Arbejdet med ny offentlighedslov risikerer at blive en ’syltekrukke’

Foto: PR/Rikke Ahm samt screenshot af kommissoriet

”I de sidste 10 år har flere kommissioner og udvalg peget på behovet for mere åbenhed i samfundet. Dybvad-rapporten, Grønnegård-rapporten og Ytringsfrihedskommissionen har alle entydigt sagt det samme, som det her udvalg nu skal undersøge igen. Og derfor kan jeg godt være bekymret for, at det her fagudvalg bare starter samme sted, som alle de andre, og jeg er i tvivl om, hvad det er for en viden, regeringen mangler for at kunne træffe beslutninger for at skabe mere åbenhed i samfundet.” 

Sådan lyder det fra formand for Dansk Journalistforbund (DJ) Tine Johansen om det fagudvalg, der netop er blevet nedsat af Justitsministeriet til at kigge på en lempelse af reglerne i den eksisterende offentlighedslov. En offentligthedslov, der med en række stramninger i 2014 fik massiv kritik for at være lukket om de forvaltningsmæssige arbejdsgange hos myndighederne.

I en pressemeddelelse i sidste uge udtalte Justitsminister Peter Hummelgaard, at der er behov for at styrke åbenheden i det danske samfund, og at der dermed også er behov for at se reglerne efter i sømmene. Derfor vil man nu se på at ændre offentlighedsloven, så det bliver nemmere at få aktindsigt i myndighedernes arbejde.

”Det er helt centralt i vores demokrati, at der er adgang til aktindsigt i myndigheders arbejde. Samtidig er der behov for et vist fortroligt rum i forbindelse med, at der skal forberedes politiske beslutninger. Derfor vil vi som varslet i regeringsgrundlaget nedsætte et udvalg, der skal skabe grundlag for en ny offentlighedslov, der giver offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser,” udtaler Hummelgaard i pressemeddelelsen. 

I kommissoriet bag udvalget står blandt andet, at det er de forjættede §24 og §27, der er i kikkerten – eller de såkaldte ’ministerbetjeningsreglen’ og ’folketingspolitikerreglen’, der i et vist omfang begrænser adgangen til aktindsigter i igangværende politiske forhandlinger. Og så skal der også kigges nærmere på tidsfristerne for besvarelse af aktindsigter. 

Initiativet roses bredt af interesseorganisationer, der ser positivt på, at man nu vil kigge reglerne igennem. Men der er også  ifølge Tine Johansen en hel del uklarheder ved det netop nedsatte fagudvalg. Hun er blandt andet bekymret for, at det nye udvalg blot bliver endnu et i rækken af udvalg, der allerede er kommet frem til samme resultat – at der mangler åbenhed i den offentlige forvaltning.

Lange tidsfrister skal sanktioneres

Udover de førnævnte paragraffer skal der i udvalget også kigges på tidsfristerne for aktindsigtsanmodninger. Hos DJ så man gerne, at tidsfristerne på syv dage for besvarelse af aktindsigter bliver kigget efter i sømmene, da de alt for sjældent bliver overholdt. Stod det til Tine Johansen, skulle en overtrædelse af disse tidsfrister sanktioneres. 

”De her tidsfrister har været et kæmpe problem længe, og for at der skal være en konsekvens, så foreslår vi en sanktionering. Altså økonomisk eller et hak i tuden til dem, der systematisk overskrider de her frister”, siger hun og peger på vores naboland som forbillede:

"Vi har eksempler på medlemmer, der søger aktindsigt, går på barsel, og når de kommer tilbage, så er der endnu ikke svar endnu. Det vi ser er, at når kollegaer søger aktindsigt i Sverige,  så kommer de med det samme. Der må altså være noget vores naboer kan finde ud af, som vi ikke kan,” siger hun.

Men er det fordi, at vi i Danmark overbebyrder vores forvaltninger med indsigter, at tidsfristerne så ofte overskrides?

”Hvis åbenhed var udgangspunktet, skulle der ikke bruges så mange ressourcer på at vurdere, hvad der skal udleveres, og hvad der skal ekstraheres med sort tusch,” siger hun.

Prioritering og betaling

Af kommissoriets næstsidste side står der desuden anført, at udvalget skal: 

Overveje fordele og ulemper ved at indføre regler om den indbyrdes prioritering mellem verserende aktindsigtsanmodninger, herunder om der bør være en fortrinsret for visse grupper af aktindsigtssøgende, f.eks. medier, interesseorganisationer eller personer, der søger indsigt i oplysninger om de pågældende selv. 

(...)for journalister er det jo, når en borger anmoder om indsigt i egne sager, at vi som medier har mulighed for at afdække de her sager

Spørgsmålet er så, om der med dette initiativ skabes en situation, hvor for eksempel medier har fortrinsret, når det kommer til at få svar på anmodninger. Hvis det er tilfældet, så vil det være et retssikkerhedsmæssigt problem for borgerne, mener Tine Johansen. 

Hun peger på, at mange af de eksempler på historier om svigt i hjemmeplejen og dårlig forvaltning af borgernes rettigheder i mødet med kommunerne kommer fra mennesker, der selv har begæret indsigt i egne forhold ved myndighederne. 

”I det her ligger der en præmis om, at det er et nulsumsspil – hvis vi medier og journalister kræver hurtigere svar og overholdelse af tidsfrister, så går det ud over nogle andre”, siger hun og uddyber:

”Der er da uden tvivl eksempler på, at der er nogle, der sender mange anmodninger, men for journalister er det jo, når en borger anmoder om indsigt i egne sager, at vi som medier har mulighed for at afdække de her sager. Så alle de her grupper, der bliver nævnt, er jo med til at skabe den her åbenhed. Og det gælder også de offentligt ansatte, der bruger deres ytringsfrihed.”

I kommissoriet står også anført, at udvalget skal undersøge muligheden for, at borgere der ansøger om aktindsigt skal til at betale for det. Det er en formulering, som formanden undrer sig over.

”Der kunne jeg godt have lyst til at spørge, hvad formålet er. Skal det afholde nogle fra at søge om aktindsigt? Jeg kender jo ikke størrelsen på gebyrerne, men det er da skidt, hvis det så vil afholde nogle fra at søge. Vil man have dækket nogle faktiske udgifter, eller vil man sætte yderligere barriere op?” Spørger hun. 

Kontraproduktiv lovgivning

Alt imens regeringen roses fra flere sider, også af journalistforbundet selv, for at ville revidere offentlighedsloven, så rammerne bliver mere åbne, så sendte regeringen også tilbage i december et lovforslag i høring, som søger at beskytte offentligt ansatte mod chikane og styrke disse i sager om aktindsigt. Og med det lukker man også for nogle former for aktindsigter.

Det er kontraproduktivt, mener Tine Johansen, at man med den ene hånd forsøger at lukke forvaltningen ned og med den anden søger at åbne mere op.

”Det fremsatte forslag fra december 2023, som kommer fra en række af de faglige organisationer herunder Politiforbundet, Fængselsforbundet og FOA, skal kunne undtage aktindsigt i sager, som kan bruges chikanøst over for offentligt ansatte. Og det trækker jo i den anden retning af det her, som jo skal skabe mere åbenhed.”

Selvom også forslaget fra december har gode intentioner, så er det snørklet at arbejde med to sideløbende spor, der vil to forskellige ting, når det kommer til offentlighed i forvaltningen, mener Tine Johansen.

”Grundlæggende har jeg stor sympati for, at man vil beskytte offentligt ansatte, men med den manøvre risikerer det at have nogle meget lukkede konsekvenser. Jeg havde egentlig en forhåbning om, at beskyttelsen af offentligt ansatte var en del af det her kommissorium, men det er det ikke. Og det er jo kontraproduktivt at åbne med den ene hånd og lukke med den anden.”

K-NEWS har kontaktet justitsministeren for at få en kommentar til Tine Johansens bekymringer. Vi ville gerne have spurgt ministeren, hvordan man politisk vil sikre, at denne arbejdsgruppe ikke bliver en syltekrukke, hvorfor det er vigtigt at undersøge fortrinsret for nogle grupper i sager om aktindsigtsanmodninger, og hvordan ministeren forholder sig til, at man med Tine Johansens ord åbner forvaltningen med den ene hånd og lukker med den anden.

I en skriftlig kommentar fra ministeriet lyder det:

”Justitsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt yderligere at tilføje til den pressemeddelelse, der blev sendt ud i sidste uge. For så vidt angår lovforslaget vedrørende styrket beskyttelse af offentlige ansatte i sager om aktindsigt, henvises til pressemeddelelsen om lovudkastet fra d. 13. december 2023.”

Det ærgrer Tine Johansen, at man fra ministeriets side ikke ønsker at svare på spørgsmålene om de potentielle faldgruber i arbejdet med en revideret offentlighedslov.

”Jeg synes, det er ærgerligt, for det er jo i høj grad et politisk spørgsmål. Det er godt, at man nedsætter et udvalg, men jeg har jo brug for at høre, at der er en politisk vilje til at skabe mere åbenhed.”

Ifølge kommissoriet er der ingen deadline for, hvornår arbejdet skal være færdigt. Udvalget består udover Dansk Journalistforbund af:

Et medlem udpeget efter indstilling fra KL
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Danske Regioner
- Tre medlemmer udpeget efter fælles indstilling fra Københavns
Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg
Universitet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Danske Medier
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Dansk Journalistforbund
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings
Samråd
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Justitia
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Statsministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Udenrigsministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Finansministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Justitsministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Miljøministeriet