Billedet: Astrid Elkjær (tv.) og screenshot fra Rigsarkivet med billede af Bodil Begtrup (th.).
Kort efter anden verdenskrig blev menneskerettighedskonventionen udarbejdet. I udkastet til erklæringen stod der, at menneskerettighederne skulle gælde for alle mænd.
Det fik en dansker dog ændret på, så formuleringen kom til at inkludere alle.
I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag sætter vi fokus på den specifikke dansker, der, udover at hun i 1948 fik sørget for at inkludere alle mennesker i erklæringen, også havde stor indflydelse på opbygningen af velfærdsstaten i 40’erne og 50’erne herhjemme.
”Bodil Begtrup var nok en af de kvinder, som har sat størst aftryk både herhjemme i form af de aftryk hun har sat på velfærdsstaten, men også internationalt, især i forbindelse med vedtagelsen af FN's menneskerettighedsdeklaration, hvor hun fik kvinders rettigheder placeret ret centralt i den her nye verdensorganisation.”
Sådan siger historiker og Bodil Begtrup-ekspert Astrid Elkjær, der i denne uges afsnit af Magtens Tredeling, fortæller om Bodil Begtrup – både om meget af den indflydelse, hun har haft på udformningen af det samfund, vi kender i dag. Men også om det menneske, Bodil Begtrup var.
Hun fortæller blandt andet om Bodil Begtrups arbejde som ambassadør, hvor hun var udsendt for Danmark til både Island, Schweitz og Portugal.
“Hendes store styrke var relationsarbejde. Hun var den første, der brugte informal diplomacy af de danske ambassadører,” siger Astrid Elkjær blandt andet og uddyber, at denne form for diplomati gik ud på at skabe personlige relationer til de folk, hun arbejdede med og fik indflydelse den vej.
Hendes styrke i relationsarbejdet brugte hun både i sit arbejde som ambassadør, men hun brugte det også i sit arbejde i FN. Bodil Begtrup var nemlig ikke en, der råbte højt eller fyldte. Men hun var god til det, Astrid Elkjær beskriver som korridorarbejde, altså relationerne og aftalerne, der blev lavet rundt omkring i korridorerne.
En kvinde i en mandeverden
Noget af det, Astrid Elkjær specielt lægger vægt på i sin beskrivelse af Bodil Begtrups personlighed, er den humor, hun gik igennem tilværelsen med.
“Hun har også en sjov underspillet humor. Og jeg tror måske også tit, at den brugte hun til at klare sig i nogle mandsdominerede forummer, hvor det måske ikke altid var særligt velanset, at der var en kvinde, der gjorde sig gældende, og så at hun havde den her lidt underspillede og lidt afvæbnende humor,” siger Astrid Elkjær, og kommer i afsnittet af Magtens Tredeling med flere eksempler på, hvordan Bodil Begtrup var en humoristisk kvinde.
Udover humor beskriver Astrid Elkjær også Bodil Begtrup, som en kvinde, der ikke var bange for at sige nej.
“Hun var et tidligt eksempel på en kvindelig no-club, altså et nej til ikke-meriterende arbejde,” siger Astrid Elkjær og fortæller om en episode, hvor Bodil Begtrup afviste at lave kaffe og skrive referat til et møde i en studenterforening, hvor hun sad som den eneste kvinde, da en professor spurgte.
“Hun beskriver hvordan, at først spurgte han (professoren red.), om hun ikke kunne gå ud og lave kaffe, altså til mødet, fordi hun var den eneste kvinde i rummet. Så sagde hun; jeg har aldrig kunnet finde ud af at lave kaffe. Det kan jeg ikke. Så spurgte han, om hun ikke kunne finde ud af at tage referat. nej, amen, det kunne hun heller ikke, for hun havde aldrig lært at skrive på maskine. Men hvad hun gerne ville, det var, at hun gerne ville være foreningens repræsentation til det kommen studentermøde i Genéve om verdenssituationen,” fortæller Astrid Elkjær.
Om det lykkedes Bodil Begtrup af blive den omtalte forenings repræsentation til studentermødet i Genéve, det og meget andet kan du høre i denne uges episode af Magtens Tredeling.