/fodl%C3%A6nke.jpg)
Foreløbige tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i Danmark i 2020 var 1747 iværksatte afsoninger med fodlænke i hjemmet. Det er det laveste antal afsoninger de sidste ti år.
Tallet dækker over afsoninger for de dømte, der falder i den såkaldte 'frontdoor'-kategori. Altså de dømte, der er en del af den ordinære fodlænkeordning, og som afsoner straf med op til seks måneders fængsel.
Og det ærgrer kriminolog og forskningsleder på Juridisk Institut på SDU Linda Kjær Minke. Hun peger på, at flere undersøgelser, både nationale og internationale viser, at netop afsoninger med fodlænke har en bedre effekt end traditionelt fængsel.
F.eks. viste en rapport fra norske Vista Analyse fra 2015, at fængsel under elektronisk kontrol giver socioøkonomiske fordele, færre tilbagefald i kriminalitet og værdibaserede fordele for både fanger, pårørende og samfundet som helhed.
Linda Kjær Minke hæfter sig ved, at vi i Danmark generelt har et helt særligt forhold til kriminelle baseret på befolkningens retsfølelse.
"Det kan skyldes, at der har været politiske debatter, hvor det er italesat, at det kan være stødende for retsfølelsen at bruge alternativer til straf ud fra antagelsen om, at det ikke er straf nok. Men dansk forskning viser, at dem, der fuldbyrder straf med fodlænke, oplever det meget indgribende. De skal overholde ganske snævre tidsgrænser, der er sat for de daglige aktiviteter, og der er store begrænsninger i muligheden for aktiviteter uden for hjemmet i fritiden. Hjemmet bliver en slags fængsel, og de føler sig frihedsberøvede", siger hun til K-News.
Årsagen skal findes i corona
Hos Kriminalforsorgen peger man på, at faldet i antallet af iværksatte afsoninger med fodlænke skyldes de restriktioner, der er fulgt med coronapandemien.
"Der har bl.a. været indført midlertidige tilsigelsesstop, hvilket betød, at dømte, som ellers havde fået tilladelse til at afsone deres fængselsstraf med elektronisk fodlænke, fik strafudståelsen udsat i en kortere periode, til det igen var muligt at iværksætte afsoning med fodlænke. Der har i perioder – med henblik på at begrænse smitterisikoen med COVID-19 – heller ikke været gennemført egnethedsvurderinger til fodlænkeafsoning, som bl.a. fordrer en fysisk samtale med dømte. Dette har haft en indflydelse på antallet af iværksatte afsoninger med elektronisk fodlænke i 2020, ligesom der er en række ansøgninger, som er modtaget i 2020 og endnu ikke færdigbehandlet", skriver Kriminalforsorgens chef for Koncern Kontrol og Tilsyn Goran Kreso i et skriftligt svar til K-News.
De henviser i det første svar til K-News til, at "de foreløbige tal tyder imidlertid ikke på, at der var en betydeligt mindre andel fra målgruppen for fodlænkeafsoning, der ansøgte om denne afsoningsform i 2020 sammenlignet med 2019." Men de faktisk tal viser, at der er sket et fald på 13 procentpoint i forholdet mellem antallet af ansøgere og antallet af tilladelser til afsoning af fodlænke – i 2020 var der 2895 ansøgninger mod 3034 i 2019.
I Norge steg andelen med syv procent
Vores naboer i Norge har ligesom resten af verden også haft coronaen inden for landets grænser og med sygdommen en række restriktioner til følge.
Men ikke desto mindre steg andelen af iværksatte afsoninger med fodlænke i Norge med syv procent fra 2019 til 2020 – ialt 3501 domfældelser i 2020.
Og det undrer ikke Linda Kjær Minke, at vores naboer mod nord er mere tilbøjelige til at give tilladelse til afsoning med fodlænke. For mens vi i Danmark i hendes optik er påvirket af vores retsfølelse, så er selvsamme retsfølelse en anden størrelse i Norge.
"Det er måske, fordi at formålet med straf på det politiske niveau er noget andet. I Norge hedder det jo Kriminalomsorgsdirektoratet, i Danmark hedder det kriminalforsorg. At associere fængselssystemet med omsorgsbegrebet kan indbefatte viden om, at dømte i mange tilfælde har massive sociale problemer og har levet under belastede forhold både som voksne og som børn. Det kan også omfatte en anden tilgang til både straf og formålet med straf i Norge. I Norge er man måske mere funderet i at hjælpe og anvende strafformer, der virker positivt, og måske er retsfølelsen ikke brugt lige så meget i den politiske debat i Norge", siger hun til K-News.