Gig economy bliver spået til at få enorm betydning for fremtidens advokater. Men hvad betyder gig economy egentligt, hvilket behov taler det ind i, og hvordan ser det rent lovgivningsmæssigt ud for tendensen?
Sankt Petri Passage 5
1165 København K
CVR-nummer: 10 36 19 90
Taler man om ’fremtidens advokater’ og hvordan de arbejdsmæssige vilkår kommer til at udvikle sig i branchen i de kommende år, kommer man ikke udenom begrebet ’gig economy’. En tendens der bliver vurderet til at få enorm betydning for advokatbranchen i fremtiden. Det kan man bl.a. læse om i en rapport, som Advokatssamfundet LegalTech-gruppe kom ud med i august måned.
Ordet ’gig’ er måske mest kendt fra musikbranchen, hvor det dækker over, når et band har en ’engangsoptræden’. På samme måde dækker det i jurabranchen over ’engangsoptrædener’ – altså projektansættelser frem for de traditionelle faste ansættelser. Herunder skelnes der mellem to begreber: gig work, som betegner en type arbejde, hvor man som udbyder skal være fysisk til stede (Uber), og crowd work, som betegner en type arbejde, udbyderen kan udføre digitalt (oversættelse, grafisk arbejde, juridisk rådgivning).
Men hvorfor vinder denne tendens frem?
I et blogindlæg på K-News, har Kristian Anker og Jonatan Hjortdal fra LegalHero skrevet, at det kan ses som et udtryk for et stigende fokus på work-life balance.
”Det er vores opfattelse, at mange jurister og advokater, det være sig både yngre og ældre, har et stigende fokus på værdier, frihed og fleksibilitet, hvor flere og flere vil være uafhængige, og selv kunne bestemme hvor meget, hvornår og hvad de arbejder med”, skriver de.
Det er Nicholas Hawtin, CEO for Nordic Legal Tech, meget enig i, fortæller han til K-News:
”Gig economy giver frihed til at vælge de opgaver, man vil arbejde med og hvornår – og hvor meget, man vil arbejde. Og den frihed har man ikke, hvis man er partner eller har ambitioner om at blive det”, fortæller han og fortsætter:
”Det kan ikke overvurderes, hvor meget det betyder for de nyere og kommende advokater, at der er en god work-life balance. At man sagtens kan være mor eller far til tre og stadig have en god karriere som advokat.”
Men udover det, så ser vi også på en branche, hvor aktørerne bliver mere specialiserede, og det kan derfor bedre betale sig for advokathusene at hyre specialiserede freelancere ind til midlertidige og afgrænsede opgaver. Det vurderer Advokatsamfundets legaltech gruppe også i deres rapport fra august, at ’branchen strukturelt vil bestå af advokater med den traditionelle partnerrolle og freelancere, hvor ’partnerne’ formentlig vil have kompetencer som context champions og freelancerne som specialister’.
Det kan ikke overvurderes, hvor meget det betyder for de nyere og kommende advokater, at der er en god work-life balance
”Fremtiden for juridiske services vil med stor sandsynlighed være gig economy, og alternative juridiske forretningsmodeller dukker op på daglig basis” skriver IBA Daily, en avis som blev lavet under den årlige IBA konference i Seoul, om indpasset af freelance-økonomien i den juridiske verden.
Et sted hvor man allerede kan se denne udvikling i markedet er bl.a. ved ’Avvo’, som er en online platform der tilbyder juridiske services. Ved en Googlesøgning af den amerikanske legaltech virksomhed, vil der ved siden af domænenavnet ’Avvo.com’ stå: ’Legal. Easier.’. Og inde på deres startside er der løfter om juridisk hjælp til dig på en nemmere og billigere måde fra erfarne advokater. Meget ligesom med Uber eller Airbnb, kan man så se, hvordan de forskellige advokater er ’rated’ fra tidligere klienter og andre advokater, så man som potentiel kommende klient kan vurdere, hvor ’god’ advokaten er.
Avvo er dog blevet kritiseret bredt blandt advokater, bl.a. fordi de ikke mener, at den ellers velkendte form kan kopieres direkte til et område, hvor de eventuelle konsekvenser langt overgår et lift, der ikke dukker op.
Nicholas Hawtin mener, at der ikke er noget problem ved at overføre samme model til jurabranchen, som bliver brugt ved Uber og Airbnb – så længe man sørger for, at der reguleres på en måde, så kvaliteten af rådgivningen er sikret.
”Det ville være blåøjet at sige, at der ikke er nogen udfordringer med det. Og det skal man selvfølgelig gribe ind overfor - sørge for at regulere der, hvor der skal reguleres. Udover det, så har vi jo den allerede eksisterende lovgivning: man må ikke udgive sig for at være advokat, og man må ikke give juridisk rådgivning, der er forbeholdt advokater uden at være advokat”, siger han og fortsætter:
”Internettet har i bredt omfang gjort, at vi er blevet vant til denne form; at vi kan gå et sted hen, hvis vi har været meget tilfredse eller meget utilfredse, og vi på samme måde kan se, om andre har været meget tilfredse eller utilfredse. Det er ikke et behov, som jeg ser forsvinde. Så jurabranchen må i større grad overveje, hvordan juridiske ydelser bliver annonceret, solgt, leveret og vurderet.”
Jørgen Bek Weiss Hansen, advokat og partner ved Lassen Ricard, og medlem af advokatrådets legaltech gruppe, kalder det for en ’gordisk knude’, hvor klienterne måske ikke altid er i stand til at vurdere advokatens kompetencer:
”Du ved, hvis din Uber-chauffør kører over for rødt lys, kører for hurtigt, tager en anden rute end den, du sidder med på din smartphone, at det ikke er en god chauffør. Hvis du derimod taber en sag, kan det være, at du havde en dårlig sag, nogle uheldige vidner, at det i virkeligheden slet ikke var advokatens skyld. Det kan også være, det var advokatens skyld – det er bare svært som almindelig forbruger at finde ud af. Ofte kommer det ud på, om du føler dig tryg ved vedkommende,” fortæller han til K-News.
Dette taget i betragtning kan det juridiske marked altså næppe gå udenom denne udvikling. Og det kan være en gave for udsatte borgere, der måske ikke ellers ville have råd til at opsøge juridisk hjælp. Det mener Dalton Albrecht, der sidder I det juridiske råd i EY. Han udtaler i artiklen fra IBA Daily:
”A huge issue that faces potential consumers in the legal sector is access to justice”.
Han fortæller, at det især er privatpersoner og små virksomheder, der i dag ofte må undvære juridisk rådgivning, fordi de ganske enkelt ikke har råd til de store omkostninger, der er ved at benytte et advokathus – og at det i sidste ende svækker retssikkerheden. Derfor kan gig economy være med til at åbne op for et styrket retssystem, hvor alle har råd til juridisk rådgivning.
Jørgen Bek Weiss Hansen fortæller, at ’access to justice’ var noget, de kiggede meget på i Advokatrådets legaltech-gruppe.
”Gig economy kan både nedbringe prisen og gøre det lettere at finde en god advokat, og så har man bedre access to justice den vej rundt.” fortæller han.
”Ideen er jo, at det tillader mere fleksibilitet ved folk, så de kan sidde om aftenen, hvis de keder sig, og så tjene nogle ekstra penge. Og det kan være, hvis man er på rejse, men flyet er meget forsinket, og man ikke ved, hvad man skal give sig til, så kan man løse en hurtig opgave og få nogle penge for det.”
Du ved, hvis din Uber-chauffør kører over for rødt lys, at det ikke er en god chauffør. Hvis du derimod taber en sag, kan det være, at det i virkeligheden slet ikke var advokatens skyld.
Som det ser ud nu, er der også betydelige bagsider ved at være projektansat eller freelancer. Den pågældende arbejder har nemlig ikke de samme rettigheder som den fastansatte. Rettigheder der sikrer mindsteløn, barsel og ulykkesforsikringer, og det er en af de helt store udfordringer ved denne ’nye’ tendens.
Men hvordan ser så ud med reguleringen af gig economy?
På trods af at der ikke er en skarp lov, der henvender sig til gig economy i Danmark, er der stadig en vis regulering på området – for det indeholder nemlig en velkendt problematik. Det fortæller Jørgen Bek Weiss Hansen:
”Går man ind på SKATs juridiske vejledning, så har de opsat nogle vejledende bulletpoints for, hvornår man er selvstændig, og hvornår man er lønmodtager. Det er et tilbagevendende problem, i forhold til folk der er konsulenter og selvstændige, at de i virkeligheden er ansatte - og det kan være en fejl; det kan være, at man startede som konsulent, men at forholdet så udviklede sig i den retning, men det kan også være, at arbejdsgiveren har tænkt, at ’nu kan jeg lige spare alt besværet med at indberette a-skat og give barsel’, og derfor har lavet en falsk konsulentaftale. Hvis man har en konsulentaftale, men reelt er en lønmodtager, så er man beskyttet af reglerne for lønmodtagere – dem kan man ikke bare miste ved at få en forkert titel.”
Til gengæld kan man forestille sig, at det er en problematik der kommer til at tage til sig i omfang, som flere mennesker kommer til at have freelanceordninger som sin primære indtægtskilde.
Kigger man over atlanten, er freelance eller projektansættelser langt mere udbredt, end det er i Danmark.
Ifølge Danmarks Statistik var det i 2017 12,9% af alle danskere, der var 'midlertidigt ansatte'. Til sammenligning, var det i 2018 hele 24% af amerikanere over18, der tjente sine penge gennem 'gigs', skriver Edison Research. 44% af dem havde det som primær indtægtskilde.
Derfor har man i Californien vedtaget en specifik lovgivning, der sikrer at ’gig-ansatte’ får status som medarbejdere, hvis arbejdsgiveren har ledelsesbeføjelser over medarbejderen, eller hvis medarbejderen udfører et stykke arbejde, der ligger indenfor arbejdsgiverens kerneforretning.
Denne lovgivning har dog mødt modvind både fra virksomhederne – navnlig Uber – men også fra nogle freelancere, der frygter, at det kan betyde, at det vil gøre deres arbejde mindre frit.
Maria Elena Durazo, senator ved den californiske stat og medskribent på loven mødte kritikken med ordene:
”De såkaldte gig-virksomheder præsenterer sig selv som den innovative fremtid for arbejdsmarkedet. En fremtid, hvor virksomheder ikke betaler ’social security’ eller sundhedsforsikring. Lad os være ærlige: der er intet innovativt ved at underbetale nogen for deres arbejde.”
Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.
Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.
Nyhedsmail. Ja tak