Digitaliseringen tilfører det juridiske fag en ekstra dimension. At fremtidens arbejde i advokatbranchen forudsætter et tæt samspil mellem menneske og maskine, hersker der ingen tvivl om. Men dilemmaet er, at det er vanskeligt at sige præcist, hvor teknologien bærer faget hen, og hvad der kommer til at ske. Det gør det svært at vide, hvad man som advokat skal satse på, påpeger professor i IT-ret, dr.jur. og forfatter Henrik Udsen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
”Teknologien kommer til at betyde en masse for advokater, men præcist hvad er faktisk meget svært at give et klart svar på. Derfor ser vi, at mange advokatfirmaer føler sig lidt frem i forhold til, hvad deres rolle skal være”, siger han.
Kompetenceprofilen på den moderne digitale jurist kan ifølge professoren deles op i fire forskellige lag:
1) De juridiske grundkompetencer, som jurister til alle tider har skullet kunne, skal fremtidens jurister stadig kunne. Det vil fortsat være fundamentet, og det kommer ikke til at ændre sig. Den eneste præmis, der kan ændre det, er, hvis teknologien overtager dele af det juridiske arbejde.
2) Fremtidens jurister skal have en større grundlæggende forståelse for teknologi, der også tæller den etiske dimension. Ny teknologi rejser en række etiske spørgsmål, der kræver flere overvejelser, end vi har været vant til, så jurister skal kunne begå sig i grænselandet mellem jura og etik.
3) Det bliver en del af den juridiske profession at have værktøjsforståelse og være i stand til at bruge den nye teknologi.
4) Der er øget efterspørgsel efter jurister med dybere datalogiske kompetencer, der i dialog med dataloger og it-folk kan definere de retlige krav til it-løsninger, så regler fx i det offentlige implementeres rigtigt.
Vi skal omfavne legal tech
Digitale juraeksperter bliver der øget efterspørgsel efter. Advokatfirmaer skal gentænke deres rolle og overveje, om de vil være den del af legaltech-fødekæden, der producerer de teknologiske løsninger, forudser Henrik Udsen. Det valg har DreistStorgaard Advokater A/S allerede truffet. Som et af de første advokatkontorer i branchen har advokatfirmaet sat ressourcer af til at følge de digitale tendenser og få implementeret konkrete løsninger. Virksomheden, der har 80 ansatte og kontorer i Køge, Næstved og Sorø, har udvidet med en ny legaltech-funktion inhouse. Her er det holdningen, at man nødt til at gøre det struktureret og målrettet, hvis man vil følge med og markere sig på den digitale scene - også selv om man ikke er en stor spiller i branchen.
”Som juridiske rådgivere skal vi omfavne legaltech-løsningerne. Dilemmaet er, hvor og hvor meget man skal satse, men når konkurrencen er så hård, som den er, bliver man nødt til at være åben over for teknologien, og hvordan den kan kommercialiseres. Det er altid en balancegang, om vi som advokatkontor skal tage de første innovative tiltag, eller om det er bedre at holde sig til kendte og veltestede løsninger. Vi er dog ikke i tvivl om, at vinderne vil være dem, der er omstillingsparate, forbereder sig på de nye teknologier og tager tiltag til nye måder at arbejde på”, fastslår videnadvokat hos DreistStorgaard Advokater A/S Peter Niemann Thøgersen, der følger digitaliseringen i advokatbranchen tæt.
Legaltech fylder naturligt meget
Hos DreistStorgaard Advokater A/S er digitalisering ikke kun legaltech-funktionens opgave, men en attitude og holdning til arbejdet. Advokatkontoret efteruddanner løbende medarbejderne og videndeler i stort omfang internt om digitale platforme, nye arbejdsformer og ikke mindst datakvalitet. Og firmaet samarbejder strategisk med Contractbook og ComplyCloud ApS om onlinebaserede løsninger. I januar 2019 overtog kapitalejerne bag DreistStorgaard Advokater A/S onlineportalen FamilieTestamente, og planen er at skalere denne teknologi ud på andre fagområder bl.a. erhvervsret og ansættelsesret.
”Legaltech fylder naturligt meget hos os. Robotteknologien er ikke noget futuristisk, men noget, der er her lige nu. Advokatbranchen er jo en noget konservativ branche, der er lidt tilbageholden med at være digitale first movers, for man vil lige se, om løsningerne fungerer. Men man skal ikke læne sig tilbage og vente på at få fortalt, hvordan man skal gøre. Når vi bruger digitale løsninger, bliver vi mere attraktive over for klienterne. Vi forstår også bedre de udfordringer, som klienterne står med i deres digitale udvikling”, siger Peter Niemann Thøgersen, der deltager i konferencer og holder oplæg om legaltech.
Advokater får brug for efteruddannelse
I advokatbranchen bruges kunstig intelligens endnu kun i et beskedent omfang. Årsagen kan være, at systemerne enten ikke er nok veludviklede endnu, eller fordi advokater ikke forstår de tekniske mekanismer. Advokater vil få brug for efteruddannelse, vurderer Henrik Udsen.
”Det vil være meget forskelligt, hvordan teknologien vil påvirke de enkelte retsområder. Som advokat må man foretage nogle valg i forhold til, hvad man vil prioritere og satse på. Hvis man fortsat vil være førende, er man nødt til løbende at efteruddanne sig, gå til arrangementer og holde sig opdateret. Men der er også meget hype omkring legaltech, og spørgsmålet er, hvor hurtigt udviklingen vil gå. Det vil altid være en balance, hvor meget tid, man skal bruge på det”, siger han.