7 år med utryghedsskabende tiggeri

Pia Justesen, da hun gæstede Magtens Tredelings podcaststudie den 8. februar.

Det er syv år siden, at begrebet utryghedsskabende tiggeri blev gjort til en del af dansk lov.

Straffelovens § 197, stk. 2 og 3 har været i kraft siden 2017 og betyder, at personer kan blive fængslet første gang, de bliver taget for forseelsen tiggeri. Efter de 113 dømte personer,  står det med domstolenes vurderinger klart, hvad der definerer utryghedskabende tiggeri i dagens Danmark.

Du kan blive dømt, hvis du stiller en tom kop foran dig, der inviteret til at få lagt mønter i sig. Du behøver ikke henvende dig mundtligt eller fysisk derudover.

Du kan også blive dømt, hvis du har en plasticpose på jorden, der inviterer til tomme flasker. Og du kan heller ikke påstå, at du sælger blade, hvis bladet, du har liggende, er slidt eller på anden måde vurderes ikke interessant som købsvare. Blot for at nævne et par af de eksempler som Pia Justesen opridser i Magtens Tredeling episode 168.

Om det er rimeligt, at vi definerer overnævnte som utryghedsskabende, stiller Pia Justesen tydeligt spørgsmål ved.

Men fire lokaliteter er i lovskærpelsen defineret som steder, hvor det per definition er utryghedsskabende for os danskere og turister at møde en person, der tigger. Offentlig transport og foran supermarkeder er to af dem.

Men Pia Justesen finder det for eksempel ikke rimeligt, at en person kan sættes i fængsel for at sidde tavs og stille ved siden af indgangen til et supermarked, med en kop foran sig, uden at antaste eller på nogen måde tale til forbipasserende. Og den situation kan reelt som førstegangsforseelse føre til 14 dages fængsel, samtidig med at den samme person kan gå ind i supermarkedet og stjæle for så at slippe med en bøde.

Lovgivning skaber voldsaccept

Pia Justesen har stort set beskæftiget sig med diskrimination hele sit arbejdsliv som jurist, advokat og forsker. Hun opholdt sig i Chicago, USA, da loven blev til i Danmark, født ud af en agenda anført af politikere og en letantændt utilfredshed med mange romaer i gadebilledet. Det er sådan, hun udlægger det i interviewet.

Så ikke overraskende anser hun loven som værende opstået fra en storm i et glas vand, blandt andet anført af Søren Pape, der som input til den stormfulde agenda meddelte, at han ville af med romaerne.

Hun anser den retspraksis, de 113 dømtes sager i dag tegner, for problematisk og advarer mod ikke at undervurdere hvad den slags lovgivning har af afsmitning. Og som forklaring peger hun mod Ungarn, som vi normalt ikke holder af at sammenligne os med.

Nogle år inden vi i Danmark lavede tiggeri-strafskærpelsen, gennemførte Ungarn 
nogle kraftige kriminaliseringer mod en anden udsat gruppe. Nemlig personer i hjemløshed. Og Pia Justesen peger i Magtens Tredeling på, at der i dag er undersøgelser, som dokumenterer, at den skærpede kriminalisering har ført til et skift i ungarernes indstilling til hjemløse. Hun siger:

”Der er undersøgelser, der viser, at det førte til en øget accept i befolkningen af den vold, der var mod hjemløse. Så skærpelsen i lovgivningen, signalerne det sendte, var med til at fremme en accept af, at man godt måtte behandle mennesker i hjemløshed mere voldsomt.”

Herhjemme har hun ikke tal og data på, om en lignende accept af vold mod særlige grupper er i stigning, men hun siger:

”Jeg hører jo anekdotisk i København, at mennesker, der sover ude, i stigende grad oplever at blive sparket til af unge, der er på vej hjem fra byen.”
 
Det får hende til at formane om, at vi herhjemme ikke skal underkende de negative effekter, der følger af de signaler vi sender med vores lovgivning.

De 113 afgørelser fordeler sig mestendels på byretterne, nogle stykker har fået landsrettens ord, mens en enkelt sag har været i Højesteret, hvor de har fastslået, at den danske lovgivning ikke bryder med et konkret menneskerettighedsaspekt.

”Det var ikke i strid med retten til respekt for privatliv, at en tiltalt blev straffet med 60 dages fængsel for tiggeri og indrejse i strid med et indrejseforbud. Der var heller ikke tale om diskrimination mv.”

Pia Justesen konstaterer i podcasten at der ikke er mange trykte domme herhjemme endnu, men ovennævnte linjer stammer fra en af de få, der er. Citatet er fra indledningen til den højesteretsdom, der kan læses i Karnovs UfR (U.2022.1451) og Tidskrift for Kriminalret (TfK2022.171) - begge bag betalingsvæg.

Det er værd at nævne at den sag og afgørelse ikke handlede om en tiltalt, der blot havde begået en enkelt forseelse. Den litauiske mand, afgørelsen omhandler, var i 2019 idømt fængsel for gentagne gange at have tigget og var udvist af Danmark for kort efter at rejse hertil igen.

Højesteret fastslår i dommen, at der ikke er tale om en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel 14 og stadfæstede derfor landsrettens dom på 60 dages fængsel og indrejseforbud i 6 år.

Men konventionen er løbende  i spil i de her sager i de her år.  Pia Justesen fortæller i Magtens Tredeling om en sag fra Schweitz, hvor staten, trods at den nationale hjemmel var på plads, blev vurderet til ikke havde dømt proportionelt. Og den dansk sag om tiggeri er også på vej til at blive behandlet ved menneskerettighedsdomstolen.

Tidsperspektivet er som altid i den slags sager af den længer slags. Først næste år forventer Pia Justesen tidligt at sagen kommer for. Og indtil da er det med sikkerhed – besluttet med lov – utryghedsskabende, hvis du ser en tigger i en gågade, ved stationer, ved et supermarked eller i offentlig transport.

Du kan finde Magtens Tredeling i din foretrukne podcastplayer og i playeren, vi har indsat i begyndelsen af denne artikel.

Og du kan læse meget mere om emnet i Pia Justesens videnskabelige artikel med titlen "Kriminalisering af utryghedsskabende tiggeri", som er tilgængelig for betalende gæster i UfR (U.2024B.8)