Skat vinder i ni ud af ti skattesager anlagt ved de danske domstole.
Det kan Berlingske i dag fortælle på baggrund af de seneste tal fra Skatteforvaltningen, der altså viser en klar overvægt i antallet af sager, som falder ud til skattemyndighedernes fordel.
Men tager du til EU-domstolen er medholdsprocenten for skatteydere 50%. Mere om det lige om lidt.
For det er bekymrende, at der er så stor uligevægt mellem myndighederne og skatteyderne i skattesager ved de danske domstole, mener formanden for Advokatsamfundets skatteudvalg Christian Bachmann.
"Det er dygtige advokater, der møder i retterne for både skatteborgerne og Skatteministeriet, men det er, som om retlig tvivl eller bevismæssig tvivl ikke kommer skatteyderne til gode. Og uklar lovgivning falder ofte ud til skattemyndighedernes fordel. Domstolene kunne godt gå langt mere kritisk til skattemyndighederne,« siger Christian Bachmann til Berlingske.
Vi skal til EU
Nogle skattesager når hele vejen til EU-domstolen, hvor dele af eller hele sagen forelægges som præjudicielt spørgsmål. I en rapport fra skatteekspert Mette Juhl, som blev udarbejdet for Justitia i 2017, konkluderes det, at medholdsprocenten er hele 50% for de skattesager, der anlægges ved EU-domstolen som præjudicielt spørgsmål.
Men at føre en sag videre til EU-domstolen er ikke lige til. For det betyder, at sagsbehandlingstiden bliver længere og dermed også dyrere. Og den kan faktisk risikere at blive så dyr, at det bedre kan betale sig helt droppe det, udtalte skatteadvokat hos KPMG Law Stine Andersen tilbage i fagmagasinet Taxo 1/2019:
“I den situation, hvor Skatteministeriet tager din vundne sag til domstolene, og det drejer sig om en kompleks eller principiel sag, og måske en sag, der også skal forelægges EU-Domstolen, kan det tage flere år, inden sagen er endeligt afgjort ved dom. Her kan renteeksponeringen sætte virksomheden i den situation, at den simpelthen ikke har råd til at følge sin sag til dørs, selv om medholdschancen vurderes at være stor, fordi det potentielle rentekrav overstiger virksomhedens betalingsevne.”
Og det kan i sidste ende betyde, at man som skatteyder kan være nødt til at tabe sin sag.
Hellere betale 20 millioner nu end at risikere at betale 150 – for det kan være, man ikke har råd til det om x antal år.
“Hellere betale 20 millioner nu end at risikere at betale 150 – for det kan være, man ikke har råd til det om x antal år."
Der er da også forsvindende få danske skattesager, der finder vej til EU-domstolen. I perioden 2011-2018 blev der anlagt blot 20 skattesager ved EU-domstolen - ud af 2543 skattesager anlagt ved de danske domstole. Ser man tallet 20 i forhold til det samlede antal danske sager anlagt for EU-domstolen i samme periode svarer det dog til 33%, viser en optælling, som Taxo lavede tilbage i august 2020.
En længe velkendt problematik
Det er dog langt fra første gang, at forholdet mellem skatteydere og skattemyndigheder er til debat. Allerede i 2014 udarbejdede skatteadvokat Lida Hulgaard en analyse, der pegede på, at skatteyderne blot fik medhold i 15% af sagerne.
I en artikel fra SR-Skat påpeger Jan Guldmand Hansen, at der er flere eksempler på, at skatteydere er gået uden om systemet og har indbragt civile søgsmål for en lavere retsinstans, f.eks. en lokal byret i et EU-land, som så her har forelagt spørgsmålet på ny for EU-Domstolen. For eksempel i en sag fra Portugal, hvor en gruppe ansatte i en luftfartsvirksomhed simultant blev afskediget, da den gren af firmaet, som de var ansat i, blev opløst. Kort tid efter begyndte moderselskabet at genoptage flyvninger med underfirmaets fly, og de hyrede nye medarbejdere på ny. De afskedigede medarbejdere mente, at de havde pligt til at blive ansat på ny, men det afviste sidsteinstansretten i Portugal, og det fik gruppen til at gå uden om sidsteinstansretten og starte på ny. Men det kræver enorme ressourcer, og det kan betyde en svækket retssikkerhed på skatteområdet, hvis de nationale retter er tilbageholdende med at forelægge disse spørgsmål for EU-Domstolen.