/Andrew%20Kim%20merch.jpg)
Foto: Andrew (Rasmus Lehmann Hylleberg), Kim: PR
Danske virksomheder er endt som sorteper, hvis en ny epidemi rammer.
Så dyster er forudsigelsen fra generalsekretær hos Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton på spørgsmålet om dansk erhvervslivs retsgarantier ved en eventuel fremtidig epidemi og dermed nedlukning af Danmark.
Udmeldingen kommer efter et beslutningsforslag til en ændring af epidemiloven, fremsat af Det Konservative Folkepartis erhvervsordfører Mona Juul, blev hældt ned af brættet af regeringen. Beslutningsforslaget, der havde opbakning fra en bred opposition, havde ellers til hensigt at få skrevet virksomhedernes retsgarantier ind i den epidemilov, der blev vedtaget i umiddelbar forlængelse af corona-epidemien, og som sikrede borgernes retssikkerhed.
Men erhvervslivets retsgarantier halter stadig lyder det fra Advokatsamfundet og Dansk Industri, der begræder, at regeringen afviste beslutningsforslaget.
”Selv om beslutningsforslaget er stemt ned, appellerer vi til, at alle politikere i Folketinget genovervejer, om ikke de vil være med til at rette op på den skæve retstilstand for erhvervslivet og tage et grundigt kig på den model, som kom på bordet i forhandlingerne,” lyder det Andrew Hjuler Crichton og DI’s vicedirektør Kim Haggren i en kronik i Børsen.
Beslutningsforslaget
En ny lovstadfæstet kompensationsordning er ikke en øvelse, der er ligetil at indføre. En sådan ny ordning er at betragte som statsstøtte, og den er dermed afhængig af hvilke regler, man kommer med fra EU-kommissionen. I beslutningsforslaget anerkender Mona Juul og de øvrige partier, der har fremsat forslaget, derfor også, at det kan være en svær manøvre ”at forpligte fremtidige Folketing til at vedtage kompensationsordninger uden forudgående statsstøttegodkendelse,” som det står i forslaget.
Men netop kompensation er en af de helt store bekymringer for erhvervslivet ved en eventuelt kommende epidemi. Alene under corona-epidemien blev der udbetalt 56 milliarder kroner til Erhvervsministeriets område i kompensation samt stillet 100 milliarder kroner til rådighed i lån og garantier.
Det fremsatte beslutningsforslag indeholder en ny kompensationsmodel, der i bilaget i Folketingstidende kaldes ’Monas model’.
I modellen forslås det at forpligte erhvervsministeren til at nedsætte en erhvervsepidemikommission, der har til formål at rådgive den siddende minister om spørgsmål om kompensation i forbindelse med eventuel kommende epidemi. På den måde ønsker gruppen af oppositionspartier at indsætte en kommission på linje med den epidemikommission, som nedsættes af sundhedsministeren i den nye epidemilov, og som har en tilsvarende rådgivende rolle, dog med fokus på selve sygdomme, smitteinddæmning og individrettede tiltag.
Det fremsatte beslutningsforslag vil også give virksomhederne lovstadfæstet mulighed for at anke en afgørelse. Konkret lyder det, ”at hvis erhvervslivet får krav på kompensation, kan adgangen til at klage administrativt over myndighedernes afgørelser herom ikke afskæres”.
Og det har været en stor usikkerhed for virksomhederne, lyder det fra Advokatsamfundet og DI.
”Som en væsentlig styrke og tilføjelse i modellen får virksomheder også en mulighed for at klage administrativt over en afgørelse om kompensation. Under pandemien kunne virksomheder ikke klage, hvilket bryder med normerne i et retssamfund,” lyder det i kronikken i Børsen.
Andrew Hjuler Crichton skriver på LinkedIn, at virksomhederne dog fortsat er fanget i usikkert farvand, når man fra politisk side endnu ikke har en aftale for erhvervslivet på plads.
”De politiske forhandlinger om, hvad vi skal gøre post-corona har kørt i to år, og de endte foreløbig i januar uden et lovkrav om kompensation, når virksomheder tvangslukkes, men en politisk aftale ”om at tage spørgsmålet op”, hvis situationen opstår,” skriver han
Allerede i 2021 udgav Advokatsamfundet og Justitia en analyse af erhvervslivets retssikkerhed ved fremtidige epidemier. Dengang lød anbefalingerne også, at man reviderede epidemiloven til at indeholde netop en erhvervsepidemikommission, som den foreslået i ’Monas model’, samt retskrav på erstatning som følge af tvangsindgreb mod erhvervslivet.