/Poul%20Mollerup%20social.jpg)
Der skal flere juridiske ressourcer til centraladministrationen, og så bør flere embedsmænd have mulighed for et udvidet rettergangsmandat til førelse af sager for staten.
Sådan siger professor fra SDU Frederik Waage i en artikel, vi på K-News bragte torsdag. Forslaget henviser til et skrinlagt lovforslag fra 2018, der netop havde til formål at udvide adgangen for embedsmænd til at føre flere sager for staten. På den måde ville man, ifølge Frederik Waage, kunne komme mange af de fejl til livs, som har været omdrejningspunktet i mink-sagen og Støjbergs rolle i forbindelse med de omtalte barnebrude.
Hos Danske Advokater er man enig i Frederik Waages diagnosticering.
"Først og fremmest så er vi fuldstændig enige i, at der er behov for at styrke den juridiske faglighed i centraladministrationen. Der er sket et skred i de sidste mange år, hvor jurister har fået en mindre fremtrædende rolle generelt og blandt departementchefer, direktører osv. Så der er i den grad behov for at kigge nærmere på, hvordan man får flere juridiske kompetencer ind i centraladministrationen," siger administrerende direktør Paul Mollerup til K-News.
Har mistet respekten for den juridiske faglighed
Paul Mollerup hæfter sig særligt ved, at der i centraladministrationen er rigelig med adgang til juridisk information og sparring. Dér hvor han ser det største problem, lidt i tråd med Frederik Waage, er embedsværkets og politikernes fokus på konsulenter og særlige rådgivere og et mindre fokus på den juridiske faglighed.
"Jeg tror det handler om vægtning mellem juridiske regler og politiske mål, hvor vi har set en udvikling, hvor det virker, som om der er færre ansatte, der har kompetencer til og mulighed for at sige til, og hvor de juridiske argumenter derfor får mindre vægt i den offentlige sagsbehandling. Og så er der nok også generelt lidt mindre respekt for den juridiske faglighed i centraladministrationen og hos de politikere, der skal lytte til disse instanser."
Men der slutter enigheden også. For ifølge Danske Advokater er problemet ikke løst ved, at man giver et udvidet rettergangsmandat til embedsværket. Gør man det, frygter Paul Mollerup, at man risikerer at udvande tilliden til centraladministrationen.
"Hvis man ansætter medarbejdere til at føre sager for staten som deres hovedbeskæftigelse, så sammenblander man embedsmændenes rolle med at vejlede og rådgive borgere efter officialmaksimen, med det at de selv eller kollegaer skal føre sager mod de samme borgere ved domstolene, hvor sagerne føres efter den såkaldte forhandlingsmaksime. Det vil også som borger rykke ved oplevelsen af, at man har et trygt forhold mellem borger og stat, fordi man ikke længere vil opleve, at man har en uafhængig advokat, der kan vurdere om en sag skal føres eller ej. Den vurdering vil med Waages tanker blive foretaget af de samme embedsmænd i de samme styrelser og instanser, der kan have nogle særinteresser, som kan forplumre uafhængigheden", siger han til K-News.
I stedet ser han hellere, at man bringer flere juridiske fagligheder ind i administrationen.
"Vi skal have styrket den juridiske faglighed i staten – og det er svært at se en sådan ændring uden at se på antal af jurister og på strukturer. Og det er ikke løst ved, at de her jurister får lov til som hovedbeskæftigelse at føre retssager."