/Jana%20Blount%20web.jpg)
Foto: PR af Jana Blount, merge med Shutterstock
Jana Blount er såkaldt change maker hos DLA Piper i UK. Det er hende, der er med til at udstikke den retning, som advokatfirmaet skal tage for at blive klar til fremtiden - hvad skal de gøre mere af, og hvad skal de gøre mindre af. Alt sammen for at geare firmaet til den fremtid, der banker på.
Og der er meget at tage fat på, mener hun. For advokatbranchen står over for massive udfordringer, både når det gælder jagten på talent, forretningsmodellen centreret om den debiterbare time, digitalisering og work life balance.
Den debiterbare time er en af de første ting hun slår ned på, da vi møder hende på et Teams-link fra London. For det er bestemt ikke et overstået kapitel.
“Jeg tror bestemt, at den fakturerbare time er levedygtig – den virker, og den har virket i lang tid. Klienterne forstår det, og virksomhederne forstår det. Så ja, den er stadig levedygtig rent forretningsmæssigt, og jeg ser ikke, at modellen skulle forsvinde i år eller næste," siger hun.
Der er dog et stort men:
“Det er en måde at måle værdi, når man bliver betalt for, hvor lang tid man bruger på en opgave. For hvis du bruger meget tid, så tjener du flere penge. Men man går ikke til en advokat, fordi de bruger tid – man går til en advokat, fordi man har brug for at vinde et søgsmål. Der er så mange grunde til at gå til en advokat, men tid er ikke en af dem. Hvis du kræver, at en advokat arbejder på din sag 24/7, så er det selvfølgelig dyrt. Men hvad med værdien i at skabe en ny strategi til dig og faktisk forstå din virksomhed? Der er så mange andre grunde til at bruge tid på dig som klient.”
Måling af værdi
Her er vi ved noget af det mest centrale, når vi snakker om den debiterbare time. For hvad er værdi for klienterne? Argumenterne for den debiterbare time lyder tit, at det er den mest nøjagtige måde at fakturere på, da advokaten bliver betalt for den tid, en sag tager. På den måde sikrer man, at advokaten bruger den fornødne tid på ens sag frem for ét engangsbeløb i en sag, der måske viser sig at være mere kompleks end først antaget, og dermed måske ikke får den tidsmæssige opmærksomhed, som den kræver, da budgettet er overskredet.
Men tiden er ved at løbe fra denne prismodel, mener Jana Blount. For med debiteringskrav følger et entydigt fokus på at arbejde uhensigtsmæssig lang tid. Og det flugter ikke med menneskers andre behov.
“Du har pyramidestrukturen – mennesker har 24 timer til rådighed i døgnet, og du har brug for andre ting i dit liv for at eksistere som menneske. Så partnere har jo også en grænse for, hvor mange klienter de kan have, og derfor har de advokatfuldmægtige til at hjælpe dem. I dag har klienterne brug for at vide, at det er det rigtige niveau af professionelle, der arbejder på din sag, frem for en advokat, der bruger timer og atter timer på at læse sig gennem dokumenter."
Og så er der det med innovationen - for når advokatbranchen er bundet op på debiteringskrav, så betyder det ifølge Jana Blount, at hvis man skal innovere, så skal man fjerne tid fra sagerne, og det er dem der betaler gildet. Derfor har advokatbranchen i hendes øjne svært ved for alvor at gribe digitaliseringens muligheder.
“Udfordringen opstår, når man begynder at spørge folk ind til innovation – for den debiterbare time gør ikke denne innovation mulig, fordi det tager tid væk fra klienterne og deres sager. Teknologien kan meget, men den har brug for advokater for at træne og implementere sig i deres arbejde.”
I hendes øjne er det heller ikke nemt at ændre tingenes tilstand, da det kræver opbakning fra hele branchen. Det nytter ikke noget at være den eneste solorytter, der søger at gøre tingene på nye måder.
“Der er mange der tænker på nye måder at transformere den debiterbare time, men det kræver et bedre samarbejde på tværs af hele branchen, i forhold til hvordan man prissætter værdi. Meget af det her vil være drevet af in-house teams, fordi de allerede er i tæt kontakt med deres bestyrelser og ledere. Jeg tror, der er mange håndtag at trække i, men det kræver en bredere diskussion på tværs.”
Den yngre generation vil også bruge mere tid - men på familien
At tid er en eftertragtet valuta blev ifølge Jana Blount for alvor cementeret i skyggen af corona. For netop den periode var en genstartsknap, hvor de fleste af os fik tid til at tænke på, hvad der egentlig er vigtigt for os.
”1800 timer for at få sin bonus – kan man overhovedet nå det på en fire dages arbejdsuge? Jeg tvivler."
Og her er vi ved en af de vigtigste læringer, hvis vi skal forstå den yngre generations behov, mener Jana Blount.
”COVID var en global genstart af folks værdier – vi var alle strandet derhjemme og mange tænkte 'jeg vil ikke bruge min tid på noget, der ikke er værdifuldt for mig'. Det gik op for mange, at det er værdifuldt at bruge tid med familien og have frihed og fleksibilitet. Det er ikke længere nok at få en god løn for at arbejde 12 timer i døgnet. For samtidig er der tendensen før COVID, for min generation og den yngre, at de har set, at lønniveauet ikke er steget i samme fart som huspriser og studielån. Mange i de her generationer ser, at selvom de arbejder mange timer vil de stadig ikke være i stand til at betale deres studielån af eller købe deres drømmehus. Så sammen med COVID har det ændret folks værdisystem, og den værdi de tillægger deres arbejde, på hovedet," siger hun.
Corona-pandemien har sat flere bevægelser i gang. En anden er diskussionen om en fire dages arbejdsuge. En diskussion, der kan få stor betydning for advokatbranchen, hvis den holder fast i sine nuværende forretningsmodeller og aflønningsmetoder, siger Jana Blount.
“Mange firmaer har justeret lønnen for de yngre advokater, så de tjener mere end nogensinde. Men vi ser stadig, at næsten hver fjerde advokat under 40 år siger, at de overvejer at forlade branchen. I UK er der lige nu 70+ virksomheder og organisationer, der tester en fire dages arbejdsuge i et pilotprojekt. Hvis det bliver den nye normal, og advokatfirmaerne ikke implementerer det, så vil det have en kæmpe betydning for den juridiske branche. De største udfordringer mod den debiterbare time kommer ikke fra advokatfirmaerne selv – den kommer fra eksterne faktorer," siger hun og supplerer:
”1800 timer for at få sin bonus – kan man overhovedet nå det på en fire dages arbejdsuge? Jeg tvivler."
Fremtidens advokatbranche
Er svaret på fremtidens udfordringer så blot at nedlægge den forretningsmodel, som man som branche har været styret af næsten altid?
Ifølge Jana Blount er det ikke så simpelt. For branchen handler det om at starte nogle nye og anderledes diskussioner med hinanden og deres klienter. For her ligger den rigtige værdi.
“Hvis du har nogle nye samtaler med dine klienter, så vil du også være bedre til at skabe de gode løsninger – f.eks. ved at invitere andre fagprofessionelle med i problemløsningen. Så fremtiden er flere partnerskaber med klienter og projektledere, dataprogrammører, designere osv. Jeg ved ikke om fremtidens model er en ottekant eller en sekskant, men den vil åbne for helt nye indtjeningsmuligheder. Jeg ser det som et kæmpe potentiale, og jeg ved fra mig selv, at folk bliver advokater, fordi de oprigtigt gerne vil hjælpe folk med deres problemer. Den juridiske branche skal ikke gå i forsvarsposition over for det her, for det er en kæmpe mulighed," siger hun.
Men er den debiterbare time stadig ønskværdig, selvom den fortsat er levedygtig?
”De fleste advokatfirmaer gør det godt, og indtjeningen stiger, så det nuværende system virker, det er levedygtigt. Men er det ønskværdigt? Er det eftertragtet, er det drømmen for fremtiden? Det er to forskellige diskussioner. Samtalen bør ikke handle om, hvad det koster at gøre tingene anderledes – det bør i stedet handle om, hvad det betyder for os, for mig og for mine klienter. Så vi er nødt til at skifte samtale – det kræver en anderledes tænkning, så vi bedre kan forstå, hvilken værdi vi kan tilbyde vores klienter. Og det vil lede til nye måder at opkræve for dine services og måder at belønne dine medarbejdere.”