Advokat Miriam Michaelsen har siden 2017 repræsenteret ofre, der har været udsat for digitale overgreb. Hun har set smerten i børn og unge, når intime billeder og videoer af dem bliver delt uden samtykke, eller de bruges til afpresning for penge eller mere materiale. Og hun har set, hvordan skylden og skammen forplanter sig, når den voksne, man stolede på, forsøgte at opbygge relationen for at begå seksuelt overgreb.
Derfor er den nye aftale, som regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Peter Skaarup (UFG) og Karina Adsbøl (UFG) har indgået for at beskytte børn og unge mod digitale krænkelser, “enormt vigtig”, siger Miriam Michaelsen, der er partner i Njord Law Firm og bestyrelsesleder i foreningen Digitalt Ansvar:
“I takt med at den digitale udvikling går så stærkt, så er digitale overgreb et stigende problem. Derfor er vi nødt til løbende at forholde os til, om lovgivningen passer med den form for kriminalitet, vi ser, og om retssystemets håndtering af det fungerer. Og der må jeg bare sige, at vi har set sager, hvor dommen ikke har afspejlet alvoren for ofrene,” siger hun.
Definition er afgørende
De fem tiltag, som partierne er blevet enige om, er:
• En særskilt kriminalisering af grooming af personer under 18 år.
• En udvidelse af den såkaldte ”skolelærerparagraf”, der forbyder seksuelle relationer med personer under 18 år, som er betroet gerningspersonen til undervisning, opdragelse e.l., til også at omfatte blufærdighedskrænkelse.
• En udvidelse af straffelovens bestemmelse om andet seksuelt forhold end samleje til også at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen får den forurettede til at udføre på sig selv.
• En modernisering af terminologien i straffeloven, så ”pornografisk” materiale ændres til ”seksuelt” materiale i de bestemmelser, der omhandler seksuelt materiale med personer under 18 år.
• En undersøgelse af muligheden for at stille krav om aldersverificering ved brug af tjenester, der formidler sugardating.
Og netop de klare definitioner af eksempelvis grooming, sextortion og ændringen af terminologien fra “pornografisk” til “seksuelt” er afgørende, mener Miriam Michaelsen.
“Da jeg startede med at føre de her retssager, så brugte man ord som ‘hævnporno’ og ‘sexvideoer’ - ord som insinuerer, at det er noget ofrene har gået med til frivilligt, eller at det også er deres egen skyld,” siger hun fortsætter:
“Derfor er det vigtigt, at man så klart har defineret i aftalen, hvad de digitale krænkelser hedder, og at det samtidig er ulovligt. På den måde kan vi hjælpe med at tage skylden og skammen væk fra ofrene og placere det, det rigtige sted.”
Opmærksom på nye tendenser
Arbejdet med nå frem til de nye initiativer mod digitale krænkelser startede tilbage i december 2020, hvor en række partier sammen med regeringen ville igangsætte en undersøgelse af, om reglerne i straffeloven var tilstrækkelige på området.
Initiativerne er dannet på baggrund af anbefalinger, som Miriam Michaelsens forening, Digitalt Ansvar, har været med til at udarbejde, og det forventes, at et lovforslag vil blive fremsat ved næste folketingssamling.
Tilbage i januar 2022 viste en undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Red Barnet, at hvert fjerde barn har oplevet at blive kontaktet af en voksen på internettet, som de ikke kendte i forvejen. Og derfor er det stadig vigtigt, at blive ved med at have fokus på nye former for digital vold og overgreb og tilpasse loven derefter, påpeger Miriam Michaelsen.
“Vi skal hele tiden være opmærksomme på nye udviklinger i hvilke former for digitale overgreb, der bliver begået mod børn. Jeg er ikke blåøjet forstået på den måde, at jeg tror, vi kan være på forkant, for det kan vi ikke. Men vi kan i hvert fald gøre en indsats for at følge med,” siger hun.
LÆS OGSÅ artiklen vi skrev, da Miriam Michaelsen i efteråret modtog Karnovs Nytænkerpris.