Dansk Industri: Ny kønsbalancelov er overflødig

Billede: Underdirektør i DI ser den nye kønsbalancelov som et resultat af dansk overimplementering (Credit: PR)

Diskussionen om et kønsbalancedirektiv startede i 2012, men det tog 10 år for politikkerne i EU at blive enige om et endeligt direktiv i 2022. Et direktiv, der skal sikre en højere grad af ligestilling mellem kønnene i bestyrelseslokalerne hos Europas største virksomheder.

Direktivet har nu udmøntet sig i kønsbalanceloven, der trådte i kraft 1. januar 2025, og som blandt andet slår fast, at virksomheder med mere end 250 medarbejder og som omsætter for mere end 50 millioner euro skal sætte konkrete mål for, hvordan de opnår en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, svarende til at andelen af det underrepræsenterede køn udgør mindst 40% af bestyrelsesposterne.

Den nye lov har dog ikke levet længe før den møder kritik hos Dansk Industri (DI), der som brancheorganisation repræsenterer størstedelen af de knap 40 danske virksomheder, der reelt er omfattet af loven. Ifølge underdirektør i DI Mikkel Haarder er den nye lov udtryk for endnu et eksempel på dansk overimplementering af EU-lovgivning, der skaber mere kompleksitet og bureaukrati for virksomhederne, frem for at løse et problem.

”Min umiddelbare tanke er, at den her lov er skruet forkert sammen, fordi den angår virksomheder der stort set er i mål. Alt det vi har været enige om i Danmark i forhold til at kæmpe for en undtagelsesbestemmelse, det vælger man at se bort fra. Så en mærkelig proces og et mærkeligt resultat,” siger han til K-NEWS.

Han peger på, at der for landets største virksomheder nemlig allerede er en udvikling i gang, hvor særligt kvinder får mere og mere plads i bestyrelseslokalerne. Og derfor mener Haarder, at Danmark i stedet skulle have benyttet sig af den undtagelsesbestemmelse, der ligger i direktivet. En bestemmelse der fritager store virksomheder, der allerede er reguleret med lovmæssige krav om opstilling af måltal for ligelig kønsfordeling. Og som er en undtagelse som man har benyttet sig af ved implementeringen af direktivet i blandt andet Sverige og Tyskland.

”Jeg synes, man skulle have brugt den undtagelsesbestemmelse. De virksomheder der nu er omfattet, som er 30-40 store virksomheder, de bliver omfattet af nogle regler, som ikke var nødvendige, da de dels opfylder kriteriet for undtagelsesbestemmelsen, fordi de har over 30% kvinder i bestyrelseslokalerne, og dels er meget tæt på målet om mindst 40% kvinder i bestyrelserne,” siger han og uddyber, at mange af de store danske virksomheder af egen kraft har lavet konkrete og ambitiøse måltal for øget diversitet i bestyrelseslokalerne.

Samtidig er den nye kønsbalancelov et udtryk for endnu en lov, der er vedtaget uden skelen til, hvad der ellers er af lovgivning på området, lyder det fra Mikkel Haarder. I selskabslovens §139c står der allerede anført, at selvsamme aktieselskaber, som kønsbalanceloven omfatter, er pålagt at opstille måltal for ligelig fordeling af køn i det øverste ledelsesorgan på samme måde som den nye lov.

”Loven pålægger jo virksomhederne yderligere bureaukrati, da de er dækket af ind af selskabsloven. Jeg forstår godt hensigten – men tallene siger, at loven ikke er nødvendig i Danmark, og når man gør det alligevel, så pålægger man virksomhederne overflødigt bureaukrati.”

Helt konkret siger den nye kønsbalancelov, at:  ”Aktieselskaber, der ikke har en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan senest den 30. juni 2026 eller efter valg til det øverste ledelsesorgan, skal fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.” Det øverste ledelsesorgan forstået her som bestyrelsen i de virksomheder, der har en sådan. Det betyder også, at virksomhederne skal sikre, at der retningslinjer for valg af kandidater herunder sikre en proces for, at det er muligt at vælge de rette kandidater af begge køn for at opnå målsætningerne.

Jeg noterede mig, at der var mange tal i spil, når det kom til behandlingen i Folketinget. Og det var altså langt fra alle tal, der havde med de omfattede virksomheder og bestyrelser at gøre

Desuden kræver loven, at hvis vurderingen af kandidaterne er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer, gives fortrinsstilling til kandidaten af det underrepræsenterede køn.

Den mudrede politiske proces

Det er dog ikke kun den endelig lov, der får en hård medfart. Også den politiske proces i forbindelse med behandlingen af lovforslaget i Folketinget får tæt på dumpekarakter.

Det var socialdemokratiets medlem af erhvervsudvalget Birgitte Vind, der lagde for under førstebehandlingen af lovforslaget i Folketingssalen den 12. november 2024. Herefter fulgte en næsten to timer lang slagveksling mellem regeringen og oppositionen. Indholdet af den lange debat var et godt stykke fra den egentlige lov, da det mere blev beskyldninger fra begge sider af det politiske spektrum om manglende viden hos modparten om, hvordan det er at drive virksomhed, ligesom der også fløj med beskyldninger om manglende repræsentation af kvinder i partiernes egne folketingsgrupper.

For eksempel udtalte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt:

“Hvad er der egentlig galt med, at en succesfuld virksomhedsejer ønsker at favorisere mænd? Hvornår er det sådan rent mentalt blevet til en forbrydelse? Nu er for eksempel min kæreste fjerde generation i en virksomhed, hun er direktør i den pågældende virksomhed på Dyrehavsbakken. Der kan det være meget praktisk, når man skal styre radiobiler, rodeobiler og så videre, at det er folk, der kan tage et par knubs og sådan nogle ting. Jeg forstår, at hvis hun kun ansætter drenge, er hun sådan en kriminel,” som kommentar til et indlæg fra SF’s Lisbeth Bech Nielsen, der netop havde kritiserede Dansk Folkeparti for ikke at have en rimelig repræsentation af kvinder i Folketingsgruppen.

Debattens indhold og den megen snak uden om lovens kerne frustrerer Mikkel Haarder, der havde ønsket, at man fra politisk side havde forholdt sig mere til realiteterne. Det er ifølge ham svært at se ud af debatten, at det skulle handle om bestyrelser i store danske virksomheder.

”Jeg synes i et vist omfang, at man har talt forbi hinanden. Det her direktiv angår en række virksomheder, som er karakteriseret ved at være kommet rigtig langt. Og det har ikke været særlig tydeligt i debatten. Den har handlet om alt mulig andet, og det skaber altså forvirring. Og derfor skulle vi have haft den undtagelsesbestemmelse. Men den får man slet ikke italesat ved behandlingen, og det gør processen underlig,” siger han og uddyber:

”Jeg noterede mig, at der var mange tal i spil, når det kom til behandlingen i Folketinget. Og det var altså langt fra alle tal, der havde med de omfattede virksomheder og bestyrelser at gøre.”

 Samtidig er der ordlyden i den endelige lov. I det endelig udkast til loven, som blev sendt i høring lyder §2, der omhandler, hvem der er omfattet af loven således:

“Loven finder anvendelse på aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, og som har 250 eller flere medarbejdere og en årlig omsætning over 50 mio. euro eller en årlig samlet balance over 43 mio. euro.”

I den endelige lov lyder ordlyden dog således:

“Loven finder anvendelse for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, bortset fra selskaber med færre end 250 medarbejdere, og som i et regnskabsår ikke overskrider en årlig omsætning på 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på 43 mio. euro.”

Ifølge Erhvervsstyrelsen, der sendte udkastet i høring, og som har formuleret den endelige lovtekst lyder det, at det var nødvendigt at formulere teksten på en måde, der lå i tråd med direktivteksten. Men ifølge Mikkel Haarder er det her et eksempel på den unødige kompleksitet, som skrives ind i dansk lovgivning, og som gør det hele lidt sværere at være i for danske virksomheder.

”Det simple budskab er, at der er en undtagelsesbestemmelse, som vi lever op til, men som vi ikke vil bruge. Så det at komplicere sagen er tillokkende – jeg skal ikke motivforske, men sagen er meget enkel, og man er endt med at være meget kompleks. Og det er en skam.”