/MichaelG%C3%B8tze-podcast.jpg)
Billedet: Udsnit fra jura.ku.dk's præsentation af professor Michael Gøtze samt fra bechbruun.com.
Som udgangspunkt stiller juraprofessoren selvfølgelig ikke spørgsmåltegn ved, om Højesteret med dommen over Bech-Bruun har ret eller tager fejl. Højesteret har altid ret.
"Men", siger Michael Gøtze,
”så er jeg måske enig i, at man kan diskutere nogle af mellemregningerne, man kan nok diskutere nogle af de stationer, Højesteret kommer forbi frem mod resultatet.”
Tre uger efter dommen og efter flere nær- og gennemlæsninger af de lidt over tyve siders Højesteretsord, er han gæst i Magtens Tredeling-podcasten – inviteret for at udfolde, hvad han er nået frem til, nu hvor der er gået lidt tid.
Der var nogle af de erstatningsretlige hække, man skal over, hvor jeg tænkte; det var en relativ hård vurdering
Han røg hurtigt til tasterne. Umiddelbart efter dommen skrev han et indlæg til Berlingske, som, vi på redaktionen synes gav anledning til at stille yderligere spørgsmål. Det er det ,vi gør, i Magtens Tredeling episode 161. I den 35 minutter lange podcast spørger vi uddybende ind til sætninger i hans Berlingske-indlæg som:
”I Højesterets dom fra 20. november er spørgsmålet om skatteforvaltningens egen skyld eller accept af risiko det sted, Højesteret har haft mest travlt med at komme hurtigt videre.”
Og:
”Der er stadig sager, som peger i retning af, at skattemyndighederne ikke er i mål med at overholde basale forvaltningsretlige krav[…] Skattemyndighederne og politikerne er nødt til at sætte tid af til ubehagelige tandlægebesøg […] tandlægebesøgene er ikke aflyst med Højesterets dom om advokatansvar.”
Og vi undrer os i podcaststudiet ansigt til ansigt med Michael Gøtze over denne formulering:
”Dommen vil nok give anledning til faglig debat om ansvar, selvom Højesteret per definition altid har ret.”
Hvorfor skrev han det ikke bare mere direkte a la:
”Højesteret har altid ret, og derfor skal dommen give anledning til faglig debat”.
Skrap vurdering af flere juridiske hække
Michael Gøtze begynder med en kort konstatering af dommens hårdhed. Altså en dom i den sag, han har fulgt siden landsretten, der som bekendt jo frikendte Bech-Bruun for at have pådraget sig et erstatningsansvar. Både umiddelbart og efter flere nærlæsninger er den hård, påpeger han.
”Da jeg hørte resultatet, tænkte jeg, at det var en hård dom, og det er fordi, jeg har fulgt sagen mere eller mindre hele vejen.”
Og fortsætter han:
”Da jeg læste dommen, præmisserne, der jo er holdt i den relativt korte stil, blev jeg selvfølgelig klogere. Men jeg synes stadig, at det er en relativt hård dom […] omkring advokaters ansvar, når man rådgiver på det skatteretlige område”.
Skatteområdet er med Gøtzes egne ord et juridisk ”interessant område”. Og undervejs i podcasten formulerer han det sådan, at Højesteret har stillet sig skulder ved skulder med staten og skattemyndighederne.
”Der var nogle af de erstatningsretlige hække, man skal over, hvor jeg tænkte; det var en relativ hård vurdering.”
Da sagen var afsluttet i landsretten i maj 2022, var det netop også en af hækkene, som Christian Bachmann, formanden for Advokatrådets skatteudvalg, udtalte sig om. Da var Bech-Bruun netop frifundet.
”I den konkrete sag faldt sagen jo til jorden allerede ved første hæk i hækkeløbet, fordi den advokat, der havde rådgivet, havde taget de forbehold i den kontekst, som han skulle. Og han kunne derfor ikke lastes for, at hans notat senere blev anvendt til simpelt bedrageri.”
Sagde altså Christian Bachmann. I dag kan vi konstatere, at Højesteret valgte at kigge særdeles kritisk henover den hæk, og Michael Gøtze konstaterer, at Højesterets dommere også tog de hårde og skrappe briller på, da de kiggede på flere andre af de juridiske hække, der kunne føre til erstatningsansvar hos Bech-Bruun.
”Det har så været nødvendigt for Højesteret at tage stilling til seks-syv andre juridiske hække, som man skal over for at komme i mål med et advokatansvar. Og det synes jeg på næsten alle hække er relativt skrappe vurderinger. Man lægger barren op. Og man (de advokater, der udfærdiger legal opinions, red.) kan ikke bare indsætte nogle standardforbehold”.
Han opridser den nye rådgivningsvirkelighed for advokater, der rådgiver indenfor skat, sådan her:
”Højesteret har skærpet ansvarsnormen. De har stillet flere krav til, at man skal se frem, man skal kigge ned ad vejen, når man sidder med de her sager. Højesteret siger, at der var et ansvarsgrundlag, advokaten har ikke gjort nok, han ”måtte indse”, at der var fare på færde.”
Ikke meget værdi
Det er med Michael Gøtze ord helt klart et skifte i klientforholdet, der er sat i spil i de her sager med dommen fra Højesteret. Advokater skal fremover reagere og for eksempel sige fra i stedet for at tilbyde rådgivning, hvis der er uklarhed om det forretningsmæssige præg. Så der er sat en ny standard i forhold til kun at forholde sig juridisk abstrakt til den type klient-opgaver.
”Legal opinion er jo i en vis forstand ligesom en abstrakt jura. Man skal gøre rede for nogle regelsæt. Advokaterne går ikke ind og ser på faktum, man går ikke ned i suppen,” siger Michael Gøtze om den tid, der var, som der nu – lidt firkantet sagt – er stillet spørgsmålstegn ved.
”Det at man tager nogle forbehold, det er man jo vant til som jurist, man laver en slags rygdækning, det blev tilsidesat af Højesteret. Det holder ikke, når sagen kommer så langt”.
Michael Gøtze besvarer i podcasten to runder af spørgsmål. Runde et handler om konsekvenserne af dommen. Runde to om, hvad han savner i dommen. Det er den runde, der handler om frikendelse eller ikke frikendelse af myndighederne.
Runde et afsluttes med, at vi beder juraprofessoren opsummere betydningen af juridiske forbehold i en legal opinion, som det tegner sig i dag - efter 20. november.
“De har ikke meget værdi”, svarer han og fremhæver i podcasten nogle detaljer fra dommen, der handler om, hvornår advokater skal være ekstra vågne og vurdere, om en klient er ”ude på noget”.
Dommen er et ”konkret udtryk for, at der var for mange lamper der blinkede, der var nogle formuleringer, der var nogle ting som skulle have tændt nogle flere advarselslamper. Den pågældende advokat skulle have tænkt, det her kan jeg ikke.”
Og så tilføjer han en påholdenhed – skribenten her får næsten lyst til at kalde det et forbehold – i forhold til at drage konklusioner, der er for sort-hvide.
"Dommen holder sig kort. I mine øjne holder den sig primært til Bech-Bruun-sagen.
Og den kan godt være svær at få oversat til generelle guidelines. Dommen er helt kort og ikke sådan helt nem at få afkode.”
Hele interviewet med Michael Gøtze finder du i episode 161 af Magtens Tredeling. Du kan finde den i din podcastplayerapp - uanset om det er Spotify, Pocket Casts, Apples Podcasts eller andre, du foretrækker. Eller du kan finde den i den player, vi har indsat i toppen af denne artikel.