå den. Alene af den grund skal vi sætte ind for at forhindre fangeflugter, og der er samtidig et meget betydeligt hensyn at tage til de medarbejdere, der risikerer at blive involveret i en fangeflugt. Medarbejdere, som blandt andet går på arbejde for at sikre trygheden for andre. Vi har de seneste år set flere meget alvorlige eksempler på, at brutale fangeflugter kan finde sted, og derfor er det helt nødvendigt, at vi får rettet op på sikkerheden – både i og uden for fængslerne. Jeg vil nu hurtigst muligt iværksætte de initiativer, der ikke kræver lovændringer, mens jeg til efteråret vil fremsætte lovforslag til opfølgning på de initiativer i handlingsplanen, der kræver lovgivning."