”Det er bare en helt ny virkelighed, hvor bestemmelsen er ekstra relevant.”

Billede:  Pressefoto af Børnerettighedsjurist Amalie Bang i Red Barnet sammenklippet med tekst fra Red Barnet om grooming.

En pige på 10 år bliver groomet på Snapchat og sender billeder og videoer til en fremmed mand. Hendes mor lægger mærke til, at hun trækker sig mere og mere ind i sig selv. Er meget på sit værelse og føler sig skidt til pas. Moren finder ud af, hvad der er sket, og kontakter Red Barnet.

”Det er et klassisk eksempel på, hvad der sker, når børn udsættes for grooming i den digitale virkelighed, som børn skal navigere i i dag,” siger Amalie Bang, der er børnerettighedsjurist hos Red Barnet.

Hun siger det efter at have lyttet til Magtens Tredeling episode 210, hvor K-NEWS inviterede Nicolaj Sivan Holst til at evaluere grooming-bestemmelsen. En evaluering, han lavede med afsæt i sin videnskabelig artikel i Karnovs Ugeskrift for Retsvæsen om netop grooming-bestemmelsen, og som kom i anledning af, at Justitsministeriet skal evaluere bestemmelsen til sommer - to år efter den trådte i kraft.

Amalie Bang og Red Barnet kontaktede K-NEWS efter at have lyttet til podcasten, med nogle pointer de som interesseorganisation anser for relevante i diskussionen om og evalueringen af grooming-bestemmelsen. Hun og Red Barnet mener nemlig, at bestemmelsen uden tvivl er et vigtigt redskab i værktøjskassen, når det kommer til beskyttelse af børn.  

”Mange af de børn, som udsættes for grooming, udvikler en stor følelse af skyld og skam, fordi de på en eller anden måde føler, at de selv har været medvirkende, og det kan så lede til lavt selvværd, angst og depression og have alle mulige negative konsekvenser for børnene. En selvstændig bestemmelse som den, vi har fået, sender et helt klart signal til både børn og gerningspersoner og samfundet i øvrigt om, at grooming i sig selv er forkert og skadeligt,” siger Amalie Bang.

Definitionen på grooming er; når en voksen udnytter sin alder eller erfaring til gennem manipulation eller systematisk kontakt at opbygge en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb.

Det, man med grooming-bestemmelsen kriminaliserer, er altså relationsopbygningen - altså selve grooming-situationen mellem en voksen og et barn eller en ung og dermed forsøget på at opnå en seksuel relation med en mindreårig.

Den digitale verden kræver mere beskyttelse

Amalie Bang uddyber, at den nye digitale virkelighed, som børn befinder sig i, gør grooming-bestemmelsen endnu mere nødvendig.

I gamle dage var en groomer eller børnelokker typisk en person, der tog ud på legepladser og prøvede at lokke børn med slik. En langsommelig proces, hvor børnelokkeren skulle finde børn, der var alene og kun kunne kontakte få børn ad gangen.

I dag er virkeligheden en helt anden. Groomere har fået ’bedre vilkår’, for med sociale medier og gaming har groomere fået en direkte adgang til børneværelserne, hvor der ikke er nogle beskyttende rammer via forældre, som der ofte er i den fysiske verden.

I en nyere sag, som Amalie Bang refererer til, kontaktede en mand 2000 børn og fik svar fra cirka 200. Det kan gøres ekstremt hurtigt, for groomeren kan sidde hjemme hos sig selv og modtage svar efter måske bare fem minutter. Og forældrene opdager måske ikke noget, før det er for sent. Det er blandt andet det, der ifølge Amalie Bang, gør grooming-bestemmelsen så nødvendig i dag.

”Den digitale verden åbner for noget, som er meget, meget nemmere i dag, end det nogensinde har været før,” siger hun og tilføjer:

”Bestemmelsen anerkender den virkelighed, vi lever i, nemlig at groomer-adfærden har fået helt nye betingelser, fordi du kan gå ind og få kontakt til et stort antal børn meget, meget hurtigt. Det vil ofte være ensomme og sårbare børn, som svarer. Så det er bare en helt ny virkelighed, hvor bestemmelsen er ekstra relevant.”

Samtidigt peger Amalie Bang på, at grooming-bestemmelsen allerede har vist sig nyttig i den digitale verden, for gennem aktindsigter har hun kunnet se, at bestemmelsen har løftet sager, som hun ikke forestiller sig, kunne være løftet gennem lovgivningen før.

”Der har været sager, man tidligere ikke har kunnet løfte, fordi der ikke har været nok bevis for, at det her var på vej til at blive et seksuelt overgreb,” siger hun og forklarer, at det blandt andet kan hænge sammen med korrespondancen, der foregår på sociale medier, og som kan være svær at kategorisere som noget, der skal lede op til et seksuelt overgreb.

”Når man har en grooming-bestemmelse, som den vi har i dag, vil man langt tidligere i forløbet kunne sige - også efterforskningsmæssigt - at den her opførsel er problematisk,” tilføjer hun.

Grooming-bestemmelsen skal som før nævnt evalueres af Justitsministeriet til sommer, og et af de største argumenter Amalie Bang har for bestemmelsens berettigelse er, at den anerkender grooming, som et selvstændigt overgreb, og samtidigt kan bestemmelsen være med til at løfte grooming-sager i det digitale univers, som før bestemmelsen var sværere at løfte og som ”virkelig har taget fart”.  

Hun underbygger med en undersøgelse Red Barnet har fået lavet hos Epinion, der viser, at 24 procent af børn og unge har prøvet at blive kontaktet af fremmede voksne online. 13 procent af de børn og unge, der er blevet kontaktet af en fremmed voksen, har oplevet, at den voksne sendte dem ubehagelige ting, for eksempel billeder. 12 procent har oplevet, at den voksne ville have dem til at gøre ting, de ikke havde lyst til – for eksempel at sende billeder af deres krop.      

”Det illustrerer, hvad det er for en virkelighed, vi lever i. Altså en virkelighed, hvor grooming-bestemmelsen virkelig kan batte noget,” siger hun.