/Kristian%20Lauta%20web.jpeg)
Som de første har Djøfs Corona Task Force analyseret, hvordan de danske myndigheder har skruet på danskernes frihedsrettigheder sammenlignet med de andre europæiske lande.
Og konklusionerne er tvetydige. På den ene side roses Danmark for sin hurtige indsats, der har været utrolig effektiv og også proportional i forhold til coronasmittens tag i befolkningen. Men når man kigger lidt længere frem i regeringens indsats, så står det klart, at Danmark har været for længe om at slippe grebet om befolkningen, bl.a. i forhold til forsamlingsforbud og udgangsforbud.
Det skriver Djøf i en pressemeddelelse.
Konklusionerne fra den seneste analyse kan sammenfattes således:
Konklusion 1) Danmarks indsats var effektiv og proportional fra begyndelsen. Blandt andet fordi der hurtigt og effektivt blev sat initiativer i gang, som efter alt at dømme bidrog væsentligt til at stoppe smittespredningen. Samtidig var der opmærksomhed på proportionalitet i indsatsen i forhold til borgernes frihed.
Konklusion 2) Der var for lidt plads til konkrete skøn. Andre europæiske lande gav på flere områder bedre plads til individuelle løsninger og regionale eller lokale undtagelser end Danmark. Det gjaldt eksempelvis for plejehjemmene i Berlin, hvor man, så længe smitten ikke var udbredt, gav mulighed for korte daglige besøg på plejehjemmene af hensyn til de ældres mentale sundhed. I Danmark var alle plejehjem underlagt et restriktivt besøgsforbud, som kunne opfattes som et unødigt omfattende indgreb i retten til bevægelsesfrihed samt retten til familie- og privatliv.
Konklusion 3) Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark været længere tid om at lempe restriktionerne. Og i takt med at en krises karakter og omfang bliver kendt, skal individuelle friheder og forskelle veje tungere end et hensyn til offentlig sikkerhed og sundhed baseret på ubekendte og forsigtighed.
"Danmark startede stærkt, set fra et menneskeretligt synspunkt. Vi var blandt de lande i Europa, der formåede at tilgodese frihedsrettighederne mest i marts - men som månederne gik, var vi måske lidt for længe om at slippe grebet. Det lader i hvert fald til, når vi kigger ud over Europa, at vores naboer var hurtigere til at give friheden tilbage. I juli lå vi fx helt i bunden iht. vores undersøgelse," siger Kristian Lauta, professor på Københavns Universitet og ekspert i katastroferet, international ret og menneskerettigheder, og talsperson på Djøfs Corona Task Forces første brief.
"Særligt vores mest sårbare medborgere har lidt under begrænsninger i friheden i starten af coronakrisen. De ældre, der blev frataget muligheden for besøg, var en gruppe man, fra et menneskeretligt synspunkt, godt kunne have ønsket blev omfattet af flere konkrete skøn og mindre indgribende foranstaltninger. Det bør vi lære af fremadrettet."