/Digitaliserin.jpg)
Billedet: Screendump fra Nordisk Samarbejde fra konferencen. Samt screensdump fra rapporten, Digitalization at the courts.
Fire ud af syv. Det er den score Danmark har fået i en ny rapport, der undersøger, hvordan domstolenes digitalisering ser ud i de nordiske og baltiske lande.
På den måde placerer Danmark sig bag både Estland, Finland, Letland og Litauen, men foran resten af Norden i rapporten, Digitalization at the courts, der er forfattet af juraprofessor på Syddansk Universitet,Frederik Waage, og Hanne Marie Motzfeldt, juraprofessor på Københavns Universitet.
“I skarp kontrast til den overordnede digitalisering af den administrative sagshåndtering var retssale og domstole i mange år forbløffende upåvirkede af de generelle digitaliseringstrends. Den beskedne digitalisering af domstolene lader til at have været mere udtalt i de nordiske lande end hos deres modparter i de baltiske lande. I årene efter Sovjetunionens fald, greb Estland, Letland og Litauen en unik chance for at gøre digitalisering til en integreret del af udformningen af deres nyetablerede institutioner. De nordiske lande var naturligvis ikke i en position, hvor de kunne skabe nye institutioner fra bunden, da den digitale revolution begyndte.” siger Frederik Waage blandt andet på en konference i Tallinn, Estland, hvor rapporten blev fremlagt i begyndelsen af maj. Det skriver Nordisk Samarbejde.
Estland er mest digitalt
Et af hovedargumenterne for et mere digitalt domstolssystem i rapporten er, at sager ved domstolene håndteres mere effektivt i en digitaliseret verden. Dermed kan digitaliseringen være en sti mod både det at holde omkostningerne nede samt håndhæve strengere deadlines og i sidste ende øge retssikkerheden.
Og målet med rapporten er at skabe inspiration landene imellem og tjene som et overblik over, hvordan de forskellige lande klarer sig, når vi snakker digitalisering.
Helt i front ligger så Estland, der i mange år er blevet betegnet som et digitaliseret forbillede.
Rapporten tegner et billede af et Estland, der både er langt fremme i forhold til at bruge digitalt udstyr ved domstolene, men også i forhold til sagshåndteringsportaler.
Estland arbejder blandt andet lige nu med The e-File system, der er det mest omfattende af de undersøgte landes sagshåndteringsportaler. E-File-systemet gør det muligt for forskellige parter såvel som deres advokater at deltage elektronisk i blandt andet civilretssager, forvaltningssager og straffesager.
Kaidi Lippus, der er direktør for justitsministeriets domstoleafdeling i Estland, sagde ifølge Nordisk Samarbejde på konferencen, at udviklingen i Estland har været fyldt med forhindringer, og at de ikke er helt i mål endnu:
“Jeg er overbevist om, at digitalisering kan styrke retssikkerheden og er afgørende for at forbedre retssystemet og det juridiske samarbejde. Siden krigen i Europa blev indledt af Den Russiske Føderation den 24. februar, har jeg desuden betragtet digitaliseringen af den offentlige sektor som en sikkerhed og en forpligtelse, som staten har over for sine borgere,” sagde hun.
K-NEWS besøgte tilbage i 2019 Estland for at se nærmere på, hvordan de på den anden side af Østersøen har digitaliseret deres domstole og offentlige forvaltning.
I en tid med COVID-19
Rapporten er udarbejdet under pandemien og har også kigget nærmere på, hvordan COVID-19 har påvirket den digitale udvikling i de forskellige lande. Konklusionen i rapporten er, at der ikke som sådan er sket nogle større ændringer i slipstrømmen på pandemien.
Det eneste, der med sikkerhed kan siges at være en udløber af pandemien, er den stigende brug af blandt andet Teams, Zoom og andre digitale kommunikationskanaler, der kan tage de fysiske møder online. Også i forbindelse med retsmøder.
Det er forventningen fra forfatterne bag rapporten, at dette i hvert fald i nogen grad vil fortsætte i fremtiden.