Beviserne skal hentes udenfor hjemmets fire vægge 

Når det gælder sager om psykisk vold, er der forholdsvis stor forskel på hvorvidt en anmeldelse bliver løftet videre i systemet eller ej. Nye tal viser, at Fyn er en af de politikredse, hvor færrest anmeldelser fører til en sigtelse.

”Helt overordnet, så er det svært at sige noget ud fra de her tal, da der kan være mange grunde til, at sager bliver sluttet,” fortæller Lise Dyrby Nielsen. Hun er anklager hos Fyns politi- og anklagemyndighed og har siddet inde over flere af sagerne om psykisk vold.

Ifølge Lise Dyrby Nielsen kan de færre sigtelser også skyldes,at der stadig hersker tvivl om, hvad der passer ind under den nye paragraf, og der derfor indgives anmeldelser, der ikke falder under den - eller manglende beviser.

”Vi gør meget ud af det her på Fyn. Og jeg oplever ikke, at vi slutter sagerne, fordi de er svære eller vanskeligere end andre at have med at gøre. Vi slutter på grund af bevisets stilling. Eller fordi, det der er blevet anmeldt, ikke kan anses som strafbar psykisk vold efter bestemmelsen.”

Lise Dyrby Nielsen forklarer yderligere, at flere af anmeldelserne om psykisk vold kommer fra kommunerne. Derfor kører hun ind i mellem ud på besøg hos dem, og skal snart derud igen, for at skabe en bedre forståelse af, hvornår psykisk vold kan straffes efter § 243.

”Jeg skal mødes med dem for at tale om grænselandet mellem psykisk vold i social regi, og så den grovhed, der skal til, før det ender som en straffesag. Der er flere af de anmeldelser, vi får, hvor vi må sige, at det simpelthen ikke er strafbar psykisk vold. Det kan selvfølgelig stadig sagtens være psykisk vold, men der er forskel på sager om psykisk vold; nogle skal behandles i kommunerne som socialsager, og andre der er af en grovere karakter skal også anmeldes til politiet,” siger hun.

Vi har talt med Lise Dyrby Nielsen i forbindelse med en tidligere artikel med nye tal fra en aktindsigt. De viste, at hos Sydøstjyllands Politi er det hele 73% af anmeldelserne, der bliver løftet til en sigtelse. I Nordsjælland og hos Fyns Politi er det derimod 27%.

Politikredsen (...) ønsker derfor ikke at vurdere på, om politikredsen skiller sig enten positivt eller negativ ud i forhold til andre kredse, ligesom politikredsen ikke ’gør noget særligt’ eller ’specielt’

Vi gør ikke noget særligt

En af de politikredse, der skiller sig positivt blandt tallene fra aktindsigten, var Sydøstjyllands Politi. Her var det hele 73% af deres nuværende anmeldelser, der var blevet ført videre til en sigtelse. Politikredsen har ikke ønsket at stille op til interview, men har i stedet sendt os dette mailsvar fra deres kommunikationsafdeling:

”Jeg kan oplyse, at Sydøstjyllands Politi tager anmeldelser om psykisk vold alvorligt og at vi derfor efterforsker disse sager. Der er et særligt kendetegn for sagerne, at der jo typisk er tale om en kendt mistænkt i sagen, da gerningsindholdet tilsiger dette, og politiet skal derfor som udgangspunkt ikke først identificere og derefter fysisk finde en mistænkt. Det er en naturlig følge heraf, at der som led i en indledt efterforskning sker sigtelse af den mistænkte, idet anmeldelsen, - for at indlede efterforskning, skal anses for at være tilstrækkeligt underbygget,” skriver de og uddyber:

”Det er meget vigtigt at understrege, at der er meget stor forskel på at sigte og på at tiltale og endnu større forskel til en domfældelse. Politikredsen har ikke empirisk grundlag for at vurdere niveauet for de to sidstnævnte og væsentligste elementer og ønsker derfor ikke at vurdere på, om politikredsen skiller sig enten positivt eller negativ ud i forhold til andre kredse, ligesom politikredsen ikke ’gør noget særligt’ eller ’specielt’.”

Det er ikke kun gjort med nogle få specialister, der kan efterforske, men at man bliver bevidst om det alle steder i politikredsen for at fange de rigtige sager

Politiet skal interessere sig for sagerne

Når det gælder sager om psykisk vold – og især en mere ensrettet behandling af sagerne, uanset hvilken politikreds, der er tale om, så mener vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich, at det er vigtigt at få bredt viden om volden ud til hele organisationen.

”Det er rigtigt vigtigt, at alle skal være opmærksomme på det. Det er ikke kun gjort med nogle få specialister, der kan efterforske, men at man bliver bevidst om det alle steder i politikredsen for at fange de rigtige sager. Det kan sagtens være en patrulje, der bliver kaldt ud til husspektakler, eller nogle der samler en op i nattemiljøet, som skal være opmærksomme på, at her bør alarmklokkerne ringe, så man fra andre steder også får visiteret sagerne det rigtige sted hen,” fortæller hun.

Også pensioneret advokaturchef fra Sydsjælland og Lolland Falsters politikreds, Jeanette Wincentz Andersen, peger på nødvendigheden af at få udbredt både kendskab til men også interesse og engagement for sagerne.

”Vi gjorde det, da bestemmelsen trådte i kraft, at vi sørgede for at undervise i det overfor politifolkene og de yngre anklagere. Så vi gjorde ret meget ud af, at det var noget, vi gerne ville beskæftige os med. Så lykkedes det at få nogle af politifolkene til at interessere sig for det, forstået på den måde, at det jo er deres efterforskning, der skal danne baggrund for tiltalerejsningen. Der var nogle rigtig gode politifolk, som også synes, det var et spændende område, og på den måde så bliver det nemmere at komme igennem med sagerne,” siger hun og tilføjer:

”Når der kommer en person og anmelder og afhøringen begynder, så hører man, hvad er det egentlig, der er foregået, og så kan politifolkene – hvis de lytter efter – høre, at der jo faktisk også er tale om psykisk vold, og så begynder de at efterforske den vej.”

Jeanette Wincentz Andersen tidligere arbejdsplads og politikreds har hele tiden været nogle af dem, der har haft mange sager, og også fået mange sager hele vejen frem til domstolene. Og det er blandt andet herfra den sag, hvor der for første gang faldt dom udelukkende for psykisk vold, kom fra.

Ikke nok med en enkelt afhøring

Juridisk set adskiller bestemmelsen om psykisk vold sig fra andre paragraffer i straffeloven, forklarer anklager Lise Dyrby Nielsen. Der er flere forhold, der skal gøre sig gældende, før psykisk vold falder under, hvad der betragtes som strafbart. Blandt andet skal det være foregået over længere tid, og det er oftest flere mindre handlinger, der formentlig ikke i sig selv vil udgøre noget strafbart. Men tilsammen udgør det en adfærd, som er groft nedværdigende eller krænkende for den forurettede.

Der var nogle rigtig gode politifolk, som også synes, det var et spændende område, og på den måde så bliver det nemmere at komme igennem med sagerne

Det betyder naturligvis også, fortæller Lise Dyrby Nielsen, at det påvirker efterforskningen og tiltalerejsningen:

”Efterforskningen kan ofte ikke ske alene ved en enkelt afhøring. Det er typisk meget lange og gentagende afhøringer, fordi det bevismateriale man skal have frem, skal afdække, at det er fundet sted over en længere periode og involverer mange forskellige hændelser. Samtidig kan mange af de forurettede ikke huske episoderne fra hinanden, eller hvad de helt konkret har været udsat for, fordi den psykiske vold er blevet en del af hverdagen, som de har vænnet sig til. Derfor er flere afhøringer nødvendige. Så det er nogle langstrakte efterforskninger, fordi man skal kunne bevise det her mønster i gerningsforholdet,” siger hun.

Beviserne skal hentes uden for de nære relationer

Men udover den forskel, der består i at skulle bevise, at der har fundet et mønster af handlinger sted, så mener Lise Dyrby Nielsen ikke, at sager om psykisk vold ellers adskiller sig fra andre strafferetlige bestemmelser, der har med vold i nære relationer at gøre.

”Vold i nære relationer er ofte bevismæssigt vanskelige. Det skyldes, at volden sker inden for hjemmets fire vægge, og der derfor sjældent er uvildige vidner – vidnerne er ofte familiemedlemmer, og det er ikke sikkert, at de har lyst til at vidne,” siger hun.

Derfor kan det være nødvendigt i efterforskningen at tænke bredt og finde beviser udenfor hjemmets fire vægge.

”Generelt er vi blevet opmærksomme på, at man med fordel kan tale med den forurettedes arbejdsgiver, nabo, venner eller lignende. De har måske ikke har set noget direkte, men de kan have iagttaget noget indirekte i forhold til en forandring hos den forurettede, fx om der har været flere sygedage, aflysninger af sociale sammenhænge eller ellers har ændret adfærd. Så vi er blevet meget opmærksomme på, at det ikke kun er i de nære relationer, at beviserne skal hentes,” fortæller Lise Dyrby Nielsen.

En anden ting, de er blevet særligt opmærksomme på, er telefoner – og i disse sager er det ikke kun den sigtedes telefon, der er vigtigt, men også den forurettedes.

”En telefon er virkelig en sladrehank. Den er et stærkt bevis i forhold til at afspejle et mønster, idet indholdet i telefon kan være med til at reflektere den forurettedes og gerningspersonens relation, i form af at man f.eks. kan se chikanerende opkald og sms’er,” siger Lise Dyrby Nielsen.

Netop de vanskeligheder, der kan opstå i sager om vold i nære relationer, er der kommet stort fokus på – også fra politikernes side af. Derfor blev det i 2020 bestemt, at der skulle oprettes specialiserede teams ude i politikredsene til at håndtere netop dette. En af dem har vi snakket med, og vi bringer derfor senere på ugen et interview med specialkonsulent Tine Søberg. Hun fortæller, at den fornemmeste opgave for de nye teams er at koble deres voldsfaglige viden til politiets praksis, så der sker en opkvalificering og udvikling af området.

Så vi er blevet meget opmærksomme på, at det ikke kun er i de nære relationer, at beviserne skal hentes

Artikler på K-NEWS artikler om § 243, lovgivningen mod psykisk vold:

25/2/2022 - Nye tal viser, at politikredsene behandler psykisk vold forskelligt.

11/3/2022 - Beviserne skal hentes uden for hjemmets fire vægge.

17/3/2022 - Nye specialenheder skal løfte politiets evner, når volden foregår i hjemmet.