Det er slut nu med kun at give Facebook skylden

Er du og dit firma nogle af dem, der har en Facebookknap placeret et eller andet sted i jeres digitale univers, så skal du rette opmærksomheden mod det medansvar der følger med dommen fra EU-domstolen fra slutningen af juli. Det er der ikke tvivl om, når man følger den efterfølgende debat om dommens betydning.

Advokat hos Gorrissen Federspiel og nytiltrådt professor på CBS Søren Sandfeld Jakobsen siger som det første i telefonen om dommen fra ECJ, at det er en ”landmark decision”. Og han uddyber.

”Dommen markerer en ny retsstilling om delt dataansvar og har muligvis en bred rækkevidde, ikke kun like-knapper men også andre former for indhold, som en webtjeneste henter fra andre tjenester og bruger på sin egen” siger han.

Ny retsstilling og bred rækkevidde

Sagen, der var anlagt af en forbrugerorganisation i Tyskland mod et tysk firma der sælger tøj på nettet, handler om, hvem der har ansvaret for den dataindsamling der sker, når et plug-in fra en social medieplatform placeres på et site.  Plug-in, der er det lille stykke software, som reelt laver en ’knap’ på sitet og som skaber mulighed for både videredistribution af data og – skal vi kalde det – videre internetrejse for den besøgende. Kort fortalt skyder det kravet om at indhente samtykke et led længere frem i kæden, nemlig ud hos dig, der vælger at have like-knappen på dit digitale site. Om at den knap skulle udløse denne dom siger Søren Sandfeld Jakobsen: 

”Ikke mange havde umiddelbart forventet, at alene det at indbygge en like-knap ville udløse et fælles ansvar”.

Lille knap - stor forståelse

Knappen, der er ”hovedperson” i sagen, sidder for eksempel som vist i artiklens foto ovenfor, øverst på Lexology-hjemmesiden. Selvsamme site hvor den nyligt afgjorte sag ved ECJ diskuteres og udlægges i en lind strøm, og er blevet det siden dommen faldt i slutningen af juli. På Lexology kommenterer og diskuterer europæiske advokater detaljer og betydninger i afgørelsen, om alt fra hvordan sagens parter er enten ’processor’ eller ’controller’ af privat data, til at det betyder, at besøgende på hjemmesider ganske enkelt tidligere i deres internetrejse end det er tilfældet nu, skal give samtykke til dataregistrering. Tilsyneladende en naturlig følge af 1 år gamle GDPR.

Meget kan tale for en vidtrækkende forståelse af dommen

Det siger næsten sig selv, at knapper som 'Facebooks like-knap' har et kommercielt formål for den, der vælger at placere knappen på sit site, eftersom det handler om at få spredt sit budskab til så mange som muligt gennem verdens dominerende informationsnetværk. Det kommercielle formål har været afgørende for, at ansvaret også skal placeres hos andre end Facebook - ansvaret ligger hos alle, der opnår opmærksomhed og dermed kommerciel værdi ved at bruge et plug-in, som medvirker til høst af data.

Til spørgsmålet om hvad dommen kommer til at betyde for de allestedsnærværende del-knapper, svarer Søren Sadfeldt Jakobsen. 

”Det er uafklaret, men meget kan tale for en vidtrækkende forståelse af dommen”

Standardaftale skal laves

Fremover skal der altså laves en form for aftale mellem alle med sites eller nyhedsbreve, som gerne vil installere plug-ins fra Facebook og formentlig alle andre sociale platforme og distributionsplatforme om, hvordan vi vil dele ansvaret for at indhente samtykke samt varetage eventuelle konsekvenser. Og det kan forekomme helt ude af balance, at små virksomheder, der har en simpel hjemmeside og vil sælge et lille stykke tøj, skal til at forholde sig til et ansvar, på samme måde som store virksomheder som Mærsk eller Gorrissen Federspiel – firmaer der har langt flere juridiske muskler at arbejde med - i afklaringen af ansvarsdelingen med Facebook. Søren Sandfeldt Jakobsens bud på løsningen er:

”Facebook må lave et udkast til en standardaftale, som de lokale datatilsyn, herhjemme datatilsynet, kommenterer”.

Søren Sandfeld Jakobsen, Advokat hos Gorrissen Federspiel og nytiltrådt professor på CBS.