Der er virkelig få advokatkontorer, som har et eksplicit fokus på diversitet

Advokat og censor ved Oslo Universitet Ole Lægreid har de sidste måneder skabt massiv debat i den norske advokatbranche om kulturel diversitet. Efter flere kommentarer på Facebook, hvor Lægreid stiller spørgsmålstegn ved flerkulturelle juristers kompetenceniveau, har flere advokater og observatører i Norge taget skarpt afstand over for kommentarerne. 

For det er skadeligt for branchen som helhed, når en advokat, som også er censor ved et af landets største universiteter, kan sætte spørgsmålstegn ved en hel gruppes kompetenceniveau udelukkende ud fra kulturel baggrund. Sådan siger Farooq Ansari, der er advokat og grundlægger af det norske advokatfirma In Solidum. Ansari, der selv har pakistanske rødder, oplever, at det desværre er et generelt problem i den norske advokatbranche.

"Den største utfordringen er den kamuflerte rasismen. Den plager meg aller mest – mer enn den direkte rasismen. Det er alle fordommene som konstant virker mot deg. Du må hele tiden bevise og tydeliggjøre at du er integrert, at du tar avstand fra ukultur, at du er egentlig "norsk". Det er vanskelig å vise at det eksisterer. Ikke kan du bevise det heller. Du bare føler på kroppen at du nettopp har fått en kommentar eller blitt forbigått fordi du er den du er. Det er dette – tanken om at kulturbakgrunnen min er en bagasje, mer enn en styrke – som er den klart største utfordringen. Det er dette bransjen må ta tak i", siger han til K-News.

Han har flere gange oplevet at skulle stå til regnskab for sit kulturelle ophav uden kontekst.

"I en intervjusetting, andregangsintervju, hos et stort og anerkjent norsk strafferettsadvokatfirma – ble jeg bedt om å redegjøre for mitt forhold til Islam og sharia. Intervjueren hadde ikke noe til overs for sharia, og mente at Islam var en primitiv religion. Der satt jeg – ganske fersk ut av studiene – og måtte plutselig forsvare min religion", fortæller han.

Den danske advokatbranche halter også

Situationen er dog ikke enestående et norsk problem. Også den danske advokatbranche har store udfordringer, når det kommer til at fremme kulturel diversitet. Det mener Sabba Mirza, der er ph.d. og direktør for virksomheden My Law Story, der fremmer juridiske perspektiver i spændingsfeltet mellem jura, studieliv og rekruttering. 

Hun mener ikke, at den danske advokatbranche er god nok til at tage eksplicit standpunkt i forhold til at fremme kulturel diversitet.

"I løbet af det sidste års tid har jeg som direktør for My Law Story været i kontakt med rigtig mange danske advokatkontorer. Jeg må ærlig talt indrømme, at der er lang vej endnu. Det er virkelig få advokatkontorer, som har et eksplicit fokus på diversitet, og som har tænkt diversitet igennem i rekrutteringsprocessen. Det er ærgerligt, for hvis man kommer forbi Det Juridiske Fakultet, vil man blive mødt af et studiemiljø med stor mangfoldighed i både kulturer og etniciteter. Det handler om at gøre den danske advokatbranche opmærksom på det potentiale, der ligger i ansættelse af jurister med forskellige baggrunde", siger hun.

En optælling, som K-News har foretaget blandt landets otte største advokathuse, viser, at ingen af disse har en partner med et ikke-vestligt klingende navn, ligesom vi blot kunne tælle 15 advokater med et ikke-vestligt klingende navn. 

Fredag skrev 19 topchefer under på en fælles diversitetserklæring, der skal fremme ligestilling i erhvervslivet, og her var Gorrissen Federspiel med.

Men netop ligestilling peger flere observatører i Norge på kan have skabt et entydigt fokus på kønsdiversitet, og det kan have skubbet fokusset på kulturel mangfoldighed i baggrunden.

"Det er jeg enig i. Advokatbranchens udfordring ligger i fastholdelse af kvindelige advokater og partnere og den udfordring skygger for andre lige så vigtige udfordringer fx mangel på mangfoldighed", siger Sabba Mirza.

Kulturel identitet skal på agendaen!

Ifølge Farooq Ansari kan advokathusene med fordel sætte kulturel mangfoldighed ind i sine rekrutteringsstrategier, så diversitet bliver en ressource frem for en begrænsning.

"Gåd fra ord til handling. Skap et arbeidsmiljø som er åpent, inkluderene og som aksepterer og fremmer annerledeshet. Advokatbransjen kan tørre å ansette flere, tørre å se på mangfold som en ressurs og tørre å snakke høyt om mangfold som en viktig driver for vekst. Vi må forstå at annerledes i større grad gir mulighet til å tenke utenfor boksen og være kreativ. Kreativitet er et resultat av forskjellige meninger, erfaringer, tanker og ideer. Etter mitt syn er kreativitet i advokatbransjen undervurdert. Kreativitet både i enkeltsaker, men også forretningsmessig. Vår konservative bransje, som har mange eldre mennesker i sine styrerom, må forstå at vi lever i en annen tidsepoke, og at vi er konkurransedyktige dersom vi øker mangfoldet", siger han til K-News.

Også Sabba Mirza ser store muligheder i, hvis advokatbranchen inviterer minoriteter indenfor. 

"Altså debatten i Norge kommer jo ikke bag på mig. Jeg har selv i lang tid observeret problemet i Danmark og forsøgt at gøre de danske advokatkontorer opmærksom på det. Som med så meget andet handler det om investering i aktiviteter, som skaber rammerne for, at jurastuderende med minoritetsbaggrunde bliver inviteret indenfor på advokatkontorerne og får mulighed for at møde advokater, partnere og HR-personale. Det er gennem det personlige møde, at vi lærer hinanden at kende og får lyst til at arbejde med hinanden. Jeg har oplevet at komme til flere møder på advokatkontorer, hvor jeg kan mærke på værterne, at det højst sandsynligt er første gang, at de taler med 'en som mig'. Der er en akavethed i starten, og den går jo over nogle minutter senere, når vi har talt lidt sammen. Det er den samme øvelse, der er brug for at lave jurastuderende og advokatkontorerne imellem."

K-News har kontaktet tre af landets største advokathuse for en kommentar, og vi afventer respons fra alle tre.