I en helt ny videoserie sætter vi fokus på advokatbranchens arkitektur og advokathusenes historie.
Tredje afsnit handler om DLA Piper, der har hjemme i DOKK1 i den nye og hippe bydel Århus Ø.
DOKK1 er en storslået bygning på 5.500 kvm, som er tegnet af det århusianske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen. Bygningen spillede en hovedrolle ved åbningen af Europæisk Kulturhovedstadsprojektet, da DOKK1 havde en central placering.
Tidligere var DLA Piper placeret i en mere klassisk kontorbygning fordelt på fem etager, men de fem etager kom i vejen for det sociale flow, da man ikke stødte ind i sine kollegaer på gangen og trappen. I DOKK1 er virksomheden blevet samlet på et plan i håb om at skabe tættere fysiske rammer.
Tag med på en eksklusiv rundtur ind bag murene hos DLA Piper og hør partner Peter Rønnow fortælle, om de kunstneriske overvejelser ved DOKK1 og et bedre socialt flow.