Foto: Merge af pressefotos af Viborg Kommunes rådhus, Lolland Kommunes logo og Danmarkskortet, der viser omgørelsesprocenten fra 2021
I slutningen af 2022 udgav den juridiske tænketank Justitia en rapport med titlen ’RETSSIKKERHED I KOMMUNERNE’, hvilken vi også dækkede på K-NEWS. Den fokuserer på, hvor ofte Ankestyrelsen enten ændrer eller hjemviser kommuners afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, og om denne omgørelsesprocent har en effekt på borgeres retssikkerhed.
”Selvom omgørelsesprocenten således ikke i sig selv giver et fuldt dækkende billede af kommunernes evne til at træffe korrekte og lovlige afgørelser, kan omgørelsesprocenten dog give en indikation af retssikkerhedsniveauet i de enkelte kommuner,” skriver Justitia i rapporten.
Set med positive briller er en lav omgørelsesprocent et tegn på, at vi er dygtige til at lave afgørelser [...]. Omvendt kan nogen så tænke, om man som kommune ikke er så risikovillig, som man burde være
Charlotte Burvil, arbejdsmarkedschef , Viborg Kommune
I en pressemeddelelse i forbindelse med Justitia-rapportens udgivelse udtalte vicedirektør i Justitia, Birgitte Eiriksson, at de forskellige kommuners forskellige omgørelsesprocenter udfordrer retssikkerheden.
”Det er afgørende, at kommunerne har robuste systemer og strukturer på plads, der kan sikre, at borgerne får den nødvendige retssikkerhed. Hvis man er uheldig at bo i en kommune med dårlig retssikkerhed, kræver det typisk ekstra ressourcer at gøre sin ret gældende, og det er det ikke alle borgere, som er i stand til,” sagde hun.
Men kan en kommunes omgørelsesprocent sige noget om borgernes retssikkerhed? Og er borgere i en kommune med en lav omgørelsesprocent bedre retssikkerhedsmæssigt stillet, end hvis de bor i en kommune med en høj omgørelsesprocent?
K-NEWS har spurgt to kommunale chefer i henholdsvis Viborg - og Lolland Kommune om, hvordan de arbejder med afgørelserne fra Ankestyrelsen.
Kommuners risikovillighed
Det er værd at nævne, at når Ankestyrelsen ændrer en afgørelse – det kunne eksempelvis omhandle en borgers ret til sygedagpenge – er det, fordi Ankestyrelsen er uenig med kommunen. Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse, er det, fordi sagen ikke er tilstrækkelig oplyst.
Derudover kan omgørelsesprocenten være misvisende i forhold til måling af fejl og mangler i kommuners sagsbehandling, da Ankestyrelsen kun behandler sager, hvor borgere har klaget til styrelsen. Der formodes at være et relativt stort mørketal, da der kan være mange barrierer, som hæmmer socialt udsatte borgere i at benytte sig af klagesystemet, skriver Justitia i rapporten.
Det er Charlotte Burvil, som er arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune, enig i.
”Der er ufattelig mange borgere, som ikke klager,” siger hun.
Ifølge Justitias beregninger er Viborg Kommunes gennemsnitlige omgørelsesprocent fra 2014 til 2021 på 26,3 procent. Det er den trettende laveste omgørelsesprocent af alle 98 kommuner – og derved ligger de i ”den gode ende”, så at sige.
Charlotte Burvil fortæller, at de løbende følger omgørelsesprocenten og drøfter den på møder flere gange årligt, for at se om de skiller sig ud fra tallene på landsplan. Men samtidig er det ikke et mål, at den skal være lav.
”Overordnet bruger vi omgørelsesprocenten til at se på, hvad vi kan gøre bedre og mere præcist i forhold til lovgivningen. Set med positive briller er en lav omgørelsesprocent et tegn på, at vi er dygtige til at lave afgørelser inden for lovens rammer. Omvendt kan nogen så tænke, om man som kommune ikke er så risikovillig, som man burde være, og derved får prøvet systemet lidt mere af,” siger Charlotte Burvil.
Man må gå ud fra, at det er borgere, som ikke oplever, at de får nok i ydelser, som klager til systemet. Er det en god ting at være risikovillig i forhold til at afprøve praksis, når det er en borgers måske mangelfulde indkomst, som hænger i luften?
”Det er et svært spørgsmål, og mange sager giver mulighed for et stort skøn, hvorfor det ikke bare er enkelt at træffe en afgørelse. Borgeren skal have det, vedkommende har ret til, hverken mere eller mindre. Samtidig udfordrer du heller ikke praksis, hvis du skal være 100 procent sikker, før du træffer en afgørelse. Og vi har også brug for, at Ankestyrelsen sætter en præcedens, så vi kan blive bedre til vores arbejde,” siger Charlotte Burvil og fortsætter:
”Men hvor sikre skal vi være for at træffe en afgørelse? Vi skal være så sikre, som vi kan blive, for vi er ikke ude på at tabe sager. Vi er ikke ude på, at borgeren skal klage, for det tager lang tid for alle parter, og det er frustrerende for borgeren, der måske i forvejen er syg eller har andre udfordringer.”
Et socialt laboratorium
I Lolland Kommune er den gennemsnitlige omgørelsesprocent noget højere end i Viborg Kommune. 34,4 procent ligger den på, hvilket er den syvende højeste i landet.
Sektorchef for Social og Arbejdsmarked i Lolland Kommune, Jesper Daugaard, fortæller, at man ser omgørelsesprocenten som ”en slags temperaturmåling” på kommunens kvalitet af sagsbehandlingen.
Heller ikke i Lolland Kommune er det et udtalt mål, at omgørelsesprocenten skal være så lav som mulig.
”Når virkeligheden møder jurasproget, så at sige, er der behov for fortolkning. Derfor vil vi ikke kunne ramme rigtigt i hvert enkelt tilfælde i Ankestyrelsens forstand. Politisk ser man det også som en fair mulighed for at finde ud af, hvordan vi skal forholde os i konkrete sager,” siger Jesper Daugaard, der dog stadig indrømmer, at det ikke er en ønskeposition at være blandt de ti kommuner med de højeste omgørelsesprocenter.
”Det er et problem. Vi er da enige om allesammen, at vi gerne vil have en lavere procent, men hvor grænsen går, for hvornår det er helt uacceptabelt, den er meget svær at fastsætte. Både for organisationen og rent politisk.”
Ifølge Jesper Daugaard kunne en forklaring på Lolland Kommunes relativt høje omgørelsesprocent være befolkningsgruppen.
”Lolland Kommune er til tider et socialt laboratorium. De vilkår, der er hernede, den virkelighed, der er hernede, kan godt udfordre juraen i forståelsen af, hvordan den skal fortolkes. Derfor er vi også nogle gange på kanten, i forhold til hvad loven fastsætter,” siger Jesper Daugaard.
Så hvis man eksempelvis har flere borgere på overførselsindkomster og flere borgere med mere komplekse sager, så er det også sværere for kommunen at ramme rigtigt?
”Alt andet lige vil vi nok kunne diske op med flere sager, som ligger på kanten.”
Lige som Charlotte Burvil mener Jesper Daugaard også, at det er nødvendigt at få afgørelser prøvet hos Ankestyrelsen.
”Når man afsøger, hvad lovgivningen sætter rammer for, så er man også nogle gange nødt til at prøve de rammer af. Samtidig skal det siges, at det er ikke, fordi vi er kyniske og vil ramme borgeren, men nogle gange mener vi, at vi har fat i den lange ende. Det har vi også, og andre gange har vi ikke,” siger Jesper Daugaard.
Efteruddannelse og kompetenceudvikling
Selvom både Viborg - og Lolland Kommune ikke har en lav omgørelsesprocent som et mål i sig selv, så nævner begge, at den er vigtig at følge i forhold til at lære og blive bedre til at træffe afgørelser, der er i overensstemmelse med loven.
Charlotte Burvil fortæller, at de i Viborg Kommune gennemgår alle afgørelser fra Ankestyrelsen med medarbejdere i de forskellige teams.
”Vi lytter til Ankestyrelsen, og vi har en juridisk afdeling, der lytter til Ankestyrelsen. Altså hvad er det for en vægtning, der er lagt til grund, så vi ikke laver den samme fejl to gange,” siger Charlotte Burvil, der dog også tilføjer, at det kan være svært, og at Viborg Kommune for nogle år siden arbejdede med at finde det rette niveau, efter der kom en række ændringer i aktivloven.
”Men vi prøver hele tiden at snakke retspraksis med vores medarbejdere og give dem kompetenceudvikling inden for området,” siger hun.
Jesper Daugaard påpeger også, at omgørelsesprocenten er med til at vise, hvor der skal sættes ind i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Og hvor man i Viborg Kommune har en hel juridisk afdeling, har man først for et par år siden ansat en jurist i Social- og Arbejdsmarkedssektoren i Lolland Kommune.
”Vi har ansat en jurist blandt andet med det formål at forbedre vores statistik på det her område. Det har fået skabt en bedre kvalitet, synes jeg,” siger Jesper Daugaard.
Hvad kan man bruge omgørelsesprocenten til?
Ifølge den kommunale chef fra Lolland skal man også passe på med at fremføre specifikke udledninger ud fra omgørelsesprocenter.
”Jeg mener ikke, man kan konkludere noget ud fra omgørelsesprocenten,” siger Jesper Daugaard og tilføjer:
”Det er et opmærksomhedspunkt, hvor man må gå ned i den enkelte sag og så vurdere, hvad der gik galt, og om der noget, der tyder på et generelt problem, som vi fejler i. Det kan jo også være det rent procesmæssige, proceduremæssige, der gør, vi får sagerne tilbage igen. Det kan være måden, vi håndterer det på, der generelt skal rettes op på. Så læringen er meget vigtig at få med.”
Justitia har også beregnet på de gennemsnitlige antal klager per 1.000 indbyggere i en tidsperiode fra 2014 til 2021. I Lolland Kommune ligger den på 5,5 klager per 1.000 indbyggere, mens snittet er på 3,8 i Viborg Kommune. Igen ligger Lolland Kommune blandt de højeste, mens Viborg Kommune ligger blandt de laveste.
Charlotte Burvil påpeger også, at det kan være svært at konkludere noget ud fra omgørelsesprocenten, men i stedet kan det måske sige noget om borgernes tilfredshed med deres kommune.
”Klagesagerne er jo dem, hvor borgeren virkelig er utilfreds. I teorien kan der sagtens være en lang række borgere, som ikke klager, men som får mere, end de skal have. Hvis dette er tilfældet, vil det ikke være lovmedholdelighed fra kommunens side, så derfor siger omgørelsesprocenten måske mere noget om tilfredsheden med afgørelserne i de konkrete sager,” siger Charlotte Burvil og pointerer:
”De kommuner, der har den laveste omgørelsesprocent, er i stand til at omsætte Ankestyrelsens praksis til drift. De får det, som Ankestyrelsen ønsker, man skal lægge til grund, ud og leve i afgørelserne over for borgerne.”