Dansk advokat sagsøger Facebook for 2,2 milliarder kroner

Billedet: Billede af Liza Lovdahl Gormsen samt udsnit af "Permission to serve outside jurisdiction" fra Competition Appeal Tribunal (UK) og af Shutterstock

”Hvis jeg vinder den her sag eller indgår et forlig, så betyder det, at Facebook reelt skal begynde at betale for folks data.”

Sådan siger advokat med speciale i konkurrenceret, Liza Lovdahl Gormsen, om den sag mod Facebook, hun også kalder unik.

Hun vil med søgsmålet fastslå, at der ikke er overensstemmelse mellem, hvad Facebook tjener på at høste sine brugeres data og så den værdi, den enkelte bruger får ud af at bruge det sociale medie.

Det kan jo sagtens gå hen og blive et langt større beløb i det øjeblik, retten beder Facebook at fremlægge de beviser, vi anmoder om

Da K-NEWS talte med Liza Lovdahl Gormsen, vidste hun endnu ikke, hvorvidt specialdomstolen, Competition Appeal Tribunal, hvor sagen er anlagt, ville give Liza Lovdahl Gormsen en såkaldt collective proceding order, som betyder, at hun kan gå videre med sagen som et gruppesøgsmål.

”Vi ville nok ikke være nået så langt, hvis sagen ikke havde ben at gå på. Så det ville være helt utænkeligt, hvis retten ikke gav os den her collective proceding order,” fortalte Liza Lovdahl Gormsen til K-NEWS tilbage i starten af marts.

I løbet af marts, efter vi talte med hende, har retten givet grønt lys.

Liza Lovdahl Gormsen anlagde søgsmålet i februar 2022, men hun har sammen med et team bestående af jurister, økonomer og PR-ansvarlige arbejdet på det i tre år. Søgsmålet er finansieret af Innsworth, en såkaldt litigation fund, og hvis Liza og hendes team vinder sagen, er det de 45 millioner brugere, som hun sagsøger på vegne af, der står først i køen til at få pengene.

Grunden til, at sagen er anlagt ved specialdomstolen, er, at det er en konkurrenceretlig sag, fordi den handler om en virksomhed, der er dominerende på et marked.

Baseret på Consumers Rights Act

Inden vi dykker nærmere ned i  gruppesøgsmålets kerne, så lad os runde baggrunden for, at det er muligt at anlægge den slags gruppesøgsmål i England.

”Man anlægger typisk et gruppesøgsmål, når der er et problem, som er grundlæggende i hele økonomien, og når det vedrører rigtig mange mennesker. Så giver det nemlig ikke rigtig længere økonomisk mening for den enkelte at anlægge en sag”, fortæller Liza Lovdahl Gormsen og uddyber, hvorfor gruppesøgsmålet mod Facebook vedrører perioden fra 2016 til 2019.

”Den 1. oktober 2015 trådte Consumer Rights Act 2015 i kraft, som banede vej for gruppesøgsmål i Storbritannien. Så der var simpelthen ikke en mulighed før for gruppesøgsmål. Grunden til, at det så er blevet perioden februar 2016 til december 2019 er, at der er en forældelsesperiode på seks år, og eftersom vi har anlagt søgsmålet her i februar 2022, så kunne vi ikke gå længere tilbage end februar 2016. Vi slutter perioden den 31. december 2019, fordi vi har en formodning om, at Facebook ændrede sine brugerbetingelser fra 1. januar 2020, hvor de gjorde det muligt for den enkelte bruger at træde ud og sige, at Facebook ikke længere må indhente data fra brugerens søgning på internettet.”

Liza Lovdahl Gormsen bruger ordet formodning, fordi det selv for hende har været uigennemskueligt at gennemlæse samtlige af Facebooks brugerbetingelser og sammenligne dem før og efter januar 2020.

Brugernes definition af Facebook-værdien

Hele baggrunden for gruppesøgsmålet er den førnævnte uoverensstemmelse mellem den værdi, Facebook tjener på brugernes data, og så den værdi, brugerne får fra Facebook for at afgive deres data. Facebook burde ifølge Liza Lovdahl Gormsen betale for den data, som de tager fra brugerne, men det gør de ikke.

”Man betaler godt nok ikke noget abonnement for at være på Facebook, men man betaler dog med sin data og sin tid og tilstedeværelse. Facebook har indsamlet folks data og brugt det som en del af deres forretningsstrategi, uden at brugerne har fået behørig betaling for det,” fortæller Liza Lovdahl Gormsen.

Hvordan man værdisætter det, som brugerne får ud af at anvende Facebook, er ikke helt ligetil. Liza Lovdahl Gormsen fortæller, at der der flere måder at gøre det på og henviser til erfaringer fra Tyskland.

”Vi har før foretaget en undersøgelse i Tyskland, hvor vi tog et repræsentativt udsnit af befolkningen og spurgte dem om, hvad de mente, deres tid og data var værd. Men der fandt vi ud af, at det er meget subjektivt, hvad man mener, ens data er værd."

Det subjektive ville hun og hendes team væk fra, og det bliver grebet an på anden vis nu. 

"I denne her sag bruger vi derfor en økonomisk model til at fastlægge et bestemt beløb, som er det samme for alle brugere,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

Det er åbenlyst for alle i dag, at Facebook har en forretningsmodel, hvor de tjener penge på personlige reklamer. Og det er personlig data fra deres brugere, de bruger til, at annoncører med markedsføring kan ramme mere præcist, end det nogensinde tidligere har været muligt i historien. 

Derfor er Facebook med deres forretning, som Liza Lovdahl Gormsen kort siger det, "afhængige af personlige data.”

For at finde ud af præcis hvor meget Facebook skylder de 45 millioner brugere, har Liza Lovdahl Gormsen og resten af hendes team udregnet, hvor meget Facebook har tjent på annoncemarkedet i perioden 1. februar 2016 til 31. december 2019.

Dette beløb bliver så sammenlignet med den værdiansættelse, som Liza Lovdahl Gormsen og hendes team er kommet frem til, at den enkelte brugers data var værd - en værdi der altså er højere, end den værdi brugeren har fået. Samlet set ender beløbet efter udregningerne på over 2 milliarder kroner, som brugerne ikke har fået i form af reel værdi. Altså ifølge den økonomiske model, der er udviklet op til udrulningen af denne sag.

Jeg synes heller ikke, at deres forretningsmodel er dårlig, jeg synes bare, at det bliver nødt til at være proportionalt

”2,2 milliarder kroner er minimumsbeløbet. Men det kan jo sagtens gå hen og blive et langt større beløb i det øjeblik, retten beder Facebook at fremlægge de beviser, vi anmoder retten om,” pointerer Liza Lovdahl Gormsen.

’Copy-paste’ til resten af verden

Ifølge Liza Lovdahl Gormsen sidder hun med en sag, som kan få stor betydning for Facebooks fremtidige forretningsmodel. Det skyldes, at sagen, hvis den vindes, vil kunne overføres til resten af verden, hvor andre også kan sagsøge Facebook for ikke at betale sine brugere "behørigt" for den data, de afgiver.

”Der har været ret meget fokus på den her sag fra resten af verden, for hvis vi er succesfulde, så er det bare en ’copy-paste’ til resten af verden. Én ting er at skulle betale for data i England, men hvis Facebook også skal betale for det i resten af verden, så kan det godt gå hen og blive rigtig dyrt for Facebook, og deres forretningsmodel vil nok ikke være lige så profitabel,” opsummerer Liza Lovdahl Gormsen og tilføjer, at Facebook i starten nægtede at tage imod stævningen.

”Men sådan er det jo herovre. Man stikker hovedet ned i sandet og lader som om, man ikke er der.”

Virksomheden accepterede dog stævningen - også inden hun fik det grønne lys fra den engelske specialdomstol - og Facebook har hyret det engelske advokatfirma Herbert Smith Freehills til at føre sagen.

”Det eneste Facebook reelt har sagt offentligt er, at de mener, at forbrugeren får en virkelig god service, som jo tilmed er ’gratis’, og at forbrugerne har givet meningsfuldt samtykke. Det var også det, vi havde regnet med, at de ville sige. Jeg er sikker på, at de vil prøve at skyde hver enkelt ting, vi hiver frem i retten, ned,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

K-NEWS: Hvad nu hvis Facebook går ud og samler fem millioner brugere, der siger, at de ikke har lyst til at være en del af søgsmålet?

”Det kunne de teoretisk set godt gøre. Facebook har nogle helt andre muligheder, end vi andre har, for at gå ud og decideret kontakte en stor del af de her 45 millioner brugere. Men vi har opbygget en hjemmeside, hvor brugerne har mulighed for at sige, at de ikke vil være en del af søgsmålet. Og eftersom jeg er blevet kontaktet af rigtig mange folk fra hele verden, som synes, at det er en rigtig god idé, så vil jeg tro, at vi har den offentlige mening på vores side. Især fordi Facebook er en ret skandaleramt virksomhed i øjeblikket,” fortæller Liza Lovdahl Gormsen.

Øje på det siden 2014

Der er flere grunde til, at Liza Lovdahl Gormsen har valgt at engagere sig, så meget som hun har, i at anlægge søgsmålet, men hun understreger, at hun først og fremmest er juridisk drevet.

”Jeg er uddannet inden for konkurrenceret, så jeg havde det redskab i min redskabsskuffe. Og den her sag falder fuldstændig inden for konkurrencerettens område, fordi det handler om, at vi har et misbrug af en dominerende stilling på markedet,”  siger hun og pointerer, at den datalovgivning, der allerede eksisterer, i hendes øjne ikke har nogen som helst form for bid.

Liza Lovdahl Gormsen fortæller, at det var tilbage i 2014, at hun for alvor begyndte at reflektere over data og forbrugerret i forhold til store globale virksomheder. Siden har hun skrevet bøger og artikler om konkurrenceret og især om store virksomheder, der misbruger deres dominerende plads på markedet. Hun har i USA arbejdet sammen med førende amerikanere på området, og - fortæller hun også til K-NEWS - hun har arbejdet for techgiganten Apple.

I dag arbejder hun blandt andet som rådgiver for det britiske finanstilsyn og for tænketanken British Institute of International and Comparative Law. Hun bliver jævnligt inviteret til både nationale og internationale konferencer om konkurrencelovgivning, herunder med emner som databeskyttelse, big data og ’privacy’ på dagsordenen. Så samlet set kan man også roligt konstatere, at hun har været aktiv i arbejdet med at styre techgiganternes forretningmodeller.

Liza Gormsen ved udemærket godt, at man på europæisk plan længe har talt om at ville regulere de store virksomheder. Men hun mener, at det fra politikernes side går for langsomt med at få noget ordentlig lovgivning på plads. Blandt andet derfor har hun anlagt søgsmålet.

Artiklen fortsætter efter dette dokumentudsnit.

Udsnit af den Permission to serve, som Liza Lovdahl Gormsen modtog medio marts

”Det her handler ikke om, at jeg har et eller andet horn i siden på Facebook. De har udviklet et produkt, som rigtig mange godt kan lide, og det initiativ synes jeg ikke er dårligt. Jeg synes heller ikke, at deres forretningsmodel er dårlig, jeg synes bare, at det bliver nødt til at være proportionalt. Det handler om, at Facebook må til at betale deres brugere for deres personlige data,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

Hvorfor Facebook?

Da K-NEWS spørger om, hvorfor det netop er Facebook, som Liza Lovdahl Gormsen har valgt at anlægge sag mod og ikke en af de andre store teknologivirksomheder, fortæller hun, at det er vigtigt skelne mellem de respektive virksomheders forretningsmodeller.

”Google og Facebook har meget ens forretningsmodeller, da de begge er afhængige af personlige data, mens eksempelvis Apple, Amazon og Microsoft har nogle helt andre forretningsmodeller. Det helt afgørende ved de sidstnævnte virksomheder er, at de udvikler og sælger ting på en måde, der ikke er lige så voldsomt, som det Facebook og Google gør. Forstået på den måde, at Google og Facebook er så afhængige af indhentning af personlige data."

Og, tilføjer hun.

"Grunden til, at jeg ikke gik efter Google er, at Europa-Kommissionen har været meget efter dem, mens Facebook ikke har fået lige så meget opmærksomhed. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lægge mit fokus på Facebook.”

Liza Lovdahl Gormsen pointerer også, at virksomheder som Apple, Amazon og Microsoft alle har haft stor succes med at udvikle et produkt eller yde en service, som mange gerne vil købe og bruge, og at der også har været en efterspørgsel efter produkterne fra forbrugernes side.

Forbrugerne har også idag større valgfrihed, og derfor har hun ikke så stort et problem med, at netop de virksomheder har vokset sig store.

Men når det kommer til Facebook, forholder det sig anderledes, mener hun og udpeger som det sidste et psykologisk element, der også spiller ind i vores - Facebookbrugernes - forhold til datahøsteren.

”Normalt i forretningslivet bliver man jo betalt for det, man leverer, og hvis ikke man bliver betalt, så stopper man med at levere. Men her kan brugerne ikke bare stoppe med at levere data. Rent psykologisk udnytter Facebook folks angst for at blive holdt uden for samfundet,” mener Liza Lovdahl Gormsen men tilføjer også, at det ikke er et argument, de bruger i sagen mod Facebook.