Danmarks klimanøl kan være brud på menneskerettighederne

Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Sådan står der i art. 2 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark og en lang række andre europæiske lande tiltrådte i årene efter Anden Verdenskrig.

Men den rettighed er begyndt at smuldre flere steder på grund af klimaforandringerne. De sydeuropæiske lande har de sidste år oplevet massive hedebølger, der har haft store konsekvenser for landenes borgere, og i Portugal betød en række store skovbrande i sommeren 2017, at 120 mennesker mistede livet.

Det har nu fået en gruppe børn og unge til at indbringe en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor de anklager Danmark og 32 andre lande for at være alt for langsomme med at handle på klimaudfordringen og dermed true deres konventionssikrede menneskerettigheder.

De seks unge fremhæver, at de mærker følgevirkningerne af klimaforandringer, især fra stigende temperaturer, tørke og skovbrande. Klimaforandringernes effekter vil også have betydning for deres fremtidige børn. Klagerne har allerede oplevet faldende energiniveau, søvnproblemer og begrænsning i deres muligheder for at opholde sig udendøre, herunder træne udenfor, på grund af hedebølgerne de seneste år, skriver Institut for Menneskerettigheder.

Sagen er den første af sin art hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men langt fra den første klimasag i Europa. I Holland afgjorde en national domstol i 2019, at landet ikke havde gjort nok for at mindske CO₂-aftrykket, og pålagde dermed regeringen at handle ved lov. 

Og i Storbritannien besluttede den britiske appelret, at et nyt byggeri ved Heathrow-lufthavn ville være alt for klimabelastende - en afgørelse som eksperter pegede på ville kunne banen vejen for endnu flere klimasager mod virksomheder.

K-News har forsøgt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen, som dog ikke har lyst til at kommentere sagen.

Sagen skal nu behandles af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ifølge Institut for Menneskerettigheder har sagen dog svære arbejdsbetingelser fra start, bl.a. fordi praksis er, at klagere først skal have behandlet deres sag hos de nationale domstole, før Menneskerettighedsdomstolen kan tage en sag op. Denne sag har ikke været behandlet ved eksempelvis danske domstole.