AI som retligt fænomen

Billedet: Jesper Løffler Nielsen i studiet og screendump fra UfR-artikel

Man kan anskue forholdet mellem jura og teknologi som forholdet mellem den stakkels prærieulv og den altid vakse roadrunner fra Looney Tunes – uanset hvad prærieulven end forsøger for at fange roadrunneren, så taber den hver gang.

Eksemplet fra tegnefilmens verden kommer fra et oplæg, som advokat Jesper Løffler Nielsen netop har holdt for en række forskerkollegaer på et seminar om AI. Bevares, eksemplet er sat på spidsen, erkender han, da han er gæst i Magtens Tredeling. Men det er alligevel et godt billede på, hvorfor det er så svært for juraen at rumme den kompleksitet og det tempo, som teknologien repræsenterer. Senest med kunstig intelligens. Ifølge Jesper Løffler Nielsen skal årsagen findes i juraens og teknologiens modsatrettede præmisser.

”Selvom retssystemet er blevet klogere og forsøger at være agilt, så er det det af natur ikke. Så der er bare et iboende konfliktforhold, og det er et retssystem, der er sat i verden for at begrænse og kontrollere, og det meste innovation og teknologi har det modsatte sig. Det vil bryde ud af normerne, det vil gøre noget andet, end det vi plejer at gøre,” siger han i episode 197 af podcasten Magtens Tredeling.

Han uddyber:

”Retssystemet reagerer på samfundsændringer, og så tilpasser man sig. Sådan har det altid været. Men det nye er, at lovgiver rundt omkring i verden, det er ikke kun EU, men rundt omkring i verden, forsøger at sige, at det kan ikke være rigtigt, at retssystemet skal tilpasse sig den teknologiske udvikling. Det bør jo sådan set være omvendt. Det er det jo i alle andre aspekter af samfundet.”

Sammen med sine to medforfattere, juraprofessor fra KU Henrik Udsen og advokat hos Falck Peter Kaas, har Jesper Løffler Nielsen udgivet en videnskabelig artikel i Ugeskrift for Retsvæsen, der tager livtag med kunstig intelligens som retligt fænomen. Her har de tre jurister undersøgt, hvilke retlige rammer som kunstig intelligens ramler ind i disse år, og hvordan lovgivere og retssystemer skal forholde sig til den teknologiske udvikling.

Billedet: Det eksempel på ræset mellem jura og tech - inspireret af Looney Tunes-universet, som Jesper Løffler Nielsen for nylig har vist på et seminar med forskerkolleger. 

Problematikken om forholdet mellem jura og teknologi er ikke ny. Og selvom lovgivere og juraen, eller prærieulven om man vil, er kommet tættere på teknologien, så er der lang vej endnu.

”Der er det her mantra om, at juraen og retssystemet altid har haltet bagefter teknologiens udvikling, sådan har det alle dage været. Det har der sådan set været skrevet juridiske artikler om siden 50'erne i både Juristen og Ugeskrift for Retsvæsen. I dag går teknologien endnu hurtigere, men faktisk er det jo sådan, at retssystemet også har lært af sin erfaring over de sidste 50 år. Så man kan sige, at vi er nok ved at nå til et sted, hvor den der prærieulv er ved at indhente, og måske på nogle områder også løbe lidt foran teknologien. Spørgsmålet er bare, om den stiller sig det rigtige sted, når den nu har løbet foran, fordi det er så svært.”

The Pacing Problem og autonomi

Jesper Løffler Nielsen fortæller, at man både herhjemme og i EU arbejder på at skabe nye reguleringer, der kan rumme teknologien og ikke mindst kunstig intelligens. Både i dag og i fremtiden. Og det gør man ved at lave tilpas brede definitioner i lovgivning, som forhåbentlig kan rumme teknologien i fremtiden også. For hvis lovteksten bliver for specifik, så risikerer lovgivere at træde direkte ind det, der kaldes The Pacing Problem, siger Jesper Løffler Nielsen.

”OCED kalder det The Pacing Problem- altså når landene eller EU laver teknologispecifikke formuleringer i lovgivningen, der bliver så tilpas konkret, at det ikke er rummende for teknologien om 10 år. Man skal i stigende grad lave det, man kalder by design-regulering, altså hvor man i stedet for at sige, det her må du ikke i det færdige system, så siger man, som man fx gør i GDPR, i AI Act og Cyber Security Act, hvor man siger, at når du udvikler dit produkt, så skal du gøre det her fra starten af.”

Men det er en stor opgave erkender Jesper Løffler Nielsen. For der skal ufattelig meget lovgivning til for at ændre status quo til den nye teknologi, siger han. 

”Til sammenligning, så krævede det over tusind lovændringer i dansk ret at overgå til digital signatur. Det synes jeg er meget interessant. Så vil jeg gerne vide, hvor mange det egentlig kræver at tilpasse os til kunstig intelligens.”

Der er mange flere problematikker forbundet med forholdet mellem jura og teknologi – innovationshæmmende regulering vs. innovationsfremmende teknologi, definition af ansvar og autonomi og ikke mindst EU’s evne til at skabe regulering, som breder sig til andre dele af verden. Du kan høre hele udsendelsen og få det fulde indblik fra Jesper Løffler Nielsen i ovenstående player eller i din foretrukne podcast-app via Magtens Tredeling.

Til sammenligning, så krævede det over tusind lovændringer i dansk ret at overgå til digital signatur. Det synes jeg er meget interessant. Så vil jeg gerne vide, hvor mange det egentlig kræver at tilpasse os til kunstig intelligens.