BLOG: Det skjulte seksuelle overgreb

Dette blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Lad os slå fast, at der kan være forskellige årsager til, at man ikke har lyst til at bruge kondom under sex, og at man aftaler på forhånd eller undervejs at have penetrationssex uden kondom. Det skal naturligvis ikke kriminaliseres. Vi ønsker absolut heller ikke at kriminalisere ofte forekommende hændelser såsom, hvis kondomet springer eller uforskyldt falder af under samleje – det er oftest en risiko alle parter kender til og frivilligt indvilliger i.

Kriminalisering af stealthing handler om manglende samtykke. Det handler om den situation, hvor personen, som har eller skal have kondomet på, snyder partneren ved at lade, som om kondomet er på, men enten aldrig har taget det på eller tager det af undervejs i samlejet – uden at fortælle om det/aftale det.

I Danmark er stealthing ikke kriminaliseret, men hvis en person samtykker til sex under forudsætning af, at der bruges kondom, hvorefter dette viser sig ikke at have været tilfældet, bliver personen offer for en handling med potentielt store konsekvenser, både fysisk og psykisk.

Det er disse konsekvenser, der gør, at vi i Everyday Sexism Project Danmark (ESPD) foreslår en kriminalisering. Vi mener ganske enkelt, at det er et overgreb.

Omfang og kriminalisering i andre lande

Så vidt vi kan se, findes der ingen undersøgelser af omfanget af stealthing på befolkningsniveau i nogen lande, heller ikke Danmark. Derfor kender vi reelt ikke omfanget af problemet. Vi kan dog konstatere, at hver gang vi laver opslag om problematikken fx på sociale medier, får vi mange reaktioner og oplevelser ind. Den eneste undersøgelse, der tilsyneladende findes med fokus på stealthing er fra en australsk sundhedsklinik i 2018. Den viser, at ud af cirka 1000 kvinder og cirka 1000 mænd, der havde sex med mænd, havde 32 % af kvinderne og 19 % af mændene oplevet stealthing.

Fra en undersøgelse foretaget af jurist Alexandra Brodsky ved vi desuden, at der findes online-fællesskaber for mænd, hvor de diskuterer, deler erfaringer med og ”lærer” hinanden, hvordan man fjerner kondomet under samleje, så partneren ikke opdager det. På andre fora, hvor der for eksempel deles anmeldelser af sexarbejdere, ses disse diskussioner også, hvilket stemmer overens med den australske undersøgelse, som konstaterede at mange sexarbejdere har oplevet stealthing. Brodskys undersøgelse viste endvidere, at der findes (i hvert fald nogle) mænd, som ser den overlagte fjernelse af kondom under sex som en form for magtudøvelse; med andre ord mener disse mænd, at de har ret til at snyde deres partner i en seksuel relation .

I flere andre lande har man allerede kriminaliseret stealthing, og i New Zealand er der faldet dom for voldtægt på grund af stealthing. I UK er der ikke lovgivningen, men retspraksis, der fastslår, at fjernelse af kondom uden samtykke er voldtægt. I Tyskland har der også været en dom for overgreb på grund af stealthing, ligesom en mand der prikkede hul i et kondom i Canada er dømt for overgreb. I Australien vedtog man i 2021, at stealthing i ACT (Australian Capital Territory) er ulovligt efter strafferetten, mens man i Californien, USA, i 2021 vedtog, at det var ulovligt ifølge civilkodeks (og der kræves altså et privat søgsmål for at dømme).

Stealthing har konsekvenser

Både det at lyve om brugen af kondom og at fjerne kondom under sex er lig med en forhøjet risiko for at videregive sygdomme og/eller gøre sin partner gravid. I Everyday Sexism Project Danmark har vi modtaget oplevelser, der handler om netop disse risici – og følgerne. Vi har hørt fra kvinder, der har følt sig tvunget til at købe en fortrydelsespille dagen derpå (og udover at skulle dække udgiften, har nogle efterfølgende fået det rigtig skidt af behandlingen). Vi har hørt fra kvinder, der har fået sygdomme og foretaget abort – i ét tilfælde blev personen steril som følge af stealthing. Vi har også modtaget oplevelser fra enkelte mænd.

Konsekvenserne fysisk har været forskellige. Fælles for dem er dog, at de udover den reelle frygt for påførelse af sygdom og graviditet har følt oplevelsen som et overgreb på deres krop og autonomi. En følelse, der bakkes op af jurist Alexandra Brodskys artikel i Colombia Journal of Gender and Law fra 2017, hvor hun skriver om stealthing i en juridisk kontekst.

”non-consentual condom removal [] exposes victims to physical risks of pregnancy and disease and, interviews make clear, is experienced by many as a grave violation of dignity and autonomy.”

Det er denne artikel, der også i en juridisk kontekst introducerer idéen om, at stealthing kan forstås som en måde, hvorpå samtykkende sex bliver til ikke-samtykkende – og dermed skal forstås som overgreb.

I Danmark nævner en ny undersøgelse med titlen ”Mod en nuanceret forståelse af seksualiserede overgreb” også stealthing som et seksualiseret overgreb .

Menneskerettigheder, samtykke og seksuel selvbestemmelsesret

Retten til egen krop er en grundlæggende menneskeret.

Herunder er den seksuelle selvbestemmelsesret specifikt nævnt i forhold til dansk lovgivning om kriminalisering af seksualiserede overgreb.

I dansk ret er kriminalisering af stealthing diskuteret i juridisk kontekst ved arbejdet med en samtykkebaseret (i oplægget en frivillighedsbaseret) voldtægtslovgivning.

Fra Straffelovrådets betænkning 1574 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse:
”….Er der tale om tilsnigelse af samleje med en person, som forveksler gerningsmanden med en anden, vil forholdet.. kunne være strafbart efter straffelovens § 221.
Et hermed beslægtet tilfælde kan forekomme, hvor den ene part betinger samlejet af, at den anden part bruger præventionsmidler, f.eks. at en kvinde anvender p-piller eller pessar, eller at en mand anvender kondom, og hvor dette enten er urigtigt, eller hvor præventionsmidlet før eller under samlejet bevidst beskadiges eller tages af. En mands aftagning af kondomet under samlejet uden den anden parts vidende, ofte umiddelbart før manden får udløsning, kendes under begrebet ”stealthing”. Selv om en part under disse omstændigheder kan opfatte samlejet – der for parten viste sig at være ubeskyttet og opnået ’svigagtigt’ – som krænkende, vil det efter Straffelovrådets flertals opfattelse være forkert at betragte dette som voldtægt og henføre det under straffelovens § 216, da selve den seksuelle handling var frivillig. Hvis forhold af denne karakter ønskes gjort strafbare, bør det derfor ske ved en særskilt bestemmelse, sådan som det f.eks. er tilfældet ved straffelovens § 221 om samleje ved tilsnigelse.” side 163 – 164

Og videre: ”Endelig er det vigtigt, at den part, der frivilligt indlader sig i en seksuel aktivitet med en anden person, ikke derved har samtykket i alle former for seksuel aktivitet” side 169

Når vi hos Everyday Sexism Project Danmark mener at ”stealthing” burde kategoriseres som et overgreb, er det netop som et led i beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret – retten til egen krop.

Det er den intentionelle snyd, der er centrum for overgrebet ved stealthing – det er også derfor det føles som et overgreb. Det er det samme efter straffelovens § 221.

Efter straffelovens § 221 ”straffes den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden, med fængsel indtil 4 år”.

Som Straffelovrådet bemærker, er denne snyd ikke nødvendigvis udtryk for, at samlejet var ufrivilligt eller gennemført uden samtykke. Det strafværdige ligger således udelukkende i, at det kan betragtes som et overgreb, fordi den forurettede ikke kan antages at ville have sagt ja, hvis vedkommende ikke havde troet, at samlejet foregik med en bestemt person.

Efter ESPDs opfattelse er det mindst lige så strafværdigt at fortælle en person, at man bruger kondom, hvorefter man undlader eller fjerner kondomet, idet brugen af kondom er forudsætningen for, at den anden part har samtykket til samlejet. Det at man har indladt sig på en bestemt form for seksuel aktivitet indebærer nemlig som forarbejderne siger, ikke at man derved har indvilliget i alle former for seksuel aktivitet.

Fare for liv og førlighed

Stealthing handler specifikt om overlagt at udsætte sin partners krop for sygdom og/eller uønsket graviditet/abort. Idet graviditet og seksuelt overførte sygdomme er alvorlige fysiske indgreb på offeret, kan den bevidste udeladelse af brug eller fjernelse af kondom under sex uden partners samtykke ikke sammenlignes med, at en partner i øvrigt lyver om prævention. Dét er selvfølgelig også forkasteligt, men det indebærer ikke en fysisk risiko for offeret for løgnen.

Den påførelse af risiko for seksuelt overførte sygdomme samt risiko for graviditet er efter vores mening strafværdig på samme måde som strafværdigheden i straffelovens § 252 om på hensynsløs måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed også ved smitte med sygdom. Det er ikke umiddelbart på samme niveau, men det kan det være i yderste konsekvens – og følelsen af overgreb gør det værre.

Kriminalisering af stealthing handler altså om samtykke, seksuel selvbestemmelse og retten til egen krop. Hvis man giver samtykke til ubeskyttet samleje, er det med accept af den risiko, dette kan indebære. Hvis accepten af denne risiko ikke foreligger, fordi man er blevet snydt, er det ikke et gyldigt samtykke. Det er et overgreb.

Hvis IKKE vi kriminaliserer overgrebet, kommer vi som samfund til at sanktionere adfærden. Vi accepterer derved stiltiende, at man kan fortælle sin partner, at man har tænkt sig at bruge kondom, så man derved opnår samtykke til sex – for derefter at undlade at bruge eller fjerne kondomet uden partnerens vidende. Denne stiltiende accept er ikke bare moralsk forkert, den er også åbenlyst problematisk, for det er ofrene for den bevidste handling, der lever med konsekvenserne.

Derfor skal vi kriminalisere stealthing.