Den længste varetægtsfængsling forlænget på grund af corona

Det var så langt tilbage som oktober 2017, at den tiltalte, sammen med tre-fire håndfulde andre i samme sagskompleks, blev varetægtsfængslet i straffesagen om moms- og skatteundragelse for omkring en halv milliard kroner. Efter knap 25 måneder blev han i oktober 2019 egentlig løsladt. Men to måneder efter, i december, røg han ind igen efter en hændelse, hvor anklagemyndigheden siger, at han forsøgte at påvirke et allerede afhørt vidne.

Ude af proportioner

28 måneder har den tiltalte derfor nu samlet siddet i varetægt. Og det er kritisabelt, at varetægtsfængslingen nu forlænges yderligere som resultat af, at situationen omkring corona har forårsaget en udskydelse og forsinkelse af sagens fortsatte forløb i retten. Og det lukker op for, at det bliver en varetægtsfængsling, der er ude af proportioner.

Det siger hans ene forsvarer Katrine Gottlieb fra advokatfirmaet Arrevad Gottlieb til K-News. Hun er sammen med Jakob Arrevad forsvarer for den tiltalte og har bedt om, at varetægtsfængslingen ophører nu. Anklagemyndighedens ønske om fortsat varetægtsfængsling er onsdag stadfæstet af Østre Landsret, og den afgørelse er kæret af de to beskikkede advokater.   

”En varetægtsfængsling er det mest indgribende tvangsindgreb, som man kan udsættes for, da man frihedsberøves uden at være dømt. Derfor må frihedsberøvelsen ikke stå i misforhold til den forvoldte forstyrrelse af sigtede/tiltaltes forhold. Det er efter min opfattelse det grundlæggende problem lige nu. Ved udsættelse af straffesagerne ved alle landets domstole bliver man derfor nødt til konkret og i hver enkelt sag at tage stilling til, om ikke der opstår et proportionalitetsproblem”, siger Katrine Gottlieb.

Med afsæt i argumenterne, der skal lægges til grund for en varetægtsfængsling, for eksempel at en løsladt kan påvirke efterforskningen, fortsætter hun med at kommentere den lange periode, arrestanten har været frihedsberøvet:

Helt atypisk

”Det er atypisk at sidde så længe. Det er ekstremt atypisk at sidde så længe i en sag om økonomisk kriminalitet. Muligheden for at påvirke, mener jeg, er ikke eksisterende. Alt det fysiske materiale det kan du ikke påvirke. Så det, der potentielt kan påvirkes, er alene vidneforklaringer.”

Hård kritik af både den måde anklagemyndigheden har tilrettelagt sagen og af de lange varetægtsfængslinger, blev udtalt af Jakob Lund Poulsen, som er forsvarer for en anden af de tiltalte i sagen, tilbage i oktober kort efter, at hans klient var løsladt fra varetægtsfængsling. I podcastet Magtens Tredeling som K-News producerer, opsummerer han sin kritik af sagen:

”Man har valgt at udarbejde i alt 12 hovedforhold og en helt række alternative tiltalepunkter.

[…] Man skulle have skåret sagen til. Det er jo ikke afgørende at føre sag og bevis for skatte- og momsundragelse for ½ mia. Man kunne jo vælge at sige, vi tager de største bidder 100-200 millioner, hvis de findes skyldige, er der ikke betydelig forskel på strafudmålingen.”

Kritik af sagens 'navn'

Jakob Lund Poulsen er utilfreds med flere elementer i sagen. Både de, synes han, ringe begrundede lange varetægtsfængslinger, at den er unødigt omkostningstung for det offentlige, og så at den ikke mindst i både retsdokumenterne og pressen er omtalt som ’Greed’-sagen. Et ord han under interviewet med K-News nægter at tage i sin mund.

”Den betegnelse, som jeg ikke vil gentage, var den kode, sagen gik under i politiets efterforskning.”

Interviewer: "Hvad mener du med, at du ikke vil gentage?”

”Jeg ønsker ikke at bruge den betegnelse i en offentlig straffesag.”

Interviewer: ”Du vil ikke sige ordet greed?”

”Nej, det vil jeg ikke. Jeg mener, det er kritisabelt, at begrebet og betegnelsen har vundet indpas ikke kun i pressens gengivelse, men også i politiets sagsakter til retten. Den slags betegnelser bør ikke anvendes. De er uheldige, misvisende, og vi kan ikke se bort fra, at de kan påvirke resultatet.”

Interviewer: ”Hvad er så en bedre betegnelse?”

”’Faktureringssagen’, det synes jeg er en god betegnelse.”

Da vi talte med Jakob Lund Poulsen i oktober om Faktureringssagen aka Greed-sagen, var sagen oppe på omkring 60 retsmøder. I dag er tallet over 80. Katrine Gottlieb, der deler Jakob Lund Poulsens kritik af den type navngivning af sager, siger:

”Der har på det her tidspunkt været over 80 retsmøder. Over 100 personer har afgivet forklaring i retten. Så det, du så skal påvirke, det er de vidner, der ikke har givet forklaring, men de har jo givet forklaring til politiet. Så jeg kan ikke se, hvad det er, han skal påvirke, men dette, må jeg også tilstå, har jeg sagt i to år.”

Katrine Gottliebs klient, der altså nærmer sig en varetægtsfængsling på 2 ½ halvt år, ser ifølge hende frem til en varetægtsfængsling, der bliver mere og mere ude af proportioner i lyset af de følgevirkninger, corona efterlader landets retssystem med. Hun argumenterer:

”Planen er, at man foreløbig ved domstolene generelt har aflyst alle retsmøder resten af marts måned."

Uklart hvor lang tid mere

"Efter planen skal denne sag starte 14. april, men det kan jeg godt sige, jeg stiller mig lidt skeptisk overfor. Navnlig fordi vi har en sag, hvor der er rejst tiltale mod 17 fysiske personer og et par selskaber. Det betyder, at der er cirka 20 forsvarere, 5 medlemmer af domsmandsretten, 3 anklagere og flere tolke. Så når vi er samlet, er vi 50 mennesker, og jeg har svært ved at forestille mig, at det bliver muligt i den nærmeste fremtid. Så vi må erkende, at vi befinder os i en ny situation.”

Den nye situation skal vægtes i forhold til den straf, hendes klient må formodes at kunne idømmes, hvis han kendes skyldig.  Og her skal det lige nævnes, at forsvaret, som varetages af Katrine Gottlieb og Jakob Arrevad sammen, har nedlagt påstand om frifindelse.

”Varetægtsfængsling skal være proportionalt. Men hvornår er noget proportionalt? Der må man se på, hvad man kan forvente, at den varetægtsfængslede potentielt kan blive idømt.

Anklagemyndigheden har forsøgt under den her sag at bruge den samme strafskærpelsesbestemmelse i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt, som man forsøgte under Britta-sagen, hvilket giver mulighed for at hæve strafferammen med indtil det halve. Så er der mulighed for at gå over 8 år. Når det er sagt, så er det jo aldrig sket i Danmarkshistorien. Heller ikke for Stein Bagger, der blev dømt for svindel for op imod en milliard. Så jeg har svært ved at tro på, at vi kan nå højere.

Og man må sige, at når man har siddet varetægtsfængslet, så længe som vores klient har nu i to år og fire måneder, så er vi jo allerede ved den tid, der ligner en prøveløsladelse ved en straf på fem år.”

Andre forhold forværrer også

Også selve miljøet, hvor varetægtsfængslingen finder sted, er kraftigt påvirket af corona, hvilket ifølge forsvarerne også bør indgå i proportionalitetsovervejelserne. Katrine Gottlieb har indenfor de sidste dage hørt meldinger om pludseligt indførte restriktioner.

”Det som de indsatte siger er, at pludselig stod nordfløjens folk ude i gården og sagde, at de var blevet bedt om at pakke med det samme, og så blev de flyttet over i modtagelsen.”

Katrine Gottlieb fortæller, da vi taler med hende onsdag eftermiddag, at hun ikke på det tidspunkt har kunnet få de oplysninger om Vestre Fængsel bekræftet.

K-News har torsdag kontaktet Kriminalforsorgen og forelagt dem citatet ovenfor. Vi har torsdag klokken 15.15 fået følgende svar:

”Kriminalforsorgen kan bekræfte, at der i Vestre Fængsel har været et par episoder under afvikling af gårdtur, hvor de indsatte ikke har villet forlade gårdtursarealet og returnere til belægsafdelingerne. Ved den ene episode har personalet ført en mindre del af de indsatte tilbage med magt.

Indsatserne mod spredning af corona-smitte har også betydning for de indsattes fællesskab og gårdture, hvor der så vidt muligt også foretages begrænsninger ift. antal af personer.”

Kriminalforsorgen har officielt meldt ud, at der er lukket af for udgang og besøg for indsatte fra og med onsdag i denne uge.