Danske jurister har for få digitale kompetencer. I fremtiden skal jurister ikke kun uddannes til papirgange i den analoge verden, men også læres op i, hvad det vil sige at arbejde med en digital dagsorden. Og i takt med den hastige teknologiske udvikling er der brug for viden og ikke mindst holdbare og gennemtænkte løsninger på de retlige udfordringer, som digitaliseringen indebærer. Det bliver hovedopgaverne for det nyoprettede forsknings- og undervisningscenter Center for Ret & Digitalisering (CREDI) på Aarhus BSS - Aarhus Universitet, der er det første af sin art i Danmark.
”Juraen har været for fraværende i digitaliseringen. Det er ikke godt set ud fra et bredt samfundsmæssigt perspektiv. Den digitale verden skal ikke være det vilde vesten. Derfor er der brug for et forskningscenter som dette,” siger centerleder Hanne Marie Motzfeldt, der selv forsker i digital forvaltning.
Konsekvenser for utallige områder
CREDI's forskere arbejder med, hvordan digitalisering af samfundet påvirker retten fx i forbindelse med brugen af legal tech i advokatbranchen, entrepriseret, håndtering af kryptovalutaer, erstatningsspørgsmål i relation til selvkørende køretøjer foruden arbejdsret i forbindelse med digitale job-platforme. Og så er der forvaltningen.
I den digitale forvaltning tager man dele eller hele den juridiske beslutningsproces og transformerer den til programsprog og algoritmer. Det udfordrer forvaltningsretten, fordi mange retlige konstruktioner slet ikke er gearet til det
”I den digitale forvaltning tager man dele eller hele den juridiske beslutningsproces og transformerer den til programsprog og algoritmer. Det udfordrer forvaltningsretten, fordi mange retlige konstruktioner slet ikke er gearet til det,” understreger Hanne Marie Motzfeldt.
Vi halter bagud
Lovgivningen skal overholdes, og hvis man digitaliserer uden at tænke juraen ind, kan det gå galt. Investeringskroner går spildt, og konsekvenserne for borgerne er store. Skats meget omdiskuterede it-inddrivelsessystem EFI er et eksempel på en offentlig it-skandale, der ikke må ske igen. Her havde man ikke tænkt de forvaltningsretlige regler ind, hvilket betød, at der systematisk blev truffet forkerte afgørelser.
Inden for privatretten er tendensen også, at arbejdet digitaliseres og automatiseres. Spørgsmålet er ikke længere, om software kan understøtte eller erstatte visse former for juridisk rådgivning, men snarere i hvor stort omfang digitaliseringen disrupter advokatbranchens forretningsmodeller.
Danmark halter langt bagud forsknings- og uddannelsesmæssigt. Norge og Sverige har stærke forskningsmiljøer og er langt fremme med at uddanne deres jurister til den digitale hverdag. CREDI samarbejder med universiteter i disse lande om forskning og erfaringsudveksling for hurtigere at nå op på niveau.
Det er ikke den eneste hjælp, som CREDI får ude fra. For den offentligretlige del af centret er der nedsat et Advisory Board bestående af DANSK IT, Kammeradvokaten, Digitaliseringsstyrelsen, Ankestyrelsen og Nævnenes Hus. Også de it-tekniske miljøer er gået med. Der er aftalt samarbejde med Alexandra Instituttet, og desuden deltager professor i datalogi ved IT-Universitet i København Thomas Hildebrandt, der arbejder med fremtidens digitale sagsbehandlingsløsninger.
Juristens nye kompetenceprofil
Disse eksterne parter skal bl.a. give input til, hvad fremtidens jurister skal kunne. CREDI arbejder foreløbig med tre fremtidige kompetenceprofiler: lovgivningsjuristen, den højt specialiserede jurist og som noget nyt digitaliseringsjuristen.
Vi er i gang med at udvikle en kompetenceprofil til den moderne, digitale jurist
”Vi er i gang med at udvikle en kompetenceprofil til den moderne, digitale jurist. De input, som vi har fået, fortæller os, at fremtidens jurister har en vis it-teknisk og organisatorisk indsigt foruden procesforståelse, og at de arbejder tværfagligt i team med bl.a. softwareudviklere, hvor de definerer de retlige krav til it-løsninger. Når de indgår i it-projekter, der skal nå i mål på kort tid, skal de kunne arbejde både agilt og i sprint. Vi lytter intenst til medlemmerne af vores Advisory Board. De er en helt uundværlig støtte og vidensressource,” fremhæver Hanne Marie Motzfeldt.
Værdierne skal med
Det nye forskningscenter har en bredere mission, for vores samfunds grundlæggende værdier skal med i digitaliseringen.
”Vores retssystem bygger på grundlæggende demokratiske og retsstatslige værdier. Jurister er og har altid været værdibærere. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får juristerne ned i maskinrummet, når vi opbygger det digitale samfund. Vi kan godt digitalisere uden at give køb på disse værdier, men det kræver digitale jurister,” fastslår Hanne Marie Motzfeldt.Vores retssystem bygger på grundlæggende demokratiske og retsstatslige værdier. Jurister er og har altid været værdibærere
De første forskningsaktiviteter er sat i gang, og CREDI forbereder lige nu ansøgninger til forskningsprojekterne ”DigiRet” om digitaliseringsklar lovning i Danmark og Norge og ”ForvaltIT” om udvikling af AI som sagsbehandlingsredskab. Desuden er der en lærebog om digital forvaltningsret på vej til brug på kandidatuddannelsen, der skrives i samarbejde med medarbejdere hos Kammeradvokaten, CORA – Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet og Folketingets Ombudsmand.
”Alle grundbøger, som forvaltningsjurister og advokater bruger, er skrevet til en analog verden. I dag skal jurister kunne tænke digitalt.”