Efterlyses: Flere gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen

2022 var et år med i hvert fald to store ændringer for advokat Anders Schäfer.

Hans bog fik ham, hvilket han kalder ”en stor lykke”, indstillet til en doktortitel, og han har startet eget advokatkontor.

Forud for det er gået fem års arbejde, der har udmøntet sig i de 586 sider plus 43 siders litteraturliste, og til sidst i bogen med titlen ”Forbrugeres adgang til erstatning”, 18 sider med lovregister og en oversigt over retspraksis og  selvfølgelig stikordsregister.

For få kender mulighederne

I slutningen af 2022 forsvarede han sit arbejde, som han forventer om kort tid kaster en doktortitel på Københavns Universitet af sig til ham. Det er blot en af de begivenheder han nævner i indledningen af vores seneste episode af Magtens Tredeling.

Man bør åbne op for at det ikke kun er offentlige myndigheder, men også særligt kvalificerede private aktører, der har mulighed for at anlægge et frameldingssøgsmål

Advokat og snart dr.jur. Anders Schäfer

I ottende sæsons femte episode giver vi en status på forbrugeres ret til erstatning. Relevansen af emnet og hans doktorafhandling formulerer han selv sådan her.

”Den er relevant, fordi forbrugere i ganske vidt omfang har ret til erstatning når konkurrencereglerne overtrædes”.

Omfanget af mulighederne står i kontrast til, hvor mange der egentlig kender til mulighederne, og hvor få – ifølge Anders Schäfer ellers ”oplagte” – sager, der føres. Sager der kan kalde på et gruppesøgsmål. Sager uden store beløb for den enkelte forbruger, men hvor den akkumulerede sum som mange forbrugere ville skabe, vil være en kærkommen måde at få opdateret vores retsudvikling, så vi i Danmark i højere grad end i dag får leveret nogle af vores rettigheder.

Derfor er det relevant at skrive om, ”hvordan er det, og hvad kan man egentlig gøre ved det”, som han siger, da han gæster vores podcaststudie.

”I hvertfald indenfor konkurrencerettens område, der står det ikke særlig godt til i hvert fald ikke i Danmark”.

Herhjemme såvel som i en lang række EU-lande, der får forbrugere slet ikke erstatning, når konkurrencereglerne overtrædes, opridser han.

Der var egentlig fremsat et lovforslag, der havde til formål at ændre på den status, men Anders Schäfer slår fast, at det lovforslag om gruppesøgsmål, ikke i hans øjne ville skabe en forbedring.

Lovforslaget, der er den danske reaktion på et EU-minimumsdirektiv, blev fremsat kort inden folketingsvalget blev udskrevet, og derfor blev det sendt til langtidshjørne et sted ude i horisonten, inden den nye regering fandt sammen i slutningen af december.

Loven giver ifølge ham ikke nye rettigheder eller muligheder til danske forbrugere, som de ikke allerede har i de danske gruppesøgsmålsregler.

Det handler, fastslår han, ikke så meget om det isolerede kompensationperspektiv - altså erstatningsbeløbene til de enkelte forbrugere – når han efterlyser, at flere sager skal føres, og nye rettigheder skal indføres.

Det handler om at give virksomhederne incitament til at ikke at snyde på vægtskålen – eller i testhalen som det var tilfældet med Volkswagens berygtede Dieselgate. Dieselgate førte til store sager med kolossale erstatninger i USA, mens vi ikke i EU har set det samme. Og det på trods af, at der kører rigtig stort antal folkevogne rundt i Europa.

Dieselgateforløbet var den direkte anledning til udformningen af det direktiv, der udmøntede sig i det nye danske lovforslag. Men direktivet har også, som Anders Schäfer læser det, nået at få filet mange af de skarpeste kanter af i forberedelsesfasen, hvor industrierne og erhvervslivet er blevet hørt.

Manglende brug af frameldingsmodellen

En af de helt store fundamentale forandringer som han efterlyser, handler om tilmeldingsmodel kontra frameldingsmodel. Herhjemme har vi ikke haft traditionen for, at der føres sager med afsæt i frameldingsmodellen. Altså at en professionel aktør fører en sag på vegne af alle, der kan formodes at have fået sin forbrugerrettighed krænket. Hver enkelt forbruger er automatisk en del af søgsmålet, indtil de framelder sig.

Som helt konkrete eksempler nævnes:

En sag kunne være ført på vegne af alle danske ejere af en folkevogn fra den bestemte periode, hvor der dokumenterbart er blevet snydt med miljørigtigheden. Den historie opridsede vi på K-NEWS tilbage i oktober 2019.

Eller en sag kunne indledes på vegne af – som udgangspunkt - alle danske Facebook-brugere mod Meta, for den GDPR-krænkelse af alle brugeres privacy-rettigheder, der med stor sandsynlighed har fundet sted, da de i 2018 lavede nogle markante ændringer i deres samtykkeerklæring. 

I England køres en sag om netop det, som vi også har skrevet om, som den danske advokat Liza Gormsen står i spidsen for.

Og når vi tillader os at skrive ”med stor sandsynlighed” skyldes det, at det for få dage siden – den 4. januar -  blev annonceret en ganske væsentlig afgørelse om netop den sag. 

Retsusikkerhed for sagsøgte

Når der lægges sager an på vegne af større grupper, hvor mange i gruppen ikke engang har tilmeldt sig som sagsøger, så kan Anders Schafer godt se, at der er en, som han siger, ”teoretisk retsusikkerhed”.

Men undersøgelser viser, at det er meget få der benytter sig af deres rettigheder, selv om de har dem, hvis det kræver, at man melder sig til. Derfor er muligheden for automatisk at være omfattet den bedste mulighed i denne type sager.

Og det er vel at mærke sager, der som tidligere nævnt ikke i Anders Schäfers øjne handler så meget om, at forbrugerne skal have erstatninger. For det er oftest sager, hvor det handler om ”begrænsede krav” og deraf følger et meget lille incitament for den enkelte til at engagere sig i at forfølge sine retmæssige krav. 
Det handler i langt højere grad om mere end peanuts til enkelte forkert behandlede forbrugere.

I Magtens Tredeling-podcasten fortæller han, hvad der bør gøres bedre. Og i hans øjne stikker det i hvert fald ud, at vi herhjemme ikke så en dansk sag i kølvandet på folkevogns Dieselgate. Den er blot ét eksempel på, at behovet er der for, som han siger i vores interview med ham, at der

”er nogen, der prøver at få kantet grænserne af for, hvad forbrugerrettigheder egentlig omfatter i dag”.

Derfor skal nogle af de her søgsmål laves. Det er væsentligt for retsudviklingen af området, at der bliver ført nogle sager, konkluderer han.
 

Forbedringer og bedre at være brite

En pointe, han leverer med et grin, er det faktum, at der i England nu føres en række sager baseret på EU-rettigheder. Så som det ser ud nu, har vi EU-borgere dårligere muligheder end englænderne for at føre de her store sager, selvom vi er med og de har taget brexit-skridtet. Udover den allerede nævnte sag mod Meta nævner han det krav på 10 milliarder pund, der er er rejst på vegne af 46 millioner forbrugere af Mastercard i England.

Og den afgørelse fra EU-kommissionen som sagen mod Mastercard er baseret på, den har, som Anders Schafer siger, ”så vidt jeg kan se i hvert fald også haft virkning i Danmark. Så spørgsmålet er, om der ikke også var danske forbrugere, der kunne være påvirket heraf.”

For yderligere detaljer og nuancer vil vi anbefale, at podcasten lyttes. Vi kan dog godt her på skrift løfte sløret for, at han i slutningen af episoden peger på de ændringer i lovgivningen herhjemme, der helt åbenbart kan tages fat på, og som han opfordrer de nyvalgte ordførere og regeringen til at se på. 

Det handler om frameldingsmodel, en opfordring til vores forbrugerombudsmand, en afklaring af, hvem der kan tvangsfuldbyrde. Og – ikke uinteressant – hvad skal resten af pengene bruges på.

”Man bør åbne op for at det ikke kun er offentlige myndigheder, men også særligt kvalificerede private aktører, der har mulighed for at anlægge et frameldingssøgsmål.”

Og - tilføjer han:

”Derudover skal politikerne forholde sig til, hvad der skal ske, når sagerne er gennemført, og der er en pulje tilbage med en uafhentet erstatning. For det er der i de andre lande, hvor disse sager køres. Hvad skal de penge bruges til? En retshjælpsfond eller andet forbrugerrettighedsrettet som hjælper os herhjemme til en bæredygtig håndhævelse af forbrugerrettigheder.”

Du kan lytte podcastepisoden med snart-doktor jur. Anders Schäfer i din foretrukne podcastapp på din telefon under Magtens Tredeling. Eller du kan lytte via playeren øverst i denne artikel.

Billedet herunder: Anders Schäfer da han som Karnovforfatter signerede sin bog.