Contractbooks succes med at tiltrække markant kapital fremhæves af nyhedssitet Artificial Lawyer.
Da Contractbook, som er stiftet i 2017, i efteråret 2020 var blandt de fire finalister til Karnovs Nytænkerpris blev de beskrevet sådan her:
'Contractbook har på bare fem år sat strøm til nogle af de mest digitaliserbare dele af erhvervslivets juridiske arbejdsgange, og firmaet er et konkret eksempel på, hvordan legaltech-løsninger er ved at blive en integreret del af den juridiske verden. Contractbook nomineres for sin evne til at operationalisere de digitale muligheder i den juridiske verden og ikke mindst skabe grobund for automatiserede processer til gavn for rigtig mange både kunder og virksomheder.'
Penge til indmarch i USA
Til den omtale i forbindelse med prisen kan nu tilføjes at de samlet har sikret sig 43,6 mio dollar, og at den præstation fremhæves af Richard Troman, der står bag nyhedsbrevet Artificial Lawyer. Troman anses for at være en af de mest klartseende udi teknologiens muligheder i den juridiske branche.
De 185 mio kroner er smidt på bordet anført af investorer, der ser stort potenetiale på det amerikanske marked.
“Vi ser kontrakter som rygraden i enhver virksomhed [...] I forhold til vores konkurrenter, der sidder fast i outdatede teknologier, har vi en langt mere fremsynet og fremtidssikret løsning til virksomheder, der gerne vil arbejde mere data-drevent og automatiseret,” udtaler stifteren Niels Martin Brøchner i en pressemeddelse.
Og det er - står der ligeledes i pressemeddelsen - noget, som de amerikanske investorer har haft øje for.
Artificial Lawyer citerer John Curtius, Partner i Tiger Global, der har ført an i den seneste investering:
"We see Contractbook as the bridge between a manual present and an automated future, a truly visionary company for the future of contracts. We are excited to partner up with them to conquer the US market."
Det endelige oprør mod PDF'en
Contractbook har tidligere forklaret sit produkt som en platform, der dækker en kontrakts fulde livscyklus, hvor de kan automatisere hver eneste skridt hen ad vejen. De kaldet det et 'all-in-one contract flow' og påpeger at underskrivning af en kontrakt ikke er afslutningen på forretningens værdi.
Til Artificial Lawyer har Niels Martin Brøchner tidligere uddybet det med en formulering om at 99% af værdien fra en kontrakt kommer 'post-signature'.
"Vi revolutionerer de eksisterende onlinesystemer til kontraktsignering ved at skabe morgendagens kontrakt management platform og ved at vise at simple PDF'er en hindring for det effektive arbejdsmiljøe vi leverer i idag".
Ovenstående er oversat fra engelsk. Den originale tekst hos Artificial Lawyer kan læses HER.