I 2020 træder EU's MDR (Mandatory Disclosure Regime) i kraft, og det betyder, at EU's medlemslande inden da skal have implementeret reglerne i nuværende lovgivning inden da.
I dag er der så den sidste høring i forbindelse med et lovforslag, der skal rette Danmarks lovgivning ind i forhold til MDR. Og det får stor betydning for landets skatterådgivere. MDR betyder nemlig, at skatterådgivere fremadrettet har oplysningspligt i forbindelse med grænseoverskridende skatteaktiviteter.
Men det er en dårlig ide. Det mener Advokatrådets formand Peter Fogh og generalsekretær Andrew Hjuler Crichton, der i en kronik i dagens udgave af Børsen retter en direkte opfordring til skatteministeren med et klart udtryk om, at advokater skal fritages for denne oplysningspligt.
Ifølge de to vil det nemlig være et opgør med retssamfundet, hvis advokater ikke længere kan få fredet deres tavshedspligt. Opfordringen flugter med en nedskreven mulighed, som allerede står i anført i EU-direktivet.
"Advokaterne er ikke omfattet af oplysningspligten i lovforslaget, og det er der en god grund til. Det er der dog andre skatterådgivere, der ikke har forstået årsagen til og derfor har besluttet at gå i offensiv, for at de nye kommende EU-regler om oplysningspligt også skal gælde for advokater," skriver de i kronikken og supplerer:
"Som advokater arbejder vi kun for klienten i enhver sag, vi påtager os, og vi er klientens fortrolige, uanset hvem parterne i en sag er – og det er en vigtig præmis i et retssamfund. Det har enhver borger, som har haft en sag mod staten – det kunne være en skattesag eller en anklage for overtrædelse af straffeloven – haft helt tæt på. Det giver borgeren fuldstændig tryghed ved, at staten ikke har nogen som helst mulighed for at kunne lægge pres på advokaten."
Man kan læse hele kronikken i dagens Børsen på side 4.