”Til at starte med ville jeg have reageret, ligesom regeringen gjorde.”
Sådan siger tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen om regeringens beslutning om at lukke landet ned i marts sidste år.
K-News har mødt den tidligere statsminister og cand.jur., der for nu et år siden måtte se på fra sidelinjen, da Mette Frederiksen tog en historisk beslutning om nedlukningen af Danmark.
Men inden vi går videre med politikeren Lars Løkke, så zoomer vi først ind på juristen Lars Løkke. For det er med den juridiske værktøjskasse under armen, at man finder flere elementer i skabelsen af den politiker, som Lars Løkke er i dag.
”Men jeg synes, at håndteringen derfra har været egenrådig og enøjet, fordi det har alene været det her sundhedsfaglige ekstreme forsigtighedskriterium. Der har jeg hele vejen syntes, at der har manglet noget proportionalitet”.
Jura og politik
Titlen som jurist har betydet meget for Lars Løkke Rasmussen, der i dag som bekendt er løsgænger i Folketinget.
”Jeg har haft enorm glæde af min uddannelse. Jeg synes, at jeg har brugt den juridiske metode, også som lovgiver og minister. Jeg har fået en evne til at se igennem ting og finde ud af, hvad er fakta, og hvordan skal fakta vejes op imod jura. Juraen har været et vigtigt værktøjsfag i mit arbejdsliv”, siger han til K-News.
Jurauddannelsen er da også et populært fundament for landets politikere, og Lars Løkke Rasmussen er langt fra det eneste folketings- eller regeringsmedlem, der er trådt ind på Christiansborg med et uddannelsesbevis fra et juridisk fakultet i hånden.
Han er heller ikke den eneste cand.jur., der har bestridt statsministerposten. Faktisk har 16 ud af de i alt 42 statsministre i Danmark siden 1848 været uddannet cand.jur. Til sammenligning har 7 været cand.polit.
”Jeg ved da godt, at mange af de jurister, som jeg har mødt i centraladministrationen, har været dygtigere end mig. Men jeg synes alligevel, uden at være selvindbildsk, at jeg har forstået, hvad de har snakket om. Jeg har kunnet stille de kritiske spørgsmål og forfulgt den regel, der hedder, at der ikke findes en hovedregel uden en undtagelse,” siger Lars Løkke Rasmussen og uddyber:
”Jeg har i mange situationer været dén, der har spurgt ’kan man nu det her?’ Og ’må man nu det her?’ Så der følger en tvivl med til at have indsigt.”
Til trods for, at værktøjskassen er blevet brugt i hans arbejde siden 1992, har politikken formet Lars Løkke Rasmussen mere end uddannelsen.
”Hvis jeg kigger på mit eget forløb, så har politikken nok formet mig mere end juraen. Jeg er jo endt med at blive en form for 'professionel politiker'. Jeg ville formentlig være blevet politiker også uden min juridiske uddannelse. Jeg tror dog, at jeg havde været en mindre tvivlende type. Men jeg er nok også blevet mere tvivlende med årene, men det har måske også noget med min alder at gøre,” siger Lars Løkke Rasmussen, inden han rømmer sig og fortsætter:
”Men jeg tror også, at jeg har lært at veje nogle flere overvejelser ind i stedet for at tænke, at det er bare sådan her, vi gør hurtigt. Altså uden at reflektere over, hvad man også kunne have gjort.”
Jurist, politiker eller begge dele?
Men selvom juraen har fyldt meget i Lars Løkkes faglighed som politiker, så var det ikke først formålet med uddannelsen.
Tværtimod havde Lars Løkke Rasmussen en drengedrøm om at blive stjerneforsvarer:
”Jeg havde en meget klar idé om, at jeg skulle læse jura, og jeg skulle blive forsvarsadvokat. Da jeg var en dreng på 12-13 år, så jeg krimiserier såsom ”Perry Mason”, der handler om en amerikansk forsvarsadvokat. Jeg tænkte, at jeg ville være sådan én som ham”, fortæller han.
Men drengedrømmen blev som bekendt erstattet af en karriere i politik:
”Jeg blev faktisk landsformand for Venstres Ungdom, da jeg var færdig med første del af studiet. Jeg tænkte – dumt var det – at jeg ville tage et års pause fra jura og bruge min tid på det politiske arbejde i Venstre Ungdom.”
Lars Løkke Rasmussen var landsformand for Venstre Ungdom i 3 år, og inden han havde set sig om, var han kommet i byrådet, blevet far og stod tilbage med at halvt jurastudie.
”Det startede jo ikke med, at jeg bare skulle gøre den færdig. Det startede med, at det var det, som jeg ville være, og min ambition var, at jeg skulle tilbage og blive advokat, så jeg besluttede at vende tilbage for at få gjort studiet færdigt.”
Da Lars Løkke Rasmussen var færdiguddannet, stod han ved en skillevej, hvor politikken vandt:
”På det tidspunkt var jeg førstesuppleant til Folketinget, og Venstre lå i meningsmålingerne til, at der var ret stor sandsynlighed for, at jeg kom ind. Så tænkte jeg, at når jeg havde brugt størstedelen af mit liv på politik og i øvrigt også sat min juraeksamen noget tilbage tidsmæssigt, så skulle jeg lige give det en sidste chance. Så kom jeg ind og aldrig ud igen.”
Løsgængeren med ambitioner
Lars Løkke Rasmussen kom i Folketinget i 1994 og har været i Folketinget nonstop lige siden. Venstre har været hans parti, siden han tog til sit første VU-møde i Hillerød i 1980. Han har ikke forladt moderskibet. Ikke før 2021, hvor bruddet kom.
Siden nytår har Lars Løkke Rasmussen erhvervet sig en ny titel som løsgænger i Folketinget og foruden det et farvel til formandsposten et par år tidligere. En titel, som han ikke selv havde troet skulle skrives på hans CV.
”Jeg er ked af, at jeg gik af som formand for Venstre," siger Lars Løkke Rasmussen og holder en lang pause.
”Men jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det i situationen, fordi der var ikke rigtig noget godt alternativ," siger Lars Løkke.
”Jeg kan også sige det på den her måde: Jeg stillede jo ikke op til det sidste folketingsvalg, forsøgte at fritstille Venstre og lavede en bog, fordi jeg havde en ambition om, at jeg skulle gå af som formand lige efter. Jeg stod ikke af, fordi jeg ønskede at stå af, men fordi omstændighederne tvang mig til det.”
Lars Løkke Rasmussen fortæller, at han ikke føler sig færdig som politisk menneske, men skiftet har endnu ikke udviklet sig til en opmarch:
”Helt ærligt, så er jeg lige nu lidt i et vadested. Jeg meldte mig ud af mit gamle parti til nytår, og jeg har nu stiftet et nyt politisk mødested. Det kan være, at der kommer et parti ud af det. Det kan man ikke udelukke.”
"Er det noget, som du håber, der kommer ud af det?"
Lars Løkke Rasmussen holder igen en lang pause, før han først til sig selv og derefter til K-News siger:
”Ja, det vil jeg gerne sige … Ja, det håber jeg.”
Lars Løkke Rasmussen fortsætter: ”Men kun hvis det har bæreevne. Jeg har opstillet nogle succeskriterier for mig selv, som er det afgørende: Det skal kunne blive en politisk stemme, der fylder noget i debatten. Hvis det bare kannibaliserer på nogle partier, der findes i forvejen, og ikke kan trækkes over spærregrænsen, så kommer det ikke til at spille nogen central parlamentarisk rolle.”
”Min ambition er at give den stemme, der kan skabe noget ny dynamik hen over midten i dansk politik. Forløbigt er det et politisk diskussionsnetværk. Der er 14.500, der har meldt sig ind. Det er ret vildt! Der er kun to partier, der har flere medlemmer i Danmark, og det er Venstre og Socialdemokratiet”, fortæller Lars Løkke Rasmussen med sitrende stemme.
Og medlemstallet er måske ikke højere end ambitionerne: ”For at sige det lige ud, så har jeg jo ikke brugt hele mit liv på det her og været statsminister to gange for at tage et initiativ, der ligger og slasker rundt nede omkring spærregrænsen.”
En anden funktion
Lars Løkke Rasmussen er nok mest kendt for titlerne som statsminister og formand for Venstre. Han er nok mindre kendt for sine titler som deltager i 'Mads og Monopolet' og 'Over Atlanten', som medvært på Natholdet eller som pizzaskaber på Frankies Pizza. Men Lars Løkke Rasmussen har også en titel, der ikke bygger på hans offentlige karakter. Siden april 2020 har han været ”Senior special advisor” hos Gorrissen Federspiel Advokatfirma.
”Det lyder fint, ikke?” udbryder han, da K-News spørger, hvad titlen indebærer.
”Senior special advisor er ikke en stilling, men en funktion, hvor jeg er tilknyttet Gorrissen Federspiel. Det vil sige, at jeg ikke er lønansat, men jeg har et kontor der. Funktionen betyder, at jeg kan indgå i en række sammenhænge, hvor der er partnere i huset, der synes, at mine kompetencer er relevante.”
Kan du komme med et eksempel på sådan en sammenhæng?
”Ja, uden at blive for konkret, så kan det være et dansk firma, der foretager investeringer i udlandet, som bliver mødt af noget regulatorisk, som i visse andre lande måske er mere farvet af politik, end det ville være i DK. Så vil jeg måske helt konkret have noget kontakt, der kunne bruges, men det kunne også være, at jeg havde noget forståelse for, hvordan sådan nogen systemer fungerer,” fortæller politikeren.
Han lægger ikke skjul på, hvorfor det lige skulle være en funktion hos Gorrissen Federspiel, der blev hans debut i en verden af advokater.
”Jamen, det er jo Danmarks bedste advokatkontor,” fortæller Lars Løkke Rasmussen med et smil i mundvigen.
Den ”professionelle” politiker retter dog hurtigt sit ikke så politiske svar: ”Argh, men det er der sikkert også et par andre kontorer, der siger. Men så er det i hvert fald ét af Danmarks bedste advokatkontorer! Og så har Federspiel været venstreminister.”
Og så tilbage til det politiske. For Lars Løkkes politiske person har fyldt meget i året, der gik. Politiske iagttagere har endda peget på, at hans klummer i bl.a. B.T. har fået mere ordenlyd end Jacob Ellemann-Jensen.
For selvom han er enig i regeringens hurtige beslutning om at lukke landet ned sidste år, så er han heller ikke bleg for at pege på, hvad han selv havde gjort anderledes:
”At lukke et helt land ned for at undgå, at nogen dør, det er det, som heltestof er gjort af. At åbne et land igen er at løbe en kalkuleret risiko. Det ansvar kan man ikke lægge på skuldrene af én person, og det har også været min kritik hele vejen igennem. Jeg synes, at man har valgt en facon, hvor angsten og frygten har været ankeret for beslutningsprocesserne”, fortæller han og fortsætter:
”Det følger måske også med den der jurauddannelse, men jeg ville på et langt hurtigere tidspunkt have skabt et panel af mennesker med forskellige kompetencer til at komme med nogle afvejede indstillinger til, hvad man kunne gøre.”