Advokathuse til genmæle: Afviser modstand mod fleksibilitet og barsel

Den unge generation vil ikke finde sig i advokatbranchens strukturer. Så klar var meldingen i gårsdagens Berlingske, hvor advokat Leif Donbæk rettede en skarp kritik mod branchens arbejdsforhold og de ifølge ham manglende rettigheder og muligheder for f.eks. fleksible arbejdstider og gængse barselsregler. 

Kritikken flugter dog ikke med opfattelsen hos nogle af de chefer, der på den anden side af bordet yder ledelse til de unge advokater, som Leif Donbæk støtter sig op af i sin kommentar, og som ansætter selvsamme advokater. 

Anders Madsen Pedersen, der har en fortid som managementkonsulent, og som i dag er kommerciel direktør hos DAHL Advokatfirma anerkender, at der kan være en kløft mellem de reelle strukturer og så de unges forventninger. Men at påpege, at en hel generation gør oprør er at stramme skruen, mener han. 

"I advokatbranchen arbejder mange større firmaer med (nye) karriereveje og taler i denne forbindelse om fleksibilitet, diversitet, frihed under ansvar, med videre. Men arbejds-, firma- og ledelseskulturen vidner om noget andet, og ord bakkes ikke op med handling i ledelsen og hos branchens rollemodeller, som skal gå forrest: partnerne. Som verdens måske førende strategiprofessor, Henry Mintzberg, har sagt ved flere lejligheder: Culture eats strategy for breakfast!", siger han og fortsætter: 

"Jeg mener slet ikke, en hel generation er ved at gøre oprør i advokatbranchen. Det er en dramatisk og reduktionistisk udlægning, hvor formålet ikke kan være at tegne et generelt billede, men snarere at skubbe til en kærkommen debat om kultur og ledelse i en stadig relativt konservativ branche. Jeg vil medgive, at mange unge i vores branche måske ikke føler sig lyttet til og ligefrem misforstået. Men der er masser af eksempler på virksomheder i andre brancher, og også i vores egen branche, som får skabt de rigtige rammer for de samme unge mennesker, fordi de ikke symptombehandler og kaster sig ud i evindelig re-enigneering af karriereveje og jobordninger, men i stedet tager fat om nældens rod, og kigger på de reelle årsager til frustration hos de unge: dårlige ledere og en kultur eller subkulturer, som ikke får unge mennesker til både at præsentere og være glade og tilfredse samtidig."

Ikke flere opsigelser end tidligere

Hos Gorrissen Federspiel er HR-chef Sara Jursic uforstående over for Leif Donbæks kritik. Hun hæfter sig ved, at argumentet om, at mange unge siger deres job op i advokatbranchen til fordel for andre brancher, ikke er en odiøs tendens, som er særligt fremtrædende nu. 

”Vi har ikke flere opsigelser i dag, end hvad vi tidligere har haft. Vi oplever, at de jurister, der søger væk, ofte gerne vil prøve kræfter med en helt anden karrierevej. For det meste går de også over i andre meget ambitiøse stillinger, hvor der også skal lægges en massiv indsats", siger hun til K-News.

Det bakkes op af Anders Madsen Pedersen, der ser det som en tilbagevendende demografisk tendens mere end at det er aktualiseret af dårlige arbejdsforhold. Markedet for juridiske ydelser er ligesom mange andre markeder i vækst, og det åbner nogle helt nye muligheder for advokater rundt om i Danmark.

"Der er mere end 1.500 advokatfirmaer i Danmark og næsten 5.000 beskæftigede advokater i branchen. Så matematisk og statistisk vil mange skifte job, dels inden for branchen, dels væk fra branchen og over i corporate. Hertil kommer, at mange større virksomheder ramp’er up på inhouse legal kompetencer, hvilket skaber flere jobmuligheder i det segment. Dette kan understøtte historien om en branchetrendens nu og her. Generelt kan man dog observere, at mange i 30’erne ”rebooter” og skifter job i en årrække, for netop at få mere fleksibilitet, for derefter, drevet af fornyet energi og nye ambitioner, at vende tilbage til en tidligere branche eller stilling. Endelig har det altid været sådan, at et job hos et større advokathus for nogle en step-stone til en specialist- eller lederstilling i corporate, mens andre finder deres kald i branchen som trusted advisor og bliver i branchen. Sådan var det for 25 år siden, og sådan er det også i dag", siger han.

Partner eller ikke partner?

Slutteligt er der diskussionen om, hvorvidt unge advokater ønsker partnervejen. Ifølge Leif Donbæk vælger flere unge partnerdrømmen fra. Men spørger man Sara Jursic, så har branchen netop udviklet mange andre karriereskridt, ligesom det ikke er et krav at kæmpe for den eksponentielle progression i antallet af karrieretrin.

”Det er ikke alle advokater, der har en drøm om at blive partnere. Men det betyder ikke, at de ikke er ambitiøse eller gerne vil avancere og udvikle sig. Vi vil gerne tilbyde attraktive stillinger og udviklende karriereforløb til alle vores dygtige jurister, så de kan have en varig tilknytning til os. Derfor har vi netop indført de nye karrieretrin Practice Area Counsel og Managing Counsel, der skal imødekomme behovet for differentierede karrieremuligheder", siger hun.

Hos DAHL oplever Anders Madsen Pedersen ikke, at flere unge vælger partnervejen fra, da det stadig er attraktivt, også for de yngre advokater.

"Vi har mange unge og dygtige talenter, som vi oplever, interesserer sig for en partnerkarriere. Flere ytrer ambitioner om en sådan karriere, og vi ser ikke, at appetitten og sulten er dalende. Vi har en løbende dialog med alle vores medarbejdere om DAHLs ejermodel, nemlig at den bygger på ligedeling, og vi har en klar ambition om, at DAHL holistisk set skal være det bedste sted at være ejer i branchen. Derudover har vi løbende en dialog med alle om, hvilket firma, vi gerne vil være, og hvordan vi bliver den bedste udgave af os selv som firma. Fx har vi netop kørt en Strategi 2025-proces, hvor alle, fra bund til top, var involveret. Hér fik vores medarbejdere sat ord på, at vi i DAHL skal være danmarksmestre til samarbejde i vores branche, og samtidig den stærkeste i branchen på kultur, værdier, ånd og god ledelse. Så nej, det er umiddelbart ikke en udfordring for os."