80% af amerikanerne har ikke mulighed for adgang til juridisk hjælp og rådgivning i relation til juridisk tvister. Det viser tal fra ABA, der nu vil kigge nærmere på, hvordan man omformer det regulatoriske miljø i USA, så adgangen til juridisk hjælp bliver mere tilgængelig.
Det skriver onlinemediet lawgazette.co.uk.
Derfor mødes ABA til en konference i Texas i denne uge, hvor det ventes, at de vil præsentere en anbefaling, der skal udvide de enkelte staters mulighed for at skabe lettere arbejdsbetingelser for de innovative startups, der søger at innovere adgangen til juridiske services.
I resolutionen står der bl.a., at ‘offentligheden har brug for innovative modeller til levering af kompetente juridiske tjenester, og sådanne modeller kræver viden og ekspertise fra andre slags fagfolk, såsom teknologer og eksperter i design af effektive og brugervenlige tjenester. Den eksisterende lovgivningsstruktur for det juridiske erhverv fungerer imidlertid i stigende grad som en barriere for inddragelse af andre fagfolk, både indenfor og udenfor advokatfirmaer", står der i papiret.
Det amerikanske regulatoriske miljø har længe været fjendtligt stemt over for ALSP'erne, og det har skabt et samfund, hvor størstedelen af befolkningen har svært ved at få adgang til den hjælp, de har brug for. Tal fra ABA viser, at USA ligger på en 103. plads ud af 126 lande, når det kommer til adgang til juridiske services.
Forslaget skal drøftes i det amerikanske House of Delegates, der skal tage stilling til 30 anbefalinger i forslaget.