/Marie%20Ventegodt%20web.jpg)
"Det, der karakteriserer samfundet, er tillid og sammenhængskraft, men hvis man begynder at kalde hinanden vederstyggeligheder eller på anden vis kritiserer hinanden, så er det ikke noget, der bidrager til tillid og sammenhængskraft i et samfund. Og det er som bekendt den lim, som binder os allesammen sammen. Ikke mindst i en globaliseret verden."
Sådan udtaler professor i filosofi Vincent Hendricks i en artikel fra TV2 Øst tilbage i januar. For tonen er hård på nettet. Faktisk er den blevet så hård, at hele befolkningsgrupper helt afholder sig fra at deltage i den demokratiske debat. Det viser en helt ny rapport Institut fra Menneskerettigheder, der i samarbejde med analyseinstituttet YouGov har spurgt mere end 3000 sociale mediebrugere om deres forhold til tonen på de sociale medier.
Rapportens konklusioner viser, at særligt mange kvinder og unge helt undlader at deltage i den offentlige debat på de sociale medier, fordi tonen er for hård. Samtidig viser rapporten at tonen ofte orkestreres af mænd, hvis kommentarer ofte er rettet direkte mod køn og politiske holdninger.
Rapportens konklusioner bekymrer jurist, ph.d. og ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt, der er en af hovedforfatterne bag rapporten. Hun ser det som et demokratisk problem, at tonen på de sociale medier direkte skævvrider den demografiske deltagelse i debatten.
De sociale medier spiller en kæmpe rolle i forhold til at være en platform for demokratisk debat. Men i spørgsmålet om ansvar er det meget følsomt grænseland
"De sociale medier spiller en kæmpe rolle i forhold til at være en platform for demokratisk debat. Men i spørgsmålet om ansvar er det meget følsomt grænseland, for vi vil jo heller ikke have, at de sociale medier fjerner indhold efter forgodtbefindende, så det er på kant med ytringsfriheden", siger hun til K-News og uddyber:
"Vi ser gerne, at man fra dansk side rejser flere prøvesager i relation til verbale krænkelser på de sociale medier. Det er vigtigt, at vi som samfund melder klart ud, at vi tager debatten online alvorligt, så de sociale medier ved, at de også kan stilles til ansvar. Det er stadig et helt nyt område det her for alle instanser, hvilket selvfølgelig gør det ekstra svært at balancere hensynene til ytringsfrihed, retssikkerhed og beskyttelse af udsatte grupper."
De sociale medier kan straffes for medvirken
I Danmark var der i perioden 2015-2017 28 sager ved domstolene, der omhandlede krænkende ytringer på de sociale medier. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det altid det enkelte menneskes ansvar at opføre sig ordentligt. Men i relation til rapportens konklusioner fastslår Maria Ventegodt ligeledes, at det er essentielt, at anklagemyndigheden også kigger på, hvordan de sociale medieplatforme kan stilles til ansvar. Her peger hun bl.a. på straffelovens §23 og e-handelslovens §16, stk. 1.
"Efter straffeloven kan man ifalde strafansvar, hvis man ikke selv udfører, men blot medvirker til en overtrædelse. Og det er jo tydeligt her, at effekten af din ytring potentielt bliver mangedoblet fordi den ligger på de sociale medieplatforme", siger Maria Ventegodt med henvisning til straffelovens §23, der siger at "Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes."
Hun mener desuden, at e-handelslovens §16 krav om 'notice & takedown' overtrædes af de sociale medier, der i flere omgange ikke fjerner ulovligt indhold, selv om medierne er opmærksomme på, at det er offentligt tilgængeligt. Og det er efter disse bestemmelser, at Institut for Menneskerettigheder gerne så, at Anklagemyndigheden tog sager op for at udfordre de sociale mediers ansvar for svækkelsen af den demokratiske debat.
"Vi anbefaler på den baggrund politi og den danske anklagemyndighed at rejse sager mod de sociale medier, så det kan blive klart, hvor grænserne for de sociale mediers ansvar går,” siger Maria Ventegodt.
En række anbefalinger
Med rapporten følger en række anbefalinger, der skal være med til at udligne forskellene i deltagelsen i den offentlige debat, mens der også er fokus på tonen og vores måde at kommunikere online.
"Vi har flere anbefalinger i rapporten, bl.a. at man arbejder med digital dannelse, men også at nyhedsmedierne, der ofte agerer værter og faciliterer en debat, i langt højere grad har nedskrevne retningslinjer for tonen", siger Maria Ventegodt.
Instituttets anbefalinger lyder derudover:
- At politi og anklagemyndighed sikrer en effektiv retshåndhævelse af det ansvar, som sociale medier har for det ulovlige brugergenererede indhold på deres platforme.
-At politi og anklagemyndighed sikrer en effektiv retshåndhævelse af det ansvar, som nyhedsmedier måtte have for det ulovlige brugergenererede indhold på deres sider på sociale medier.
- At nyhedsmedierne i højere grad udarbejder klare retningslinjer for brugerdebat på sociale medier. Disse retningslinjer bør formuleres og anvendes med respekt for den enkeltes ytringsfrihed.
- At nyhedsmedierne sørger for klageadgang for brugerne, og at nyhedsmediernes moderering af brugerdebat sker ud fra klare og transparente kriterier.
- At befolkningens digitale dannelse styrkes ved gennemførelse af en national handlingsplan for digital dannelse med fokus på forskellige aldersgrupper.