BLOG: Det er ikke kun juraen, der skal håndsnedkereres, men også den enkelte advokats kommunikationsindsats

Dette blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Hvilken sætning forbindes oftest med advokater?

Det gode bud kunne være ”Det beror på en konkret vurdering i det konkrete tilfælde”.

Har man først dykket snuden tilstrækkelig ned i det juridiske værksted, så vil man da også hurtigt opdage, at der bag dygtigt juridisk håndværk gemmer sig en masse konkrete vurderinger, overvejelser, afvejninger og andre refleksioner.

Standardløsninger er sjældendt svaret – og derfor skal den rigtige løsning ofte håndsnedkereres. Eller sagt på en anden måde: konkrete sager løses på baggrund af konkrete vurderinger.

Det gælder i øvrigt også mange andre faglige discipliner.

Fx kommunikation.

Forleden opdagede jeg meget tilfældigt, at i løbet af 1-2 dage havde 35 ansatte fra et stort dansk advokatfirma via indlæg (posts) delt den samme artikel på LinkedIn.
Jeg hev luppen frem og konstaterede, at ud af de 35 indlæg, så var de 32 indlæg fuldstændig identiske; en havde lavet en enkelt ændring til standardformuleringen, mens to selv havde formuleret deres indlæg.

Tilsammen havde disse 35 indlæg opnået 26 likes og nul kommentarer. Hvor mange, der havde set dem, ved jeg ikke, men det var symptomatisk, at jeg kun faldt over oplægget, fordi jeg lavede en søgning på et bestemt ord, som indgik i standardindlægget. Det var altså ikke noget, der var poppet op i mit newsfeed, selvom jeg på LinkedIn er forbundet med rigtig mange advokater.

Jeg gravede lidt videre og kunne se, at 29 ansatte fra samme advokatfirma nogle dage senere igen flittigt havde delt en artikel. Kun en havde selv formuleret teksten i indlægget, mens alle andre brugte fuldstændig samme ordlyd. Denne gang gav det 30 likes og nul kommentarer. Tilsammen.

Jeg kender ikke de faktuelle omstændigheder, så følgende er et gæt på min regning:
Virksomhedens kommunikationsafdeling havde sendt en email ud til alle ansatte. Mailen indeholdt linket til artiklen samt forslag til en motiverende indlægstekst. Jeg vil gætte på at ca. 90 % af de ansatte ignorerede emailen. Og blandt de sidste ca. 10 %, som valgte at lave et indlæg, valgte ca. 10 % af dem (altså 1 % af den samlede masse) at formulere deres egen tekst. Resten (9 %) valgte den nemme copy-paste-løsning.

Spørgsmålet er så, om det kan betale sig?

Nej, hvis du spørger mig.

I en tid, hvor de nemme juraopgaver i stigende grad bliver automatiseret (...), så er det oplagt, at flere advokater for alvor stempler ind på LinkedIn

Den tid, som samlet set blev brugt i virksomheden, havde sikkert givet mere værdi i form af mental sundhed, hvis medarbejderne dels havde undgået at skulle forholde sig til emailen (som de sikkert har rigeligt af i forvejen), og hvis dem, der valgte at publicere standardindlægget, havde valgt at stirre ud i luften et par minutter i stedet.

For ikke alene var den samlede respons på de mange indlæg umådelig lille.
Indlæggene udstillede også virksomheden på en uhensigtsmæssig måde.
Et besøg på virksomhedens hjemmeside afslørede således, at virksomhedens værdier bl.a. er baseret på mangfoldighed, og at de dedikerede advokater yder specialiseret rådgivning, bl.a. via innovative løsninger.

Som bekendt er det ikke de fine hensigtserklæringer, der tæller. Men handling.
Og handlingen jeg så var en sværm af ikke-innovative indlæg fra en gruppe ansatte, hvis dedikation strakte sig til at trykke Ctrl+c+Ctrl+v+Opslå, og således blev den manglende mangfoldighed i kommunikationen stillet til åbent skue.

Og nej, mit budskab er ikke, at advokater skal holde sig fra LinkedIn.

Tværtimod.

For aktiviteten på LinkedIn er klart stigende. Der er virkelig noget at komme efter.
Og det benytter en stribe advokater sig allerede af, da de er dygtige til at få synliggjort dem selv og deres speciale. Fx Thomas Hjorth, Nilgün Aydin, Simon Heising og Heidi Højmark Helveg. Bare for at nævne nogle få. Sidstnævnte har jeg i øvrigt tidligere skrevet en artikel om med fokus på hendes brug af LinkedIn.

De nævnte advokater har det til fælles, at jeg alene er stødt på dem via LinkedIn, hvor de med mellemrum – og på hver deres måde – gør mig og andre klogere på deres specialer, og hvor jeg også får indtryk af deres personlighed.

Med det resultat, at jeg nu ved, hvem jeg (eller en i mit netværk) skal gå til, hvis behovet for en advokat med speciale i fx ejendomshandel, ansættelsesret, entrepriser eller markedsføringslov opstår.

I en tid, hvor de nemme juraopgaver i stigende grad bliver automatiseret, og hvor tilliden til advokater generelt er faldende, ifølge Radius’ årlige troværdighedsanalyse (2019), så er det oplagt, at flere advokater for alvor stempler ind på LinkedIn.

Og det er ikke ved at copy-paste kommunikationsafdelingens forslag til et indlæg. Men ved, at den enkelte selv kaster sig ud i det, så læseren får et indtryk af såvel specialet, men også gerne mennesket bag advokattitlen.

Det kræver muligvis træning og rådgivning, som en evt. kommunikationsafdeling så bør fokusere på.

Det er med andre ord ikke kun juraen, der skal håndsnedkereres, men også den enkelte advokats kommunikationsindsats, hvis det skal give succes.

Thorleif Gotved er selvstændig i firmaet GotvedPR og har i flere år hjulpet virksomheder med GDPR. Siden 2019 har han desuden undervist og lavet 1:1-rådgivning i at trænge igennem på LinkedIn.