16/06/2018 -

DEBAT: Skal børn have adgang til juridisk kønsskifte?


På Folkemødet inviterede Amnesty til debat om, hvorvidt børn skal have ret til juridisk kønsskifte. For er et barn i stand til at træffe det valg, eller er det et brud på menneskerettighederne, hvis vi fortsat nægter dem muligheden?

Mille Ørsted


Der er to køn - mænd og kvinder, og den binære inddeling giver genklang overalt i vores samfund. Vi har kønsopdelte toiletter, vi har drenge- og pigefarver, vi har X’er og Y’er, og så har vi et CPR-nummer, som afslører vores køn. Sådan er det, og sådan har det altid været, men skal det forblive sådan? Det satte Amnesty og Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn spørgsmålstegn ved i dag på Folkemødet.

I erkendelsen af at det nok bliver svært i nær fremtid at omstøde ideen om to køn, så vil organisationerne ophæve aldersgrænsen for juridisk kønsskifte af hensyn til de børn og unge, som oplever akavede og ligefrem ydmygende situationer, fordi deres cpr-nummer ikke svarer til deres udseende eller selvopfattelse. Dertil strider aldersgrænsen for juridisk kønsskifte mod børnekonventionen, fortæller Helle Jacobsen, som er programleder for køn, kvinder og LGBTI hos Amnesty:

Ifølge børnekonventionen så må man ikke lægge restriktioner på børns identitetsudvikling

”Der skal ikke være nogen aldersgrænse for at skifte juridisk køn. Amnestys ’take’ på det her er meget jævnfør internationale menneskerettighedsstandarder, og ifølge børnekonventionen så må man ikke lægge restriktioner på børns identitetsudvikling.”

I Danmark skal man være 18 år for at skifte juridisk køn, hvilket er en langstrakt proces, som indebærer et halvt års tænkepause, således at det ikke er en forhastet beslutning. Ved juridisk kønsskifte ændrer man de sidste fire cifre i cpr-nummeret, hvilket ifølge Amnesty vil give transkønnede børn og unge større frihed til at leve som det køn, der svarer til deres identitet.

 

Det er ikke et valg

Selvom Amnestys telt i ’Camp Justice’ danner ramme om debatten, så er det ’Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn’, der har taget initiativet. Organisationen er stiftet af forældre til transkønnede børn og unge.

Michala Fog Hansen, Forperson for FSTB og bestyrelsesmedlem Helge Sune Nymand er begge forældre til transkønnede børn. Helge Sune Nymand fortalte indledende, at hans datter (biologisk køn - mand) i børnehavealderen vedholdende proklamerede: ”jeg er en pige”.

Nymand fortæller humoristisk om, hvordan han, som hvid og heteroseksuel mand, hvis selvforståelse og køn passer sammen, havde svært ved at sætte sig ind i følelsen af at være forkert placeret i sin biologiske krop og det stigma, der uomtvisteligt følger med, når man er anderledes.

Michala Fog Hansen, forperson for FSTB, der er uddannet psykolog og, fortalte om, hvordan hendes blot treårige datter (biologisk køn - mand) på et tidspunkt, havde kigget på hende og spurgt: ”mor, jeg er da en pige?”, og om hvordan hendes datter havde brudt grædende sammen ved den kringlede forklaring på køn. 

Fog Hansen fortalte en anekdote om en samtale mellem hendes datter og datterens ven Aske, hvor hendes datter med få ord beskriver følelsen af at være noget andet indeni.

”Du er jo en dreng, for du har jo en tissemand?
Det kan godt være, at du ikke kan se den, men inde bagved er der en tissekone.”

De fleste mennesker er ikke er vant til at forsvare sin identitetsfølelse, og derfor kan det virke en smule overdrevent, at nogle føler så stærkt for at få ændret fire numre i slutningen af CPR-nummeret, men transkønnede og transpolitisk talsperson for LGBTI, Linda Thor Pedersen, kunne hertil svare, at hun på tidspunkter i sit liv undgik situationer, hvor hun skulle vise sygesikringsbevis, fordi så skulle hun svare på, hvorfor hendes udseende ikke lever op til tallene på kortet.

Jeg prøvede at undgå lægebesøg, og skulle jeg have pakker, så fik jeg dem sendt til pakkeboksen, blot for at undgå de situationer, hvor jeg skulle forsvare min selvforståelse

”Jeg prøvede at undgå lægebesøg, og skulle jeg have pakker, så fik jeg dem sendt til pakkeboksen, blot for at undgå de situationer, hvor jeg skulle forsvare min selvforståelse”.

Linda Thor Pedersen understreger endvidere gennemtrængende, at hvis transkønnethed var et valg, så ville ingen vælge det.

 

Barnets tarv 

Selvom argumenterne for juridisk kønsskifte for børn og unge tilsyneladende er mange, så må man også anfægte om, hvorvidt børn er i stand til at træffe den beslutning, hvilket et af publikummerne gjorde opmærksom på ved at spørge, og det ikke er barnets tarv at beskytte dem fra at tage beslutninger, som de ikke er klar til at træffe.

”Man ved fra forskning, at børn har en meget klar ide om deres kønsidentitet allerede fra treårsalderen, og desuden er det jo ikke en irreversibel beslutning. Vi ved fra research i 2014 -en rapport om otte lande i Europa, hvor vi kiggede på adgangen til juridisk kønsskifte, og vi ved, at det medfører mere diskrimination, hvis man ikke kan få skiftet sit køn juridisk, og det kan være direkte krænkende”, siger Helle Jacobsen.

Amnesty mener, at muligheden for juridisk kønsskifte vil være en anerkendelse af transkønnedes børn og unges identitet. Det er vigtigt, fordi transkønnethed netop handler om identitet, og hvordan man oplever sig selv. I Norge og på Malta har transkønnede børn og unge allerede mulighed for at få juridisk kønsskifte.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak