Coronaserie ep. 4: Den stærkt uigennemtænkte panik kunne vi have undgået.

Fjerde og sidste episode i miniserien om perioden da retsstaten fik corona indledes med, at en af de tre faggæster i studiet slår løs på seriens titel.

Han anser det for en fejlslutning, at retsstaten kan rammes af en virus. At der skete forkerte ting, lovgivning, sigtelser - håndhævelser der rykkede retsstaten i helt forkerte retninger - skyldes ene og alene, hvad politikere og juridiske aktører tillod at ske. Det var menneskelige beslutninger og ikke noget udefrakommende, der forårsagde skaderne.

Det er Erbil Kaya, forsvarsadvokat, der slår til mod seriens titel. De to andre finder den egentlig godt indrammende for podcastets ambition om at sætte ord på, hvad der gik galt.

Ikke så galt som den aktuelle sag i USA

For det gik galt. Som episode tre beskriver forløbet med dobbelt og firedobbelt straf, kan der rejses kritik af forløbet der. Det samme kan konkluderes om omgangen med vores sundhedsdata, som vi tager under behandling i anden episode. Og tilbage i første afsnit blev fingrene peget mod forsamlingsforbuddet.

Det forløb ikke godt nok. Ikke at det er gået lige så galt som i andre lande. Som i f.eks. - og selvfølgelig, fristes denne reporter næsten til at skrive – i USA, hvor der i denne uge afvikles de første retsmøder i en sag, hvor en teenager blev anholdt fordi han transporterede sig fra sin ene forældre til den anden midt under pandemiens udgangsforbud.

Udgangsforbuddet i USA havde masser af undtagelser, og det kæmper den unge mands advokat nu ved et civilt søgsmål for at få fastslået, at han var berettiget til at indgå under.

Han, Socrates Shawn, var 18 år, forældrene var skilt og havde domstolens ord for delt forældremyndighed. Men politiet i den texanske by Progreso har statistisk vist sig som markant aggressiv i sin håndhævelse af udgangsforbuddet under pandemien.

Den lille by har uddelt 2.000 gange så mange straffe som storbyen Austin målt pr indbygger. Historien kan læses i mediet ProPublica.

Jeg tror stadig, der mangler en fortælling ud af den her krise, som handler om, hvad det er, den kan den her retsstat

Kristian Cedervall Lauta

I vores start-episode, der dels opridser den hektiske - paniske, jævnfør overskriften - ageren i den første tid, bliver der som nævnt set på forsamlingsforbuddet. Det kritiseres at håndhævelsen af en fluffy lov i for høj grad er lagt ud til de enkelte betjente. Og i Progreso, Texas, er det tilsyneladende også en betjent og hans tolkning i en presset og stresset pandemi-tid, der er gået galt.

Den unge mand blev tilbageholdt og dømt for overtrædelse af et udgangsforbud, selv om det først trådte i kraft flere timer senere. Det er i hvertfald den unge mands advokats påstand, der nu skal prøves.

Panik, uigennemtænkt, ringe lovgivning

Kritikken af forløbet herhjemme er sådan set også skarp nok.

Louise Holck, direktør hos Institut for Menneskerettigheder, kalder det, der blev besluttet i den første tid herhjemme, for lovgivning af meget ringe karakter.

Erbil Kaya mener, at retsstaten i visse tilfælde reelt blev sat ud af kraft. Og han ser visse tiltag som forsøg fra myndigheder og politikere på at lukke kæften, citat, på kritiske røster.

Og Kristian Cedervall Lauta, dengang prodekan på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og stadig forsker i kriser og retstilstand, samt prorektor på universitetet, er heller ikke imponeret. Han siger i den afsluttende og opsummerende fjerde episode, at det var,

”Stærkt ugennemtænkt den måde vi gik i panik” og ”det kunne man have undgået, hvis man havde sat sig ind i, hvordan rygter normalt opstår i sådan en krisesituation.”

Det siger han med henvisning til, at en del lovgivning blev indført på baggrund af det, han opsummerer som rygter og historier. Eller som Louise Holck siger det – en folkestemning.

”Vi skal være bedre til at undgå lovgiving, der er grebet af en folkestemning.
Var der en sygdom, ja. Var der en øget kriminalitetstrussel, nej.”

Kristian Lauta peger på, hvad han ser som årsagen til fejlene undervejs i lovgivningen og håndteringen. Man havde kraftigt undervurderet det retlige kriseberedskab. Embedsværket var for travle, og folkevalgte, der blev grebet af stemningen, afholdte sig fra at dykke ned i det, de skulle beslutte.

Erbil Kaya kalder det for helt uhørt. Og Kristian Cedervall Lauta understreger, at det er helt centralt for et demokrati at lære at være i en krise.

Men han ser desværre ikke, at vi har lært, hvordan vi sikrer retsstaten for fremtiden.
 
”Jeg er ikke optimistisk. Jeg tror stadig, der mangler en fortælling ud af den her krise, som handler om, hvad det er, den kan den her retsstat”.

Her fra K-NEWS vil vi blot opfordre til at lytte podcasten. Den er velegnet både til transport, weekendcykeltur og sommerferie.

Alle fire episoder er tilgængelige i din foretrukne podcastapp. Søg blot efter 'Magtens Tredeling'. I toppen af de mere end hundrede episoder finder du miniserien 'Da retsstaten fik corona – jura i en krisetid.'